Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Giv andre den ære der tilkommer dem
    Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | Marts
    • ANDRE DER FORTJENER ÆRE

      13. Hvem fortjener i særlig grad ære og respekt, og hvorfor?

      13 Vores trosfæller fortjener i høj grad ære og respekt. Det gælder ikke mindst de brødre der fører an, som for eksempel ældste, kredstilsynsmænd, medlemmer af afdelingskontorernes udvalg og medlemmerne af Det Styrende Råd. (Læs 1 Timoteus 5:17). Vi ser ikke på deres nationalitet, uddannelse, sociale status eller økonomiske situation, men viser dem alle den samme ære. Disse brødre har en vigtig plads i forbindelse med at sørge for Guds folks behov, og Bibelen omtaler dem som “gaver i form af mennesker”. (Ef. 4:8) I det første århundrede satte de kristne stor pris på dem der var udnævnt til at føre an, og det gør vi også i dag. Vi behandler ikke velkendte brødre i organisationen som idoler eller bliver helt duperet af deres tilstedeværelse, men vi respekterer og ærer dem for deres hårde arbejde og deres ydmyghed. – Læs 2 Korinther 1:24; Åbenbaringen 19:10.

      14, 15. Hvordan adskiller sande kristne hyrder sig fra mange religiøse ledere?

      14 De ældste er ydmyge åndelige hyrder og ønsker ikke på nogen måde at blive behandlet som berømtheder. Det står i skarp kontrast til mange religiøse ledere i dag og til dem i det første århundrede hvorom Jesus sagde: “De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne [og] at der hilses på dem på torvene.” – Matt. 23:6, 7.

      15 Sande kristne hyrder adlyder ydmygt Jesus’ ord: “I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ‘førere’, for én er jeres Fører, Messias. Men den største iblandt jer skal være jeres tjener. Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.” (Matt. 23:8-12) Når de ældste i menighederne jorden over er ydmyge og følger Jesus’ vejledning, vil deres brødre og søstre elske, respektere og ære dem.

      Menigheden lytter mens en ældste holder foredrag, og senere hjælper ældstebroren med rengøring af rigssalen

      Når de ældste er ydmyge, vil menigheden elske, respektere og ære dem (Se paragraf 13-15)

  • Giv andre den ære der tilkommer dem
    Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | Marts
    • 18, 19. Hvad må vi huske når vi viser de ældste ære?

      18 Principperne i Guds ord hjælper os til at forstå hvordan vi skal ære de ældste. (Læs Hebræerne 13:7, 17). Vi bør rose dem for deres hårde arbejde og bestræbe os på at følge deres anvisninger. Det vil hjælpe dem til at udføre deres opgaver med glæde. Desuden siger Bibelen at vi skal ‘efterligne deres tro’. Det betyder dog ikke at vi skal forsøge at kopiere en “fremtrædende” ældste ved at efterligne hans tøjstil og frisure, hans måde at holde foredrag på eller endda hans måde at tale med andre på. Hvis vi gjorde det, kunne det give indtryk af at vi fulgte et menneske og ikke Kristus. Vi må huske at de ældste er ufuldkomne; det er Kristus der er vores fuldkomne forbillede.

      19 Når vi viser de ældste passende ære og respekt i stedet for at behandle dem som berømtheder, hjælper vi dem i virkeligheden. Vi gør det lettere for dem at undgå en stolt, overlegen eller selvretfærdig indstilling.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del