Eliezer fortalte sine værter at han, da han ankom til brønden nær Karan, bad til Jehova Gud. Faktisk bad han Jehova vælge den unge kvinde som skulle blive Isaks hustru. Hvordan det? Eliezer bad Gud sørge for at den pige Han ønskede Isak skulle giftes med, ville komme ud til brønden. Når Eliezer bad om vand, skulle hun frivilligt tilbyde at give ikke blot ham, men også hans kameler vand. (1 Mosebog 24:12-14) Og hvem havde gjort lige præcis det? Rebekka! Man kan forestille sig hvordan hun måske har følt det hvis hun overhørte Eliezer fortælle beretningen til hendes familie!

Betuel og Laban blev meget rørt over det Eliezer fortalte. De sagde: “Fra Jehova er dette udgået.” Som det var skik og brug, indgik de en aftale om ægteskab mellem Rebekka og Isak. (1 Mosebog 24:50-54)

En aften, efter at hun havde fyldt sin krukke, var der en ældre mand som løb hende i møde. Han sagde til hende: “Jeg beder dig, giv mig en lille tår vand fra din krukke.” Det var et meget beskedent ønske han høfligt kom med. Rebekka kunne se at manden havde rejst langt. Så hun tog hurtigt vandkrukken ned fra skulderen og gav ham noget at drikke, ikke bare en “lille tår”, men rigeligt af det friske, kolde vand. Hun lagde mærke til at der i hans følge var ti kameler som knælede i nærheden, men vandtruget var endnu ikke blevet fyldt så hun kunne vande dem. Hun kunne se at mandens venlige øjne fulgte hende opmærksomt, og hun ville gerne være meget gavmild. Derfor sagde hun: “Jeg vil også trække vand op til dine kameler, indtil de er færdige med at drikke.” – 1 Mosebog 24:17-19.

Læg mærke til at Rebekka ikke bare tilbød at give de ti kameler lidt vand, nej, hun tilbød at give dem alt det de kunne drikke. Hvis en kamel er meget tørstig, kan den drikke omkring 100 liter vand! Hvis alle ti kameler kunne drikke så meget, havde Rebekka mange timers hårdt arbejde foran sig. Af den videre beretning fremgår det at kamelerne nok ikke har været ekstremt tørstige.a Men vidste Rebekka det da hun tilbød at trække vand op? Nej. Hun var ivrig efter at arbejde så hårdt som det skulle være, for at vise denne fremmede, ældre mand gæstfrihed. Han tog imod hendes tilbud. Derefter betragtede han hende nøje mens hun løb frem og tilbage. Den ene gang efter den anden fyldte hun sin krukke og tømte den i vandtruget. – 1 Mosebog 24:20, 21.