I 1949 blev Albert Hoffman den første afdelingstilsynsmand, og han gjorde meget for at organisere arbejdet her lige fra den spæde begyndelse.

Søster Zola Hoffman, der blev i sit missionærdistrikt i Ecuador lige til afslutningen af sit jordiske livsløb, huskes tydeligt for sin frygtløse forkyndelse. Var hun bange for at tale med nogen om den gode nyhed? Nej! Hendes yndlingsdistrikt var forretningskvarteret i Guayaquil. Der var hun kendt af næsten alle — direktører, sagførere, dommere og mange andre. Til hendes begravelse kom mange af byens folk som hun havde forkyndt for. Rigssalen var således fyldt til trængsel og folk flokkedes udenfor, helt over til den anden side af gaden. Blandt de tilstedeværende var nogle af de 94 hun personligt havde hjulpet til at indvi deres liv til Jehova.

Broder Albert Hoffmans engang så kraftfulde stemme er nu kun en anstrengt hvisken. Hvad er der sket? En aften da han kørte hjem fra et møde holdt han ved et trafiklys. En fremmed kom hen til bilen, holdt en pistol mod hans hals og sagde noget; han bad sandsynligvis om penge. Da Albert havde svært ved at høre, reagerede han ikke straks. Manden trak vredt på aftrækkeren. Kuglen gik gennem Alberts hals og ned i hans højre skulder, og skar undervejs hans stemmebånd over. Trods det der skete med hans stemme, taler Albert fortsat til Jehovas pris, om end nu kun med en anstrengt hvisken. Han har næsten 60 års heltidstjeneste bag sig.