Ulykke over Edom

Ingen undslipper Jehovas dom. Obadias’ profeti, der blev udtalt omkring år 607 f.v.t., forudsagde edomitternes uddrivelse fra deres eget land til trods for deres tilsyneladende sikre position højt oppe „blandt stjernerne“. Selv om bibelskribentens eget liv ikke bliver beskrevet, så lever han op til betydningen af sit navn, „Jehovas tjener“. Hvordan? Jo, ved at forkynde en ødelæggende dom. Når Edom falder vil det blive plyndret fuldstændigt af de venner det har indgået pagt med. Ikke engang de vise og mægtige vil overleve. — 1-9.

Gud bringer ulykke over dem der er skyldige i vold mod hans folk. Hvorfor bliver edomitterne ramt af ulykke? På grund af deres mange voldshandlinger mod Jakobs sønner, deres brødre. Som efterkommere af Esau var edomitterne i familie med israelitterne. Ikke desto mindre bliver de anklaget for at plyndre deres slægtninge og glæde sig skadefro over Jerusalems fald, ja, for ligefrem at overgive de overlevende israelitter til deres fjender. Edom har derfor selv beseglet sin dom. — 10-16.

[Ramme på side 30]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ 7 — På Bibelens tid ’spiste man brød’ sammen når man havde indgået en venskabspagt. Hvor ironisk! Babylonierne, der var ’mænd som edomitterne havde en pagt med’, ville vise sig at blive deres tilintetgørere. Sandt nok tillod babylonierne på Nebukadnezars tid at Edom fik del i byttet efter Jerusalems ødelæggelse. Men den senere babyloniske konge Nabonid bremsede én gang for alle Edoms kommercielle og merkantile ambitioner.

○ 10 — Edom var dømt til at blive ’udryddet for stedse’ på grund af dets brændende had og hjerteløse mangel på naturlig hengivenhed over for dets broderfolk, „Judas sønner“. (Vers 12) Denne nationale udryddelse betød at den edomitiske stat med dens regering og dens befolkning på et bestemt geografisk område, ville forsvinde fra jordens flade. I dag er der ikke noget folk der kan identificeres som edomitter; de er ’blevet som om de aldrig har været til’. — Vers 16.