Biblioteket i Alexandria genopstår

DET var et af datidens mest berømte biblioteker, og det gjorde byen Alexandria i Ægypten til et valfartssted for verdens største tænkere. Da det forsvandt — ingen ved med sikkerhed hvordan — gik uvurderlige værker tabt for den akademiske verden.

Hvordan det legendariske bibliotek blev til

Byen Alexandria var i antikken kendt for flere fantastiske værker der nu ikke længere eksisterer, som for eksempel Faros, et fyrtårn der blev regnet for at være et af Verdens Syv Underværker, og som efter sigende var mere end 110 meter højt, samt Alexander den Stores grav. Ptolemæerne, som var et græsk dynasti, arvede Ægypten efter Alexander og beherskede landet indtil Octavian i år 30 f.v.t. sejrede over Antonius og Kleopatra. Under ptolemæernes herredømme gennemgik Alexandria store forandringer. Ja, byen „blev for en tid verdens førende handels- og kulturcenter,“ oplyser Atlas of the Greek World. I Alexandrias storhedstid var der omkring 600.000 indbyggere i byen.

Den største attraktion i Alexandria var det kongelige bibliotek. Det blev grundlagt i begyndelsen af det tredje århundrede f.v.t., og ptolemæernes enorme finansielle støtte medførte at biblioteket sammen med Museion (helligdom for muserne) blev et center for lærdom og nye opfindelser i den hellenistiske verden.

Man mener at biblioteket indeholdt 700.000 papyrusruller. Til sammenligning rummede biblioteket ved Sorbonne — som kunne opvise den største bogsamling i det 14. århundrede — blot 1700 bøger. Ægyptens herskere var så opsatte på at udvide deres samling at de fik soldater til at søge efter skriftruller i hvert eneste skib der ankom. Man tog originalerne og vendte tilbage med afskrifter. Da Athen ifølge nogle kilder udlånte de uvurderlige originale eksemplarer af de klassiske græske skuespil til Ptolemæus III, lovede han at betale et depositum for at få lov til at tage afskrifter af dem. Men i stedet beholdt han originalerne, gav afkald på depositummet og returnerede afskrifterne.

Listen over store tænkere der har arbejdet i biblioteket og museet i Alexandria, inkluderer en lang række af antikkens genier. Lærde i Alexandria er blevet tilskrevet højt anerkendte afhandlinger om geometri, trigonometri og astronomi samt om sprog, litteratur og lægekunst. Ifølge overleveringen var det her at 72 jødiske lærde oversatte De Hebraiske Skrifter til græsk, som kom til at udgøre den berømte Septuaginta.

Et bibliotek forsvinder

Ironisk nok mente historieskriverne ikke at det var nødvendigt at beskrive Alexandrias offentlige bygninger i detaljer. En udtalelse af Athenaios, en historiker fra det tredje århundrede, er typisk for den tid: „Er der nogen grund til at jeg nævner noget om antallet af bøger, grundlæggelsen af biblioteker og samlingen i musernes sal da det alt sammen er noget folk er bekendt med?“ Forskere der higer efter at vide mere om dette fascinerende bibliotek, finder sådanne kommentarer meget frustrerende.

Da araberne erobrede Ægypten i 640 e.v.t., eksisterede Alexandrias bibliotek højst sandsynligt ikke længere. Forskere diskuterer stadig hvornår og hvordan det helt nøjagtigt forsvandt. Nogle siger at meget af det biblioteket rummede, gik op i røg da Julius Cæsar i 47 f.v.t. satte ild til dele af byen. Hvad årsagen end har været, var bibliotekets forsvinden ensbetydende med at en enorm viden gik tabt. Hundredvis af værker skrevet af græske skuespilforfattere var borte for altid sammen med de første 500 års nedskrevne optegnelser over den græske historie med undtagelse af nogle værker af Herodot, Thukydid og Xenofon.

Mellem det tredje og sjette århundrede e.v.t. var der mange optøjer og uroligheder i Alexandria. Hedninger, jøder og såkaldte kristne stredes ofte enten imod hinanden eller indbyrdes om indviklede lærepunkter. Kirken selv opfordrede ved talrige lejligheder spektakelmagere til at plyndre hedenske helligdomme. Utallige gamle tekster blev ødelagt under disse plyndringer.

KALLIMACHOS: Digter og ledende bibliotekar i det tredje århundrede f.v.t. Han samlede den første oversigt over Det Alexandrinske Biblioteks bogsamling, et katalog der fastlagde hvilke skrifter som kan regnes for klassisk græsk litteratur.

ERATOSTENES: Polyhistor og en af de første bibliotekarer i biblioteket i Alexandria i det tredje århundrede. Han beregnede Jordens omkreds med rimelig nøjagtighed.