EGLON

(Egʹlon) [lille kalv].

1. En konge i Moab i dommertiden som undertrykte israelitterne i 18 år fordi „de gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne“. (Dom 3:12-25) Han stod i spidsen for et samlet angreb af moabitter, ammonitter og amalekitter,

Så rakte Ehud sin venstre hånd frem, greb sværdet ved sin højre hofte og stødte det i maven på den fede Eglon — med det resultat at „skæftet gik med ind efter bladet, så fedtet lukkede sig over bladet“. En der brugte højre hånd, ville have trukket sværdet fra sin venstre side, og Eglon har derfor sikkert ikke ventet at Ehud ville bruge venstre hånd til at trække sværdet med (fra højre side). Derpå forsvandt Ehud gennem luftåbningen efter at have lukket og låst dørene til tagkammeret bag sig. Da Eglons tjenere langt om længe åbnede dørene, fandt de at „deres herre lå fældet på gulvet, død!“ — Dom 3:15-25.

kong Eglon af Moab, hvilket Gud havde tilladt fordi israelitterne „gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne“. — Dom 3:12-14.