1, 2. (a) Hvilken forfatning var Elias’ folk i? (b) Hvem stod Elias over for på Karmels Bjerg?

ELIAS så ud over folkemængden mens den bevægede sig op ad skråningerne på Karmels Bjerg. Selv i det svage morgenlys var israelitternes fattigdom og nød tydelig at se. Tre og et halvt års tørke havde sat sig dybe spor i befolkningen.

² Blandt dem der var på vej op, kom også de 450 ba’alsprofeter spankulerende — hovmodige og fulde af had til Jehovas profet Elias. Dronning Jesabel havde henrettet mange af Jehovas tjenere, men Elias stod stadig fast i sin modstand mod ba’alsdyrkelsen. Hvor længe ville han holde ud? Ba’alsprofeterne tænkte måske at en enkelt mand aldrig ville kunne holde stand over for så mange. (1 Kong. 18:4, 19, 20) Også kong Akab var ankommet i sin kongelige stridsvogn. Han brød sig heller ikke om Elias.

3, 4. (a) Hvorfor har Elias måske følt en vis frygt da denne vigtige dag gryede? (b) Hvilke spørgsmål vil vi behandle?

³ Foran denne enlige profet lå en dag uden sidestykke i hans liv. Mens Elias så til, blev scenen sat for en af de mest dramatiske konfrontationer mellem godt og ondt verden nogen sinde har set. Hvordan mon han følte det mens dagen gryede? Eftersom „Elias var et menneske med de samme svagheder som vi“, vidste han hvad det vil sige at være bange. (Læs Jakob 5:17). Én ting kan vi være sikre på: Omgivet af det troløse folk, dets frafaldne konge og disse morderiske præster har det stået Elias lysende klart at han var helt alene. — 1 Kong. 18:22.

⁴ Men hvad havde ført til at Israel var kommet i denne kritiske situation? Og hvilken betydning har denne beretning for dig? Lad os se hvordan Elias var et eksempel med hensyn til tro, og hvad vi kan lære af det.

En langvarig strid når sit klimaks

5, 6. (a) Hvilken konflikt var Israel skueplads for? (b) Hvordan havde kong Akab krænket Jehova dybt?

⁵ I en stor del af sit liv havde Elias kun kunnet se hjælpeløst til mens det bedste aktiv for hans hjemland og det folk han tilhørte, blev forkastet og trådt under fode. Israel havde gennem lang tid været skueplads for en strid, en kamp mellem sand og falsk religion, mellem tilbedelsen af Jehova Gud og de omkringliggende nationers afgudsdyrkelse. På Elias’ tid havde denne kamp taget en meget foruroligende vending.

⁶ Kong Akab havde krænket Jehova dybt. Han havde giftet sig med Jesabel, som var datter af Zidons konge. Jesabel var besluttet på at udbrede ba’alsdyrkelsen i Israel og udrydde tilbedelsen af Jehova. Akab gav hurtigt efter for hendes påvirkning. Han byggede et tempel og et alter for Ba’al og førte an i tilbedelsen af denne hedenske gud. — 1 Kong. 16:30-33.

7. (a) Hvad var det der gjorde ba’alsdyrkelsen så frastødende? (b) Hvordan kan vi være sikre på at der ikke er nogen modsigelse i Bibelen angående længden af tørken på Elias’ tid? (Se rammen).

⁷ Hvad var det der gjorde ba’alsdyrkelsen så frastødende? Den forledte Israel til frafald ved at lokke mange væk fra tilbedelsen af den sande Gud. Det var også en modbydelig og brutal religion. Den var forbundet med både mandlig og kvindelig tempelprostitution, sexorgier og endog børneofringer. Jehova reagerede ved at sende Elias til Akab for at meddele ham at der ville komme en tørke som skulle vare indtil profeten bekendtgjorde at den ville slutte. (1 Kong. 17:1) Nogle år senere viste Elias sig for Akab og fortalte ham at han skulle samle folket og ba’alsprofeterne på Karmels Bjerg.a

8. Hvilken betydning har beretningen om ba’alsdyrkelsen for os i dag?

⁸ Men hvilken betydning har denne strid for os der lever i dag? Nogle vil måske mene at en beretning om ba’alsdyrkelse er irrelevant nu eftersom vi jo ikke er omgivet af templer og altre for Ba’al. Men denne beretning er ikke blot et stykke oldtidshistorie. (Rom. 15:4) Ordet „ba’al“ betyder „ejer“ eller „herre“. Jehova sagde til sit folk at de skulle vælge ham som deres ægtemand, eller „ba’al“. (Es. 54:5) Er du ikke enig i at folk stadig tjener en lang række andre „herrer“ end den almægtige Gud? Uanset om folk vælger at lade deres liv dreje sig om penge, karriere, adspredelser eller sex, eller at tjene en af de utallige guder som bliver tilbedt i stedet for Jehova, har de valgt en „herre“. (Matt. 6:24; læs Romerne 6:16). Mange af de mest fremtrædende elementer i ba’alsdyrkelsen findes også i dag. At tænke nærmere over denne strid mellem Jehova og Ba’al i fortiden kan hjælpe os til at træffe et klogt valg angående hvem vi vil tjene.

Hvordan ’haltede’ israelitterne mellem to standpunkter?

9. (a) Hvorfor var Karmels Bjerg et godt sted at afsløre ba’alsdyrkelsen? (Se også fodnoten). (b) Hvad sagde Elias til folket?

⁹ Oppe fra Karmels Bjerg var der en storslået udsigt — fra Kisjons Regnflodsdal til Det Store Hav (Middelhavet) i nærheden og til Libanons bjerge i horisonten langt mod nord.b Men da solen stod op på denne særlige dag, var udsigten alt andet end smuk. Det var som om en mørk skygge hvilede over det engang så frugtbare land Jehova havde skænket Abrahams efterkommere. Nu var det et land hvor jorden var brændt hård af den ubarmhjertige sol, et land der var ødelagt som følge af Guds eget folks tåbelighed. Da folkemængden var forsamlet, trådte Elias frem og sagde: „Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham; men hvis det er Ba’al, så følg ham.“ — 1 Kong. 18:21.

10. Hvordan haltede Elias’ folk mellem to standpunkter, og hvilken grundlæggende sandhed havde de glemt?

¹⁰ Hvad mente Elias med udtrykket „halte mellem to standpunkter“? Israelitterne havde ikke erkendt at de måtte vælge mellem at tilbede Jehova og at tilbede Ba’al. De troede at de kunne gøre begge dele — at de kunne formilde Ba’al med deres afskyelige ritualer og samtidig bede Jehova om hjælp. Måske forestillede de sig at Ba’al ville velsigne deres hjorde og deres afgrøder, mens ’Hærstyrkers Jehova’ ville beskytte dem når de var i krig. (1 Sam. 17:45) De havde glemt en grundlæggende sandhed — en som mange i dag også overser. Jehova kræver at man kun tilbeder ham. Han forlanger og fortjener udelt hengivenhed. Enhver tilbedelse af ham som er blandet med en anden form for tilbedelse, er uacceptabel for ham; han betragter den som en direkte krænkelse! — Læs 2 Mosebog 20:5.

11. Hvordan mener du at Elias’ tale på Karmels Bjerg kan hjælpe os til at analysere vores tilbedelse af Gud og overveje hvad vi prioriterer højest?

¹¹ Israelitterne „haltede“ altså af sted som en mand der prøver at følge to veje på én gang. Mange i dag begår en lignende fejl ved at lade andre „ba’aler“ vinde indpas i deres liv, sådan at tilbedelsen af Gud tilsidesættes. At give agt på Elias’ kraftige appel om at holde op med at „halte“ kan hjælpe os til at analysere vores tilbedelse af Gud og overveje hvad vi prioriterer højest.

En afgørende prøve

12, 13. (a) Hvilken prøve foreslog Elias? (b) Hvordan kan vi vise at vi har den samme tillid til Jehova som Elias havde?

¹² Derefter foreslog Elias at der skulle foretages en prøve. Det var noget helt enkelt. Ba’alspræsterne skulle opstille et alter og lægge et offer på det. Derefter skulle de bede deres gud om at sætte ild til offeret. Elias gav udtryk for at han ville gøre det samme, og sagde: „Den gud der svarer med ild, han er den sande Gud.“ Elias vidste udmærket hvem der var den sande Gud. Hans tro var så stærk at han ikke tøvede med at lade sine modstandere få alle fordele. Han lod ba’alsprofeterne komme til først. De valgte da deres offertyr og henvendte sig til Ba’al.c — 1 Kong. 18:24, 25.

¹³ Selvom vi ikke oplever sådanne mirakler i dag, har Jehova ikke forandret sig. Vi kan have den samme tillid til ham som Elias havde. Hvis nogle for eksempel ikke er enige med os i hvad Bibelen lærer, behøver vi ikke at være bange for at lade dem give udtryk for deres synspunkter først. Ligesom Elias kan vi lade den sande Gud afgøre sagen. Det gør vi ved ikke at stole på os selv, men på Guds inspirerede ord, som er gavnligt „til reformering“. — 2 Tim. 3:16.

14. Hvordan spottede Elias ba’alsprofeterne, og hvorfor?

¹⁴ Ba’alsprofeterne gik i gang med at tilberede deres offer og påkaldte derefter deres gud. „Svar os, Ba’al!“ råbte de igen og igen. Det fortsatte de med, og tiden gik. Først minutter, så timer. „Men der var ingen stemme og ingen der svarede,“ siger Bibelen. Ved middagstid gav Elias sig til at spotte dem. Han påstod sarkastisk at Ba’al nok havde for travlt til at svare dem, at han var gået afsides fordi han var trængende, eller at han fik sig en lur og derfor måtte vækkes. „Råb højere,“ tilskyndede Elias disse fupmagere. Det er tydeligt at han betragtede ba’alsdyrkelsen som et latterligt bedrag, og han ønskede at Guds folk også skulle indse det. — 1 Kong. 18:26, 27.

15. Hvordan viste episoden med ba’alspræsterne hvor tåbeligt det er at vælge en anden herre end Jehova?

¹⁵ Det fik ba’alspræsterne til at opføre sig endnu mere vanvittigt. „De [råbte] højere og flængede sig med dolke og lanser sådan som de havde for skik, indtil blodet flød ned ad dem.“ Men det var alt sammen til ingen nytte! „Der var ingen stemme og ingen der svarede og ingen der gav agt.“ (1 Kong. 18:28, 29) Ba’al eksisterede simpelt hen ikke. Han var et fantasifoster, opdigtet af Satan med det formål at lokke folk væk fra Jehova. Fakta er at det kun fører til skuffelse og vanære hvis man vælger en anden „herre“ end Jehova. — Læs Salme 25:3; 115:4-8.

Svaret

16. (a) Hvad har det at Elias istandsatte Jehovas alter på Karmels Bjerg, måske mindet folket om? (b) Hvordan kom Elias’ tillid til sin Gud yderligere til udtryk?

¹⁶ Sent på eftermiddagen blev det Elias’ tur til at bringe et offer. Han istandsatte et alter for Jehova som var blevet revet ned, uden tvivl af fjender af den rene tilbedelse. Han brugte 12 sten, hvilket måske mindede mange i Israels tistammerige om at Loven, som blev givet til alle de 12 stammer, stadig var bindende for dem. Så lagde han sit offer til rette og fik det hele hældt over med vand, der muligvis stammede fra Middelhavet lige i nærheden. Rundt om alteret fik han endda gravet en rende som blev fyldt op med vand. Han havde gjort det lettere for ba’alsprofeterne, og nu gjorde han det sværere for Jehova — så stor var hans tillid til ham. — 1 Kong. 18:30-35.

17. Hvordan viste Elias’ bøn hvad han prioriterede højest, og hvordan kan vi efterligne hans eksempel når vi beder til Gud?

¹⁷ Da alt var klar, bad Elias en bøn. Det var en enkel men meget velformuleret bøn som tydeligt viste hvad han prioriterede højest. Han ønskede først og fremmest at gøre det kendt at Jehova, ikke Ba’al, var „Gud i Israel“. For det andet ønskede han at alle skulle vide at han var en tjener for Jehova; al ære og anerkendelse skulle tilfalde ham. Endelig viste han at han stadig havde omsorg for sit folk, for han var ivrig efter at se Jehova ’vende deres hjerter til ham igen’. (1 Kong. 18:36, 37) Trods al den ulykke de havde været årsag til på grund af deres troløshed, elskede Elias dem stadig. Kunne vi i vores bønner til Gud give udtryk for en lignende ydmyghed, interesse for Guds navn og medfølelse for andre som har brug for hjælp?

18, 19. (a) Hvordan besvarede Jehova Elias’ bøn? (b) Hvad sagde Elias at folket skulle gøre, og hvorfor fortjente ba’alspræsterne ikke at der blev vist dem barmhjertighed?

¹⁸ Før Elias’ bøn har folkemængden måske spekuleret på om Jehova ville vise sig at være et lige så tomt bedrag som Ba’al havde været. Men efter bønnen var der ikke tid til at tænke mere over det. Beretningen fortsætter: „Da faldt Jehovas ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og støvet, ja, selv vandet som var i renden slikkede den op.“ (1 Kong. 18:38) Hvilket magtfuldt svar! Hvordan reagerede folkeskaren?

¹⁹ „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ råbte de alle sammen. (1 Kong. 18:39) Endelig gik sandheden op for dem. Men de havde endnu ikke vist at de havde tro. At indrømme at Jehova er den sande Gud efter at have set ild fare ned fra himlen som svar på en bøn, var bestemt ikke noget imponerende udtryk for tro. Elias forventede mere af dem. Han sagde til dem at de skulle gøre hvad de burde have gjort for mange år siden — adlyde Jehovas lov. Guds lov sagde at falske profeter og afgudsdyrkere skulle lide døden. (5 Mos. 13:5-9) Disse ba’alspræster var hårdnakkede fjender af Jehova Gud, og de modarbejdede forsætligt hans hensigter. Havde de fortjent at man viste dem barmhjertighed? Hvilken barmhjertighed havde de vist alle de uskyldige børn der var blevet brændt levende som ofre til Ba’al? (Læs Ordsprogene 21:13; Jer. 19:5). Disse mænd fortjente ikke længere at der blev vist dem barmhjertighed! Elias befalede derfor at de skulle henrettes, og det blev de. — 1 Kong. 18:40.

20. Hvorfor er der ikke noget belæg for nutidige kritikeres fordømmelse af Elias’ henrettelse af ba’alspræsterne?

²⁰ Visse nutidige kritikere fordømmer denne afslutning på styrkeprøven på Karmels Bjerg. Nogle mennesker er måske bange for at religiøse fanatikere vil bruge det der skete, som argument for at retfærdiggøre vold motiveret af religiøs intolerance. Og sørgeligt nok er der mange religiøse fanatikere i dag der bruger vold. Men Elias var ikke fanatiker. Han handlede på Jehovas vegne ved denne retfærdige henrettelse. Sande kristne ved at de ikke skal gøre som Elias og gribe til våben over for de onde. De lever efter den norm som alle Jesu disciple skal følge, nemlig den vi finder i Jesu ord til Peter: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Matt. 26:52) Når Jehova i fremtiden lader sin retfærdighed ske fyldest, gør han det ved hjælp af sin søn.

21. Hvordan er Elias et godt eksempel for sande kristne i dag?

²¹ Sande kristne har et personligt ansvar for at leve et liv i tro. (Joh. 3:16) Det kan de blandt andet gøre ved at efterligne loyale og trofaste mænd som Elias. Han tilbad ingen andre end Jehova og tilskyndede andre til at følge sit eksempel. Han afslørede modigt den falske religion som Satan gjorde brug af for at lokke folk væk fra tilbedelsen af Jehova. Og han satte sin lid til Jehova i stedet for at stole på sine egne evner og sin egen bedømmelse af tingene. Elias forsvarede den rene tilbedelse. Lad os efterligne hans tro!

1, 2. Hvilken ubehagelig opgave ventede der Elias, og på hvilke måder adskilte han og Akab sig fra hinanden?

ELIAS ønskede inderligt at være alene med sin himmelske Far. Men skaren omkring ham havde lige været vidne til at denne sande profet nedkaldte ild fra himlen, og mange af dem var uden tvivl ivrige efter at indsmigre sig hos ham. Inden Elias kunne begive sig op på Karmels Bjerg og rette en personlig bøn til Jehova Gud, ventede der ham en ubehagelig opgave. Han skulle tale til kong Akab.

² De to mænd kunne næppe have været mere forskellige. Akab, iført en prægtig, kongelig dragt, var en begærlig og viljesvag frafalden. Elias bar en almindelig profetklædning — en enkel, grov kappe muligvis af skind eller af vævet kamel- eller gedehår. Han var en retskaffen mand med et stort mod og en stærk tro. Dagen der nu nærmede sig sin afslutning, havde afsløret meget om disse to mænds sande karakter.

3, 4. (a) Hvorfor havde det været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere? (b) Hvilke spørgsmål vil vi komme ind på?

³ Det havde været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere. Den hedenske religion som Akab og hans hustru, dronning Jesabel, fremmede og støttede i tistammeriget Israel, havde lidt et knusende nederlag. Ba’al var blevet afsløret som et bedrag. Den livløse gud havde ikke engang formået at antænde ild da hans profeter med ekstatiske bønner og danse havde anråbt ham og flænget sig til blods. Ba’al havde ikke kunnet hindre at disse 450 ba’alsprofeter blev henrettet som fortjent. Der var også noget andet denne falske gud ikke havde formået, men det ville der snart blive rådet bod på. I over tre år havde ba’alsprofeterne anråbt deres gud om at gøre ende på den tørke der havde ramt landet — men det havde Ba’al ikke været i stand til. Snart ville Jehova selv vise sin overlegne styrke ved at bringe tørken til ophør. — 1 Kong. 16:30–17:1; 18:1-40.

⁴ Hvornår ville Jehova skride til handling? Hvad ville Elias foretage sig indtil da? Og hvad kan vi lære af hans tro? Lad os holde os disse spørgsmål for øje når vi ser nærmere på beretningen. — Læs 1 Kongebog 18:41-46.

Inderlig bøn til Jehova

5. Hvad bad Elias Akab om at gøre, og er der noget der tyder på at Akab havde lært noget af dagens begivenheder?

⁵ Elias henvendte sig til Akab og sagde: „Gå op, spis og drik, for der lyder larm af regnskyl.“ Havde denne onde konge lært noget af dagens begivenheder? Beretningen siger ikke noget specifikt om det, men der er ikke noget der tyder på at han havde angret eller havde anmodet profeten om hjælp til at bede Jehova om tilgivelse. Nej, Akab gik bare op „for at spise og drikke“. (1 Kong. 18:41, 42) Hvad med Elias?

6, 7. Hvad bad Elias Gud om, og hvorfor?

⁶ „Elias gik op på toppen af Karmel og bøjede sig sammen mod jorden idet han lagde ansigtet mellem knæene.“ Mens Akab gik hen for at fylde sin mave, havde Elias en mulighed for at bede til sin himmelske Far. Læg mærke til den ydmyge stilling han indtog — Elias knælede på jorden med hovedet bøjet så ansigtet var helt nede ved knæene. Hvad foretog Elias sig? Vi behøver ikke at gætte os frem. Bibelen fortæller os i Jakob 5:18 at Elias bad om at tørken måtte få ende. Sandsynligvis var det dét Elias bad om på toppen af Karmels Bjerg.

⁷ Jehova havde tidligere sagt: „Jeg vil give regn over jorden.“ (1 Kong. 18:1) Så Elias bad om at Jehovas erklærede vilje måtte ske, meget lig det Jesus lærte sine disciple at bede om cirka tusind år senere. — Matt. 6:9, 10.

8. Hvad lærer Elias’ eksempel os om bøn?

⁸ Elias’ eksempel lærer os meget om bøn. Det han først og fremmest havde i tanke, var at Guds vilje måtte ske. Når vi beder, må vi huske at „uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med [Guds] vilje, så hører han os“. (1 Joh. 5:14) For at vores bønner kan være antagelige for Gud, må vi derfor kende Guds vilje — hvilket er en god grund til at læse i Bibelen hver dag. Elias ønskede givetvis også at tørken skulle få ende fordi hans landsmænd led under den. Han var sikkert dybt taknemmelig efter at have set det mirakel Jehova udvirkede den dag. Vores bønner bør også omfatte taksigelse og vidne om at vi har omsorg for andre. — Læs 2 Korinther 1:11; Filipperne 4:6.

Tillidsfuld og årvågen

9. Hvad bad Elias sin medhjælper om at gøre, og hvilke to egenskaber vil vi nu se på?

⁹ Elias var sikker på at Jehova ville bringe tørken til ophør, men han vidste ikke hvornår han ville gøre det. Hvad foretog profeten sig i mellemtiden? Læg mærke til hvad der siges i beretningen: „Så sagde han til sin medhjælper: ’Gå engang op og se ud mod havet.’ Så gik han derop og så ud over det, hvorpå han sagde: ’Der er overhovedet intet at se.’ Han sagde da: ’Gå tilbage!’ syv gange.“ (1 Kong. 18:43) Vi lærer mindst to ting af Elias’ eksempel. Læg for det første mærke til profetens tillid, og dernæst hvor årvågen han var.

10, 11. (a) Hvordan viste Elias at han stolede på Jehovas løfte? (b) Hvorfor kan vi have en lignende tillid?

¹⁰ Eftersom Elias havde tillid til Jehovas løfte, søgte han ivrigt efter vidnesbyrd om at Jehova ville skride til handling. Han sendte sin medhjælper op til et højt udsigtspunkt for at se om der i horisonten var tegn på forestående regn. Da medhjælperen kom tilbage, aflagde han denne nedslående rapport: „Der er overhovedet intet at se.“ Horisonten var klar, og himlen øjensynlig uden skyer. Men lagde du mærke til noget besynderligt? Elias havde lige sagt til kong Akab: „Der lyder larm af regnskyl.“ Hvordan kunne profeten sige sådan når der ingen regnskyer var på himlen?

¹¹ Elias kendte Jehovas løfte. Og som Jehovas profet og udsending var han sikker på at Gud ville holde sit ord. Elias var så fuld af tillid at det var som om han allerede hørte regnskyllet. Vi kommer måske til at tænke på Bibelens beskrivelse af Moses: „Han holdt stand som så han den usynlige.“ Er Gud lige så virkelig for dig? Han giver os grunde nok til at vi kan have den samme stærke tro på ham og hans løfter. — Hebr. 11:1, 27.

12. Hvordan viste Elias at han var årvågen, og hvordan reagerede han på nyheden om den lille sky?

¹² Læg desuden mærke til hvor årvågen Elias var. Han sendte sin medhjælper tilbage, ikke en eller to gange, men syv gange! Vi kan sikkert forestille os hvor træt medhjælperen må have været af at skulle gå frem og tilbage, men Elias spejdede ivrigt efter et tegn og gav ikke op. Da medhjælperen havde været af sted for syvende gang, kunne han endelig rapportere: „Se, en lille sky som en menneskehånd er ved at stige op af havet.“ Kan du se for dig hvordan medhjælperen holder armen udstrakt og med hånden tager mål af den lille sky der viser sig i horisonten over Det Store Hav? Medhjælperen var måske ikke særlig imponeret. Men for Elias havde den sky stor betydning. Han gav nu sin medhjælper denne vigtige befaling: „Gå op og sig til Akab: ’Spænd for og drag ned, så du ikke bliver opholdt af skylregnen!’“ — 1 Kong. 18:44.

13, 14. (a) Hvordan kan vi efterligne Elias’ årvågenhed? (b) Hvilke grunde har vi til at handle uden tøven?

¹³ Igen er Elias et godt eksempel for os. Vi lever også i en tid hvor Gud snart vil opfylde sin erklærede hensigt. Elias ventede på at tørken ville ophøre; Guds tjenere i dag venter på at denne fordærvede verdensordning vil ophøre. (1 Joh. 2:17) Indtil Jehova Gud griber ind, må vi ligesom Elias altid holde os vågne. Guds egen søn, Jesus Kristus, gav sine disciple denne tilskyndelse: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Matt. 24:42) Mente Jesus at hans disciple overhovedet ikke kunne vide hvornår enden ville komme? Nej, for han talte udførligt om hvordan verden ville være i tiden inden. Vi kan alle se opfyldelsen af dette detaljerede tegn på „afslutningen på tingenes ordning“. — Læs Mattæus 24:3-7.

¹⁴ Hver del af dette tegn giver os et stærkt, overbevisende vidnesbyrd. Er sådanne vidnesbyrd nok til at få os til at handle uden tøven i tjenesten for Jehova? En enkelt lille sky i horisonten var nok til at overbevise Elias om at Jehova ville skride til handling. Blev den trofaste profet skuffet?

Jehova hjælper og velsigner

15, 16. Hvilke begivenheder udfoldede sig hurtigt, og hvad kan Elias have spekuleret over med hensyn til Akabs reaktion?

¹⁵ I beretningen står der: „I mellemtiden formørkedes himmelen af skyer og blæst, og der kom et voldsomt regnskyl. Men Akab kørte af sted og begav sig til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:45) Begivenhederne begyndte at udfolde sig med bemærkelsesværdig hast. Mens Elias’ medhjælper overbragte Akab budskabet fra profeten, blev den lille sky til mange skyer som fyldte og formørkede himlen. Det begyndte at blæse kraftigt. Endelig, efter tre og et halvt år, faldt der regn i Israel. Den solsvedne jord opsugede dråberne. Da det udviklede sig til regnskyl, løb floden Kisjon over sine bredder og skyllede uden tvivl blodet væk efter de henrettede ba’alsprofeter. De egensindige israelitter fik nu også en mulighed for at bortvaske den skamplet som ba’alsdyrkelsen havde sat på landet.

¹⁶ Elias har helt sikkert håbet at de ville gøre det. Måske har han spekuleret over hvordan Akab ville reagere på de dramatiske begivenheder der udfoldede sig. Ville Akab angre og vende sig bort fra den fordærvede ba’alsdyrkelse? Dagens begivenheder havde givet ham mange vægtige grunde til at foretage en sådan ændring. Vi kan naturligvis ikke vide hvad Akab tænkte på det tidspunkt. Beretningen oplyser blot at kongen „kørte af sted og begav sig til Jizre’el“. Havde han lært noget? Var han besluttet på at ændre kurs? Senere begivenheder viser at svaret er nej. Men dagen var endnu ikke omme for Akab — eller for Elias.

17, 18. (a) Hvad skete der med Elias på vej til Jizre’el? (b) Hvad bemærkelsesværdigt var der ved at Elias løb fra Karmel til Jizre’el? (Se også fodnoten).

¹⁷ Jehovas profet begav sig nu af sted ad samme vej som Akab. Han havde en lang, mørk og våd rejse foran sig. Men så skete der noget usædvanligt.

¹⁸ „Jehovas hånd var over Elias, så han bandt op om sine hofter og løb foran Akab hele vejen til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:46) Det var tydeligt at „Jehovas hånd“ var over Elias på en overnaturlig måde. Der var omkring 30 kilometer til Jizre’el, og Elias var ikke ung længere.a Forestil dig profeten binde sine lange klæder op omkring hofterne så han kunne bevæge benene uhindret og derefter løbe så hurtigt på den våde vej at han indhentede, passerede og lagde afstand til kongens stridsvogn.

19. (a) Hvilke profetier bliver vi mindet om når vi læser om den kraft og udholdenhed Elias fik fra Gud? (b) Hvad vidste Elias helt sikkert mens han løb på vejen til Jizre’el?

¹⁹ Det må have været en fantastisk oplevelse og en stor velsignelse for Elias at føle en sådan styrke, livskraft og udholdenhed — en energi som han måske end ikke havde følt i sin ungdom. Vi genkalder os måske profetier med løfter om at trofaste mennesker i det kommende paradis vil få et fuldkomment helbred og deres kræfters fulde brug. (Læs Esajas 35:6; Luk. 23:43). Mens Elias løb hen ad den våde vej, vidste han helt sikkert at han havde sin Fars, den eneste sande Guds, Jehovas, godkendelse.

20. Hvad skal vi gøre for at blive velsignet af Jehova?

²⁰ Jehova er ivrig efter at velsigne os. Lad os gøre hvad vi kan for at blive velsignet af ham; det er alle anstrengelser værd. Ligesom Elias gjorde, må vi i denne farefulde og vigtige tid holde skarpt øje med de klare vidnesbyrd om at Jehova snart vil skride til handling. Som Elias har vi al mulig grund til at nære fuldstændig tillid til Jehovas løfter, for han er „sandhedens Gud“. — Sl. 31:5.