Rafael Coello havde søgt social retfærdighed siden han var ung. Det førte til at han i 1936 meldte sig ind i kommunistpartiet. I syv år deltog han i opstande og protestaktioner. Desillusioneret opsagde han derefter sit medlemskab og involverede sig i forskellige andre partier. Dér blev han både kendt og fremtrædende. Engang blev han af Ecuadors præsident udnævnt til ambassadør ved et særligt møde ledet af De Forenede Nationer. Og en anden gang, da oppositionen dannede regering, blev han sat i fængsel. Det var her i fængselet Albert Hoffman besøgte ham og gav ham bogen „Gud Maa Være Sanddru“.

Syv år senere fik Rafael Coello besøg af en venligt udseende mand. Han fortæller: „Jeg så med det samme at det var en jeg havde ventet på uden at vide det. Det var Albert Hoffman, som nu opsøgte mig igen.“ Der blev påbegyndt et studium over bogen „Dette betyder evigt liv“. Rafael var ikke længe om at finde det han havde søgt i alle disse år — forståelsen af at sand retfærdighed kun kan opnås ved hjælp af Guds rige. Hans dåb i 1959 vakte en hel del røre, for han havde været en kendt politiker i over 20 år.

Ligesom han havde været en nidkær forkæmper for menneskers retfærdighed, blev han nu en ivrig forsvarer af Guds retfærdighed. Idet broder Coello ser tilbage på årene der er gået, fortæller han: „Jeg har haft den forret at tale om Jehovas retfærdighed til mennesker af alle lag, lige fra tidligere præsidenter til meget jævne arbejdere.“ Da han var godt kendt i Palacio de Justicia (Justitspaladset) i Guayaquil fordi han havde virket der som dommer ved appelretten, tog han dertil og forkyndte for hver eneste af stedets mange dommere og sagførere. Det førte til at han fik en omfattende bladrute blandt sine tidligere medarbejdere.

[Illustration på side 233]

Rafael Coello, tidligere dommer ved appelretten, forkynder for tidligere medarbejdere i Justitspaladset i Guayaquil