En anden astrofysiker, nobelpristageren Fred Hoyle, behandler i sin bog The Intelligent Universe de samme mystiske sammentræf som havde foruroliget Greenstein: „Sådanne forhold synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af heldige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen at det kræver en eller anden forklaring.“ Hoyle er også enig med Greenstein om at de ikke kan være indtruffet ved et tilfælde. Fred Hoyle siger dernæst at ’universets tilblivelse kræver en intelligens’, ’en intelligens på et højere plan’, ’en intelligens der var her før os og som førte til en bevidst skabelse af strukturer der var egnede til liv’.

Einstein talte om Gud, men ikke sådan som religionen opfatter ham. Hans gudsopfattelse var forbundet med „den umådeligt større ånd“ som han så afspejlet i naturen. Timothy Ferris har i sin artikel „Den anden Einstein“ citeret ham for at have sagt: „Hvad jeg ser i naturen er en storslået struktur som vi kun har en særdeles ufuldstændig forståelse af, og det må fylde et tænkende menneske med ’ydmyghed’. Dette er en ægte religiøs følelse og har intet med mysticisme at gøre. . . . Min religiøsitet består i en ydmyg beundring af den umådeligt større ånd som åbenbarer sig i den smule som vi, med vores ringe og flygtige forståelse, kan fatte af virkeligheden. . . . Jeg vil gerne vide hvordan Gud har skabt verden. Jeg vil gerne kende hans tanker.“