19, 20. (a) Hvordan vil Eljakim blive til velsignelse for sit folk? (b) Hvad vil der ske med dem der fortsat stoler på Sjebna?

¹⁹ Jehova bruger til slut et billede for at beskrive at han vil overføre Sjebnas magt til Eljakim. Han siger: „’Jeg vil slå ham [Eljakim] ind som en knage på et sikkert sted, og han skal blive som en herlighedstrone for sin faders hus. Og de skal hænge al herligheden der hører til hans faders hus, på ham, efterkommerne og sideskuddene, alle de små kar, karrene af størrelse som skåle såvel som alle karrene der hører til de store krukker.

²⁰ Den første knage der nævnes i disse vers, er Eljakim. Han vil blive som „en herlighedstrone“ for sin fars, Hilkijas, hus. Til forskel fra Sjebna vil han ikke vanære dette hus eller dets omdømme. Han vil være en holdbar knage for husets kar, de øvrige som står i kongens tjeneste. (2 Timoteus 2:20, 21)

I 1918, da tiden var inde til at ’dommen begyndte med Guds hus’, fjernede Jehova derfor kristenheden fra dens plads. En anden husholder blev udpeget — „den trofaste husholder, den kloge“ — og sat over Jesu jordiske husstand. (1 Peter 4:17; Lukas 12:42-44) Denne husholderskare har vist sig værdig til at skuldre det ansvar at bære den kongelige ’nøgle til Davids hus’. Den har vist sig at være en solid „knage“ som alle de forskellige „kar“, de salvede kristne med forskellige ansvarsopgaver, har kunnet ’hænge på’, det vil sige modtage støtte fra i form af åndelig føde. De „andre får“ er også, ligesom „den fastboende udlænding“ inden for Jerusalems porte, afhængige af denne „knage“, den nutidige Eljakim. — Johannes 10:16; 5 Mosebog 5:14.

22. (a) Hvordan kan man sige at udskiftningen af Sjebna som hushovmester skete på det rette tidspunkt? (b) Hvordan kan man sige at indsættelsen af „den trofaste husholder, den kloge,“ i nyere tid skete på det rette tidspunkt?

²² Eljakim trådte i stedet for Sjebna da Sankerib og hans hær truede Jerusalem. Svarende hertil er „den trofaste husholder, den kloge,“ blevet udnævnt til at tjene i endens tid, der vil nå sin afslutning når Satan og hans hærskarer retter deres sidste angreb mod „Guds Israel“ og deres medarbejdere, de „andre får“. (Galaterne 6:16) Som på Ezekias’ tid vil dette angreb ende med at retfærdighedens fjender går til grunde. De der holder fast ved ’knagen’ der er slået ind „på et sikkert sted“, nemlig den trofaste husholder, vil overleve, ligesom de indbyggere i Jerusalem der havde tro, overlevede den assyriske invasion i Juda.