-
Abraham — Guds profet og venVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
FIRE østerlandske kongers forenede hære krydser Eufratfloden og marcherer videre ad kongevejen øst for Jordandalen. Undervejs besejrer de refaitterne, zuzitterne, emitterne og horitterne. Derpå vender angriberne om og besejrer alle indbyggerne i den sydlige del af Negeb.
Hvad er formålet med dette militære fremstød? At indtage Jordanegnen, en eftertragtet dal beliggende mellem de erobrede områder øst for Jordan og Negeb. (1 Mosebog 13:10) Her lever indbyggerne i de fem bystater Sodoma, Gomorra, Adma, Zebojim og Bela en sorgløs tilværelse i materiel overflod. (Ezekiel 16:49, 50) De har tidligere været undersåtter under Kedorlaomer, Elams konge, der åbenbart er anfører for de forenede hære. Men byerne har gjort oprør mod ham. Nu da de har mistet de omboende folkeslags beskyttelse er regnskabets time kommet for dem. Kedorlaomer og hans allierede vinder det efterfølgende slag og begynder den lange march hjem med deres store bytte.
-
-
Abraham — Guds profet og venVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
Hvad med Abrahams sejr over Kedorlaomer, Elams konge? I begyndelsen af det 19. århundrede kendte man kun lidt til elamitterne. Bibelkritikerne forkastede tanken om at Elam nogen sinde skulle have haft indflydelse på Babylon, endsige på Palæstina. Nu har man imidlertid fået et andet syn på elamitterne. Arkæologien har vist at Elam var en mægtig militærnation. Funk & Wagnalls Standard Reference Encyclopedia fastslår: „Elamitterne ødelagde byen Ur omkring år 1950 f.v.t. . . . Senere øvede de en betydelig indflydelse på Babylons regenter.“
Arkæologer har desuden fundet inskriptioner med navnene på elamitiske konger. Nogle af dem indledes med udtrykket „Kudur“ der er meget lig „Kedor“. En mægtig elamitisk gudinde bar navnet Lagamar der minder meget om „laomer“. Som følge heraf er Kedorlaomer nu accepteret af nogle verdslige kilder som en historisk hersker, hvis navn muligvis betyder „Lagamars tjener“. En række babyloniske inskriptioner indeholder navne der minder om navnene på tre af de angribende konger — Tudhula (Tidal), Eri-aku (Arjok) og Kudur-lahmil (Kedorlaomer). (1 Mosebog 14:1) I bogen Hidden Things of God’s Revelation tilføjer dr. A. Custance: „Ud over disse navne fandt man nogle detaljer som efter alt at dømme henviser til de begivenheder der fandt sted i Babylonien da elamitterne befæstede deres herredømme over landet. . . . Disse lertavler bekræftede Bibelen så grundigt at den højere kritik gjorde alt hvad der stod i dens magt for bevidst at undertrykke deres betydning.“
Hvad med de fire kongers invasion? Er der noget arkæologisk vidnesbyrd i Jordan og Negeb der støtter den? Ja. I sin bog The Archaeology of the Land of Israel nævner professor Yohanan Aharoni at den præisraelitiske civilisation, der havde „imponerende“ bebyggelser i Transjordanien og Negeb, forsvandt „omkring år 2000 f.v.t.“ Andre arkæologer hævder at dette skete omkring år 1900 f.v.t. „Lertøjet fra denne periode i Negeb og Transjordanien er identisk, og vidner i begge tilfælde om en pludselig, katastrofal udslettelse af civilisationen,“ erklærer dr. Harold Stigers i sin bog Commentary on Genesis. Selv bibelkritikere, såsom John Van Seters, accepterer disse beviser. „Det er en uløst gåde hvor disse folkeslag forsvandt hen (hvis de forsvandt nogen steder hen) i slutningen af denne periode,“ skriver han i sin bog Abraham in History and Tradition.
Første Mosebog, kapitel 14, indeholder måske løsningen på problemet. Ifølge Bibelens kronologi kom Abraham til Kana’an i 1943 f.v.t. Kedorlaomers ødelæggende invasion må altså have fundet sted kort efter dette tidspunkt.
-