-
EcuadorJehovas Vidners Årbog 1989
-
-
Pedro finder svaret
Til denne lille men hurtigtvoksende gruppe sluttede sig snart en ung mand der havde søgt efter sandheden i over 17 år. Da Pedro Tules var ti år gammel hørte han en præst forsøge at forklare treenighedslæren. Da Pedro ikke forstod det, spurgte han hvordan tre personer kunne være én Gud. Præsten svarede ved at slå ham oven i hovedet med en lineal og slynge en række ukvemsord imod ham. Pedro sagde til sig selv: ’En dag vil jeg finde ud af hvordan det forholder sig.’
Efter at han i nogen tid var kommet hos adventisterne, begyndte han at overvære Jehovas Vidners møder. Treenighedslærens „mysterium“ blev opklaret næsten med det samme. Det var ikke et mysterium han havde lært, men en løgn. Jesus Kristus er ikke, som nogle siger, „Gud Søn“, men „Guds søn“. (Joh. 20:31) Det gjorde indtryk på ham at alle Vidnerne forkyndte fra hus til hus, et arbejde som han engang havde prøvet at overbevise adventisterne om at de måtte udføre. Han mente at denne form for evangelisering var nødvendig hvis man skulle følge apostlenes eksempel. — Apg. 5:42; 20:20.
Dog stod han stadig med et ben i hver lejr. I fire eller fem måneder blev han ved med at overvære adventisternes møder samtidig med at han også kom hos Jehovas Vidner. Til sidst sagde Walter Pemberton til ham: „Pedro, du må træffe en afgørelse. Hvis adventisterne har ret, så bliv hos dem. Men hvis Jehovas Vidner har sandheden, så hold dig til dem. Sandheden bør komme før alt andet.“ — Jævnfør Første Kongebog 18:21.
„Dette hjalp mig til at træffe den bedste beslutning jeg nogen sinde har truffet i mit liv,“ siger Pedro, „og jeg blev døbt som et symbol på min indvielse den 10. august 1947.“ Året efter begyndte Pedro som pioner, og han er trofast forblevet i heltidstjenesten lige siden. Han var den første ecuadorianer der modtog oplæring på Gileadskolen, hvorefter han vendte tilbage til Ecuador for at hjælpe med arbejdet her.
-
-
EcuadorJehovas Vidners Årbog 1989
-
-
[Illustration på side 207]
Pedro Tules, den første ecuadorianer der gennemgik Gileadskolen
-