Cuenca, den tredjestørste by i Ecuador med 152.000 indbyggere, var en sand fæstning for den katolske kirke. Eftersom der endnu ikke var blevet forkyndt dér, blev Pedro Tules og Carl Dochow, en nyere gileadmissionær, sendt dertil i oktober 1953. Det var et meget vanskeligt og nedslående distrikt.

Carl husker en fanatisk tjenestepige der ophidset sagde: „I tror ikke på Jomfruen.“ Da han slog op i Bibelen på Mattæus 1:23, blev hun bange og sagde: „Vi må ikke læse i Bibelen,“ og hun vendte sig brat om, gik ind i huset og efterlod Carl stående ved døren. En anden gang lyttede en tjenestepige interesseret, men da fruen i huset kom hjem og med ét blik havde set hvad der foregik, sparkede hun Carls forkyndertaske ned ad trappen. Engang blev han jaget ud af en gårdhave af en vred mand der svingede med et stykke brænde. Hver gang missionærerne forkyndte i San Blas-området, ringede præsten med kirkeklokkerne; og når børnene kom løbende opfordrede han dem til at kaste sten efter missionærerne.

I tre år var der ikke én i Cuenca der havde mod til at tage standpunkt for sandheden. Mangen en gang gik Carl trist en tur ned langs floden og bad Jehova give ham et distrikt hvor der var flere resultater. Til sidst blev han sendt til kystbyen Machala, hvis befolkning var mere åben og fordomsfri.

[Illustration på side 215]

Carl Dochow, gileadmissionær, mødte modstand i byen Cuenca