Pedro Tules fortæller: „I en af Quitos forstæder, i det område der kaldes Magdalena, ophidsede præsten en pøbel imod os, da en mand gik hen til ham og sagde: ’Hr. Pastor, hvad laver De her?’ Præsten svarede: ’Jeg beskytter min hjord mod disse mennesker. Jeg er den eneste der har ret til at lære dem om Gud.’ Manden svarede: ’Nej, De har ret til at undervise i kirken, men herude i gaderne og parkerne har de andre fuld frihed til at undervise i Bibelen. De gør ingen fortræd. Indtil nu kendte jeg ikke disse mennesker, men jeg ønsker at I alle skal vide at de til hver en tid er velkomne i mit hjem.’“

Et andet sted i nærheden af Quito gjorde en præst hvad han kunne for at jage Vidnerne ud af byen. Da forkynderne var på vej over en bro, truede præsten og hans pøbel med at smide dem i floden. I samme øjeblik dukkede en mand op som Pedro havde besøgt flere gange. „Davs, Pedro,“ sagde han. „Hvad foregår der her?“

Som svar sagde Pedro: „Vi var ganske fredeligt ved at fortælle folk om Bibelen, men manden her har ophidset folk imod os og er nu ved at jage os ud af byen.“

Da trak manden sin revolver, gik over til præsten og råbte: „Hør, hvad er meningen? Ved De ikke at disse mennesker har de samme rettigheder som De? Det De gør er en overtrædelse af loven.“ Da præsten prøvede at forsvare sine handlinger, svarede manden: „Det der foregår her vil komme til at stå i El Comercio i morgen!“ Det viste sig at han arbejdede for den avis, og, som han havde lovet, var præstens ukristne adfærd næste dag på forsiden af Quitos største avis.

Cuenca, den tredjestørste by i Ecuador med 152.000 indbyggere, var en sand fæstning for den katolske kirke. Eftersom der endnu ikke var blevet forkyndt dér, blev Pedro Tules og Carl Dochow, en nyere gileadmissionær, sendt dertil i oktober 1953. Det var et meget vanskeligt og nedslående distrikt.