-
EcuadorJehovas Vidners Årbog 1989
-
-
Joaquín Palas, en djærv værtshusholder, lyttede ivrigt og interesseret når Carl fortalte om håbet om liv på en paradisisk jord. Joaquín sagde beredvilligt ja til et studium. Hans værdsættelse var så stor at han lukkede værtshuset mens de studerede. Da han lærte at der ikke findes noget brændende helvede, blev han så begejstret at han begyndte at besøge nogle af sine naboer for at fortælle dem hvad han havde lært. Han blev imidlertid lidt overrumplet da en nabo sagde: „Joaquín, du må hellere bringe orden i dit eget hus før du kommer og taler om Bibelen. Du er ikke engang gift med den kvinde du bor sammen med.“
Da Joaquín spurgte Carl hvad han skulle gøre, fik han at vide at han skulle blive lovformeligt gift. Allerede næste dag gik han og hans samleverske ned til myndighederne for at få ordnet papirerne. Dernæst blev han enig med sig selv om at han faktisk burde have en anden beskæftigelse. Værtshuset blev solgt og han begyndte at fremstille trækul for at forsørge sig selv og sin kone. Senere gik de begge ud i pionertjenesten.
-
-
EcuadorJehovas Vidners Årbog 1989
-
-
Senere blev Joaquín Palas og hans kone sendt til Portovelo som specialpionerer. De var ikke nogen undtagelse men mødte også bitter modstand fra præsten, som mente at det var ham der herskede i denne by. Engang sagde præsten til Joaquín at hvis han ikke forlod byen inden en bestemt dag, ville han sende folk hen og brænde hans hus ned. Men før præsten kunne gøre alvor af truslen, gik der ild i hans eget hus!
-