Undersøgelser af leret afslørede en usædvanlig høj koncentration af metallet iridium, en koncentration der var 30 gange højere end den man normalt finder i klipper. Geologerne vidste at en så høj koncentration af dette sjældne grundstof måtte stamme enten fra jordens indre eller fra kilder uden for jorden. De drog den slutning at dette iridium stammede fra en kæmpemæssig asteroide der havde ramt jorden og bevirket at dinosaurerne blev udslettet.

Efter opdagelsen af det iridiumholdige ler ved Gubbio fandt man lignende forekomster i andre egne af verden.

Geologerne Charles Officer og Charles Drake fra Dartmouth College sætter endnu et spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af de radiometriske dateringsmetoder. De siger: „Vi er nået til den konklusion at iridium og andre lignende grundstoffer ikke blev aflejret øjeblikkeligt . . . men at der snarere er foregået en koncentreret og varierende tilgang af disse stoffer, i løbet af en forholdsvis kort geologisk periode med en længde på mellem 10.000 og 100.000 år.“ De fremfører at adskillelsen og bevægelsen af kontinenterne medførte forstyrrelser over hele kloden og forårsagede vulkanudbrud der blokerede for sollyset og forurenede atmosfæren. Sådanne voldsomme begivenheder kunne i høj grad påvirke mængden af radioaktive stoffer og således forvrænge resultaterne af de moderne dateringsmetoder.