1, 2. Hvilken ubehagelig opgave ventede der Elias, og på hvilke måder adskilte han og Akab sig fra hinanden?

ELIAS ønskede inderligt at være alene med sin himmelske Far. Men skaren omkring ham havde lige været vidne til at denne sande profet nedkaldte ild fra himlen, og mange af dem var uden tvivl ivrige efter at indsmigre sig hos ham. Inden Elias kunne begive sig op på Karmels Bjerg og rette en personlig bøn til Jehova Gud, ventede der ham en ubehagelig opgave. Han skulle tale til kong Akab.

² De to mænd kunne næppe have været mere forskellige. Akab, iført en prægtig, kongelig dragt, var en begærlig og viljesvag frafalden. Elias bar en almindelig profetklædning — en enkel, grov kappe muligvis af skind eller af vævet kamel- eller gedehår. Han var en retskaffen mand med et stort mod og en stærk tro. Dagen der nu nærmede sig sin afslutning, havde afsløret meget om disse to mænds sande karakter.

3, 4. (a) Hvorfor havde det været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere? (b) Hvilke spørgsmål vil vi komme ind på?

³ Det havde været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere. Den hedenske religion som Akab og hans hustru, dronning Jesabel, fremmede og støttede i tistammeriget Israel, havde lidt et knusende nederlag. Ba’al var blevet afsløret som et bedrag. Den livløse gud havde ikke engang formået at antænde ild da hans profeter med ekstatiske bønner og danse havde anråbt ham og flænget sig til blods. Ba’al havde ikke kunnet hindre at disse 450 ba’alsprofeter blev henrettet som fortjent. Der var også noget andet denne falske gud ikke havde formået, men det ville der snart blive rådet bod på. I over tre år havde ba’alsprofeterne anråbt deres gud om at gøre ende på den tørke der havde ramt landet — men det havde Ba’al ikke været i stand til. Snart ville Jehova selv vise sin overlegne styrke ved at bringe tørken til ophør. — 1 Kong. 16:30–17:1; 18:1-40.

⁴ Hvornår ville Jehova skride til handling? Hvad ville Elias foretage sig indtil da? Og hvad kan vi lære af hans tro? Lad os holde os disse spørgsmål for øje når vi ser nærmere på beretningen. — Læs 1 Kongebog 18:41-46.

Inderlig bøn til Jehova

5. Hvad bad Elias Akab om at gøre, og er der noget der tyder på at Akab havde lært noget af dagens begivenheder?

⁵ Elias henvendte sig til Akab og sagde: „Gå op, spis og drik, for der lyder larm af regnskyl.“ Havde denne onde konge lært noget af dagens begivenheder? Beretningen siger ikke noget specifikt om det, men der er ikke noget der tyder på at han havde angret eller havde anmodet profeten om hjælp til at bede Jehova om tilgivelse. Nej, Akab gik bare op „for at spise og drikke“. (1 Kong. 18:41, 42) Hvad med Elias?

6, 7. Hvad bad Elias Gud om, og hvorfor?

⁶ „Elias gik op på toppen af Karmel og bøjede sig sammen mod jorden idet han lagde ansigtet mellem knæene.“ Mens Akab gik hen for at fylde sin mave, havde Elias en mulighed for at bede til sin himmelske Far. Læg mærke til den ydmyge stilling han indtog — Elias knælede på jorden med hovedet bøjet så ansigtet var helt nede ved knæene. Hvad foretog Elias sig? Vi behøver ikke at gætte os frem. Bibelen fortæller os i Jakob 5:18 at Elias bad om at tørken måtte få ende. Sandsynligvis var det dét Elias bad om på toppen af Karmels Bjerg.

⁷ Jehova havde tidligere sagt: „Jeg vil give regn over jorden.“ (1 Kong. 18:1) Så Elias bad om at Jehovas erklærede vilje måtte ske, meget lig det Jesus lærte sine disciple at bede om cirka tusind år senere. — Matt. 6:9, 10.

8. Hvad lærer Elias’ eksempel os om bøn?

⁸ Elias’ eksempel lærer os meget om bøn. Det han først og fremmest havde i tanke, var at Guds vilje måtte ske. Når vi beder, må vi huske at „uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med [Guds] vilje, så hører han os“. (1 Joh. 5:14) For at vores bønner kan være antagelige for Gud, må vi derfor kende Guds vilje — hvilket er en god grund til at læse i Bibelen hver dag. Elias ønskede givetvis også at tørken skulle få ende fordi hans landsmænd led under den. Han var sikkert dybt taknemmelig efter at have set det mirakel Jehova udvirkede den dag. Vores bønner bør også omfatte taksigelse og vidne om at vi har omsorg for andre. — Læs 2 Korinther 1:11; Filipperne 4:6.

Tillidsfuld og årvågen

9. Hvad bad Elias sin medhjælper om at gøre, og hvilke to egenskaber vil vi nu se på?

⁹ Elias var sikker på at Jehova ville bringe tørken til ophør, men han vidste ikke hvornår han ville gøre det. Hvad foretog profeten sig i mellemtiden? Læg mærke til hvad der siges i beretningen: „Så sagde han til sin medhjælper: ’Gå engang op og se ud mod havet.’ Så gik han derop og så ud over det, hvorpå han sagde: ’Der er overhovedet intet at se.’ Han sagde da: ’Gå tilbage!’ syv gange.“ (1 Kong. 18:43) Vi lærer mindst to ting af Elias’ eksempel. Læg for det første mærke til profetens tillid, og dernæst hvor årvågen han var.

10, 11. (a) Hvordan viste Elias at han stolede på Jehovas løfte? (b) Hvorfor kan vi have en lignende tillid?

¹⁰ Eftersom Elias havde tillid til Jehovas løfte, søgte han ivrigt efter vidnesbyrd om at Jehova ville skride til handling. Han sendte sin medhjælper op til et højt udsigtspunkt for at se om der i horisonten var tegn på forestående regn. Da medhjælperen kom tilbage, aflagde han denne nedslående rapport: „Der er overhovedet intet at se.“ Horisonten var klar, og himlen øjensynlig uden skyer. Men lagde du mærke til noget besynderligt? Elias havde lige sagt til kong Akab: „Der lyder larm af regnskyl.“ Hvordan kunne profeten sige sådan når der ingen regnskyer var på himlen?

¹¹ Elias kendte Jehovas løfte. Og som Jehovas profet og udsending var han sikker på at Gud ville holde sit ord. Elias var så fuld af tillid at det var som om han allerede hørte regnskyllet. Vi kommer måske til at tænke på Bibelens beskrivelse af Moses: „Han holdt stand som så han den usynlige.“ Er Gud lige så virkelig for dig? Han giver os grunde nok til at vi kan have den samme stærke tro på ham og hans løfter. — Hebr. 11:1, 27.

12. Hvordan viste Elias at han var årvågen, og hvordan reagerede han på nyheden om den lille sky?

¹² Læg desuden mærke til hvor årvågen Elias var. Han sendte sin medhjælper tilbage, ikke en eller to gange, men syv gange! Vi kan sikkert forestille os hvor træt medhjælperen må have været af at skulle gå frem og tilbage, men Elias spejdede ivrigt efter et tegn og gav ikke op. Da medhjælperen havde været af sted for syvende gang, kunne han endelig rapportere: „Se, en lille sky som en menneskehånd er ved at stige op af havet.“ Kan du se for dig hvordan medhjælperen holder armen udstrakt og med hånden tager mål af den lille sky der viser sig i horisonten over Det Store Hav? Medhjælperen var måske ikke særlig imponeret. Men for Elias havde den sky stor betydning. Han gav nu sin medhjælper denne vigtige befaling: „Gå op og sig til Akab: ’Spænd for og drag ned, så du ikke bliver opholdt af skylregnen!’“ — 1 Kong. 18:44.

13, 14. (a) Hvordan kan vi efterligne Elias’ årvågenhed? (b) Hvilke grunde har vi til at handle uden tøven?

¹³ Igen er Elias et godt eksempel for os. Vi lever også i en tid hvor Gud snart vil opfylde sin erklærede hensigt. Elias ventede på at tørken ville ophøre; Guds tjenere i dag venter på at denne fordærvede verdensordning vil ophøre. (1 Joh. 2:17) Indtil Jehova Gud griber ind, må vi ligesom Elias altid holde os vågne. Guds egen søn, Jesus Kristus, gav sine disciple denne tilskyndelse: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Matt. 24:42) Mente Jesus at hans disciple overhovedet ikke kunne vide hvornår enden ville komme? Nej, for han talte udførligt om hvordan verden ville være i tiden inden. Vi kan alle se opfyldelsen af dette detaljerede tegn på „afslutningen på tingenes ordning“. — Læs Mattæus 24:3-7.

¹⁴ Hver del af dette tegn giver os et stærkt, overbevisende vidnesbyrd. Er sådanne vidnesbyrd nok til at få os til at handle uden tøven i tjenesten for Jehova? En enkelt lille sky i horisonten var nok til at overbevise Elias om at Jehova ville skride til handling. Blev den trofaste profet skuffet?

Jehova hjælper og velsigner

15, 16. Hvilke begivenheder udfoldede sig hurtigt, og hvad kan Elias have spekuleret over med hensyn til Akabs reaktion?

¹⁵ I beretningen står der: „I mellemtiden formørkedes himmelen af skyer og blæst, og der kom et voldsomt regnskyl. Men Akab kørte af sted og begav sig til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:45) Begivenhederne begyndte at udfolde sig med bemærkelsesværdig hast. Mens Elias’ medhjælper overbragte Akab budskabet fra profeten, blev den lille sky til mange skyer som fyldte og formørkede himlen. Det begyndte at blæse kraftigt. Endelig, efter tre og et halvt år, faldt der regn i Israel. Den solsvedne jord opsugede dråberne. Da det udviklede sig til regnskyl, løb floden Kisjon over sine bredder og skyllede uden tvivl blodet væk efter de henrettede ba’alsprofeter. De egensindige israelitter fik nu også en mulighed for at bortvaske den skamplet som ba’alsdyrkelsen havde sat på landet.

¹⁶ Elias har helt sikkert håbet at de ville gøre det. Måske har han spekuleret over hvordan Akab ville reagere på de dramatiske begivenheder der udfoldede sig. Ville Akab angre og vende sig bort fra den fordærvede ba’alsdyrkelse? Dagens begivenheder havde givet ham mange vægtige grunde til at foretage en sådan ændring. Vi kan naturligvis ikke vide hvad Akab tænkte på det tidspunkt. Beretningen oplyser blot at kongen „kørte af sted og begav sig til Jizre’el“. Havde han lært noget? Var han besluttet på at ændre kurs? Senere begivenheder viser at svaret er nej. Men dagen var endnu ikke omme for Akab — eller for Elias.

17, 18. (a) Hvad skete der med Elias på vej til Jizre’el? (b) Hvad bemærkelsesværdigt var der ved at Elias løb fra Karmel til Jizre’el? (Se også fodnoten).

¹⁷ Jehovas profet begav sig nu af sted ad samme vej som Akab. Han havde en lang, mørk og våd rejse foran sig. Men så skete der noget usædvanligt.

¹⁸ „Jehovas hånd var over Elias, så han bandt op om sine hofter og løb foran Akab hele vejen til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:46) Det var tydeligt at „Jehovas hånd“ var over Elias på en overnaturlig måde. Der var omkring 30 kilometer til Jizre’el, og Elias var ikke ung længere.a Forestil dig profeten binde sine lange klæder op omkring hofterne så han kunne bevæge benene uhindret og derefter løbe så hurtigt på den våde vej at han indhentede, passerede og lagde afstand til kongens stridsvogn.

19. (a) Hvilke profetier bliver vi mindet om når vi læser om den kraft og udholdenhed Elias fik fra Gud? (b) Hvad vidste Elias helt sikkert mens han løb på vejen til Jizre’el?

¹⁹ Det må have været en fantastisk oplevelse og en stor velsignelse for Elias at føle en sådan styrke, livskraft og udholdenhed — en energi som han måske end ikke havde følt i sin ungdom. Vi genkalder os måske profetier med løfter om at trofaste mennesker i det kommende paradis vil få et fuldkomment helbred og deres kræfters fulde brug. (Læs Esajas 35:6; Luk. 23:43). Mens Elias løb hen ad den våde vej, vidste han helt sikkert at han havde sin Fars, den eneste sande Guds, Jehovas, godkendelse.

20. Hvad skal vi gøre for at blive velsignet af Jehova?

²⁰ Jehova er ivrig efter at velsigne os. Lad os gøre hvad vi kan for at blive velsignet af ham; det er alle anstrengelser værd. Ligesom Elias gjorde, må vi i denne farefulde og vigtige tid holde skarpt øje med de klare vidnesbyrd om at Jehova snart vil skride til handling. Som Elias har vi al mulig grund til at nære fuldstændig tillid til Jehovas løfter, for han er „sandhedens Gud“. — Sl. 31:5.

1, 2. Hvad skete der på den mest begivenhedsrige dag i Elias’ liv?

ELIAS løb gennem regnen mens himlen blev mørkere og mørkere. Der var endnu lang vej til Jizre’el, og han var ikke nogen ung mand. Men han blev ved med at løbe, for „Jehovas hånd“ var over ham. Elias mærkede en energi i sin krop som han sikkert aldrig havde oplevet før. Han var endda løbet fra de heste der trak kong Akab i hans stridsvogn. — Læs 1 Kongebog 18:46.

² Nu lå vejen foran Elias åben. Forestil dig hvordan han løb og løb med regnen piskende i ansigtet mens han tænkte tilbage på den mest begivenhedsrige dag i sit liv. Det var en storslået sejr for Elias’ Gud, Jehova, og for den sande tilbedelse. Langt bag ham, skjult af uvejrets mørke, lå Karmelbjergets stormomsuste højder. Dér havde Jehova brugt ham til at udføre et stort mirakel hvorved der blev rettet et voldsomt slag mod ba’alsdyrkelsen. I hundredvis af ba’alsprofeter var blevet afsløret som onde bedragere og var derfor helt med rette blevet henrettet. Derefter havde Elias bedt Jehova om at standse tørken, som havde hærget landet i tre og et halvt år. Så begyndte regnen at styrte ned! — 1 Kong. 18:18-45.

3, 4. (a) Hvorfor har Elias sikkert være optimistisk da han var på vej til Jizre’el? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

³ Alt imens Elias løb af sted i regnen de 30 kilometer til Jizre’el, har han sikkert haft høje forventninger. Måske har han troet at der nu endelig ville ske nogle forandringer. Nu måtte Akab da ændre sig! Efter det Akab havde været vidne til, måtte han da holde op med at dyrke Ba’al, sætte en stopper for dronning Jesabels onde handlinger og ikke længere forfølge Jehovas tjenere.

⁴ Det er kun naturligt at vores forventninger stiger når tingene udvikler sig i den retning vi kunne tænke os. Vi tror måske at de omstændigheder vi lever under, fortsat vil blive bedre, måske endda at de værste problemer endelig er lagt bag os. Hvis det var sådan Elias tænkte, er det ikke så mærkeligt, for han var et menneske med de samme følelser som os. (Jak. 5:17) Men Elias’ problemer var dog langtfra overstået. Faktisk ville han inden for få timer blive så bange, så nedtrykt, at han ønskede at dø. Hvad skete der, og hvordan hjalp Jehova sin profet til at få styrket sin tro og sit mod? Lad os se.

Begivenhederne tager en uventet drejning

5. Havde Akab fået større respekt for Jehova efter begivenhederne på Karmels Bjerg, og hvordan ved vi det?

⁵ Da Akab nåede sit palads i Jizre’el, viste han da nogen tegn på at have ændret sig? Vi læser: „Akab fortalte Jesabel alt hvad Elias havde gjort og alt om hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværdet.“ (1 Kong. 19:1) Læg mærke til at Akab ikke nævnte Elias’ Gud, Jehova, da han gengav dagens hændelser. Som det uåndelige menneske Akab var, kunne han udelukkende se dagens mirakuløse begivenheder fra et menneskes synspunkt — „hvad Elias havde gjort“. Han havde tydeligvis ikke fået respekt for Jehova Gud. Hvordan reagerede hans hævngerrige kone, Jesabel?

6. Hvilken erklæring sendte Jesabel til Elias, og hvad betød den?

⁶ Jesabel blev rasende! Glødende af raseri sendte hun denne erklæring til Elias: „Måtte guderne gøre således med mig, og måtte de føje mere til, om ikke jeg inden denne tid i morgen lader din sjæl blive som enhver af deres sjæle!“ (1 Kong. 19:2) Dette var en dødstrussel af værste slags. Jesabel svor faktisk at hun selv skulle dø hvis hun ikke inden for et døgn fik Elias slået ihjel som hævn for ba’alsprofeterne. Forestil dig hvordan han på denne uvejrsnat er blevet vækket på sit ydmyge overnatningssted i Jizre’el — kun for at høre dronningens sendebud overbringe dette forfærdelige budskab. Hvordan berørte det Elias?

Overvældet af modløshed og frygt

7. Hvilken virkning havde Jesabels trussel på Elias, og hvad gjorde han?

⁷ Hvis Elias havde haft nogen forhåbninger om at kampen mod ba’alsdyrkelsen nu næsten var forbi, faldt de i dette øjeblik fuldstændig til jorden. Jesabel lod sig ikke afskrække. Mange af de andre trofaste profeter var allerede på hendes ordre blevet henrettet, og nu så det ud til at Elias var den næste i rækken. Hvilken virkning havde Jesabels trussel på Elias? Bibelen fortæller at ’han blev bange’. Så Elias for sit indre blik hvilken forfærdelig død Jesabel havde tiltænkt ham? Hvis det var den slags tanker han dvælede ved, er det ikke så mærkeligt at modet svigtede ham. Under alle omstændigheder „begav [Elias] sig af sted for at redde sin sjæl“ — han løb for livet. — 1 Kong. 18:4; 19:3.

8. (a) Hvordan lignede Peters problem det Elias havde? (b) Hvad kan vi lære af Elias og Peter?

⁸ Elias var ikke den eneste gudhengivne mand der blev overvældet af frygt. Mange år senere havde apostelen Peter et lignende problem. Da Jesus for eksempel havde fået Peter til at gå sammen med sig på vandet, kom Peter på et tidspunkt til at ’se stormen’. Han mistede modet og begyndte at synke. (Læs Mattæus 14:30). Elias’ og Peters eksempel lærer os noget vigtigt. Hvis vi gerne vil bevare modet, må vi ikke lade vores tanker dvæle ved det der kunne skræmme os. Vi må sætte vores lid til ham der er kilden til håb og styrke.

„Det er nok“

9. Giv en beskrivelse af Elias’ rejse og hans sindstilstand under hans flugt.

⁹ Fordi Elias var bange, flygtede han omkring 150 kilometer mod sydvest til Be’er-Sjeba, en by nær Judas sydlige grænse. Der efterlod han sin medhjælper og begav sig alene ind i ørkenen. Beretningen fortæller at han gik „en dagsrejse“, så vi kan forestille os at han er taget af sted ved solopgang, åbenbart uden at have proviant med. Nedtrykt, drevet af frygt, kæmpede han sig gennem det barske og vilde terræn under den brændende sol. Da solen blev mere og mere rød og til sidst forsvandt i horisonten, forsvandt også Elias’ sidste kræfter. Udmattet satte han sig under en gyvelbusk — det nærmeste man kunne komme et ly i dette golde landskab. — 1 Kong. 19:4.

10, 11. (a) Hvad lå der i de ord Elias sagde i en bøn til Jehova? (b) Beskriv ved hjælp af de anførte skriftsteder følelserne hos andre gudfrygtige mennesker der var nedtrykte.

¹⁰ Elias bad til Gud i desperation. Han bad om at måtte dø. Han sagde: „Jeg er ikke bedre end mine forfædre.“ Han vidste at hans forfædre ikke var andet end støv og ben i graven, ude af stand til at hjælpe nogen. (Præd. 9:10) Elias følte sig lige så værdiløs. Det er ikke så mærkeligt at han udbrød: „Det er nok.“ Han kunne ikke se nogen grund til at blive ved med at leve.

¹¹ Skulle det chokere os at høre at en sådan gudfrygtig mand kunne blive meget nedtrykt? Ikke nødvendigvis. Bibelen omtaler flere trofaste mænd og kvinder der var så nedtrykte at de ønskede at dø — deriblandt Rebekka, Jakob, Moses og Job. — 1 Mos. 25:22; 37:35; 4 Mos. 11:13-15; Job 14:13.

12. Hvis du på et tidspunkt føler dig meget nedtrykt, hvordan kan du da efterligne Elias?

¹² I dag lever vi i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, så det er ikke overraskende at mange, selv nogle af Guds trofaste tjenere, indimellem føler sig nedtrykte. (2 Tim. 3:1) Hvis du nogen sinde kommer ud i en fortvivlet situation, følg da Elias’ eksempel og fortæl Gud om dine inderste følelser. Husk at Jehova er „al trøsts Gud“. (Læs 2 Korinther 1:3, 4). Trøstede han Elias?

Jehova sørgede for sin profet

13, 14. (a) Hvordan viste Jehova gennem en engel kærlig omsorg for sin betrængte profet? (b) Hvorfor er det trøstende at vide at Jehova ved alt om hver enkelt af os, også vores begrænsninger?

¹³ Hvordan tror du Jehova har følt det da han fra himlen så sin elskede profet ligge under en busk i ørkenen og tigge om at måtte dø? Vi behøver ikke at gætte. Da Elias var faldet i søvn, sendte Jehova en engel til ham. Englen rørte blidt ved Elias, vækkede ham og sagde: „Rejs dig, spis!“ Det gjorde Elias, for englen havde stillet et måltid bestående af et frisk, varmt brød og noget vand til ham. Sagde han tak til englen? Beretningen siger kun at profeten spiste og drak og lagde sig til at sove igen. Var han så fortvivlet at han ikke kunne tale? Uanset hvordan det forholdt sig, så vækkede englen ham igen, måske ved daggry. Endnu en gang sagde han til Elias: „Rejs dig, spis,“ og tilføjede disse bemærkelsesværdige ord: „For rejsen er for meget for dig.“ — 1 Kong. 19:5-7.

¹⁴ Gud havde ladet englen vide hvor Elias var på vej hen. Englen vidste også at Elias ikke kunne klare rejsen i egen kraft. Hvor er det betryggende at tjene en Gud der kender vores mål og begrænsninger bedre end vi selv gør. (Læs Salme 103:13, 14). Hvordan styrkede måltidet Elias?

15, 16. (a) Hvad satte det måltid Elias fik af Jehova, ham i stand til at gøre? (b) Hvorfor skulle vi værdsætte den åndelige føde Jehova giver sine tjenere i dag?

¹⁵ Bibelen siger: „Så rejste han sig og spiste og drak, og derpå gik han fyrre dage og fyrre nætter ved kraften af denne næring, helt til den sande Guds bjerg, Horeb.“ (1 Kong. 19:8) Elias fastede i 40 dage og 40 nætter ligesom Moses havde gjort omkring 600 år tidligere, og som Jesus gjorde næsten 1.000 år senere. (2 Mos. 34:28; Luk. 4:1, 2) Dette ene måltid fik ikke alle hans problemer til at forsvinde, men det styrkede ham mirakuløst. Forestil dig hvordan denne ældre mand har travet gennem den uvejsomme ørken dag efter dag, uge efter uge, i næsten halvanden måned.

¹⁶ Jehova sørger også for sine tjenere i dag, ikke ved mirakuløst at give dem bogstavelig mad, men på en langt vigtigere måde. Han sørger for sine tjenere rent åndeligt. (Matt. 4:4) Når vi lærer om Gud igennem Bibelen og publikationer der er nøje baseret på Bibelen, bliver vi styrket åndeligt. At vi får denne åndelige føde, fjerner måske ikke alle vores problemer, men det kan hjælpe os til at udholde det der ellers ville være uudholdeligt. Det fører desuden til „evigt liv“. — Joh. 17:3.

17. Hvor gik Elias hen, og hvorfor havde dette sted stor betydning?

¹⁷ Elias gik omkring 300 kilometer før han endelig nåede Horebs Bjerg (Sinaj Bjerg). Dette sted var af stor betydning, for det var her Jehova Gud mange år tidligere ved en engel havde vist sig for Moses i den brændende tornebusk, og her havde Jehova senere indgået Lovpagten med Israel. Elias søgte nu ly i en hule.

Hvordan Jehova trøstede og styrkede sin profet

18, 19. (a) Hvilket spørgsmål stillede sendebuddet fra himlen, og hvordan svarede Elias? (b) Af hvilke tre grunde sagde Elias at han var nedtrykt?

¹⁸ Ved Horeb kom Jehovas „ord“ — formentlig overbragt af et sendebud fra himlen — med dette enkle spørgsmål: „Hvad er du her for, Elias?“ Spørgsmålet er nok blevet stillet på en venlig måde, for Elias så det som en indbydelse til at give udtryk for sine følelser. Og det var netop hvad han gjorde! Han sagde: „Jeg har virkelig været nidkær for Jehova, Hærstyrkers Gud, for Israels sønner har forladt din pagt; dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværdet, så kun jeg er tilbage; og de efterstræber min sjæl for at skaffe den af vejen.“ (1 Kong. 19:9, 10) Elias’ ord afslørede mindst tre grunde til at han var nedtrykt.

¹⁹ For det første følte Elias at hans arbejde havde været forgæves. På trods af at Elias i årevis havde „været nidkær“ i tjenesten for Jehova og altid havde sat Guds hellige navn og tilbedelsen af ham over alt andet, syntes han at forholdene så ud til kun at være blevet værre. Folket var stadig troløst og oprørsk, og den falske tilbedelse var blevet meget udbredt. For det andet følte Elias sig alene. Han sagde: „Kun jeg er tilbage,“ som om han var den eneste i hele landet der stadig tjente Jehova. For det tredje var Elias bange. Mange af de andre profeter var jo allerede blevet dræbt, og han var overbevist om at det nu var hans tur. Det har måske ikke været let for Elias at vedkende sig disse følelser, men han lod sig ikke holde tilbage af stolthed eller forlegenhed. Ved at udøse sit hjerte for Gud i bøn var han et godt eksempel for alle Guds tjenere. — Sl. 62:8.

20, 21. (a) Beskriv hvad Elias var vidne til ved indgangen til hulen på Horebs Bjerg. (b) Hvad lærte Elias af Jehovas magtdemonstration?

²⁰ Hvordan hjalp Jehova Elias med at overvinde sin frygt og bekymring? Englen bad ham om at stille sig ved indgangen til hulen. Det gjorde Elias uden at vide hvad der ville ske. Pludselig kom der en stærk vind! Det må have givet et øredøvende brag, for vinden var så voldsom at den sønderrev bjerge og knuste klipper. Prøv at forestille dig hvordan Elias har forsøgt at beskytte sine øjne mens han holdt fast i sin tunge, simple klædning som vinden rev og sled i. Derefter måtte han kæmpe for at holde balancen, for jorden under hans fødder begyndte at ryste og skælve — et jordskælv ramte området. Han var knap nok kommet til hægterne igen før en voldsom ild kom farende og tvang ham tilbage til hulen, hvor han kunne finde beskyttelse mod den brændende hede. — 1 Kong. 19:11, 12.

²¹ I hvert af tilfældene minder beretningen os om at Jehova ikke var at finde i disse voldsomme udslag af naturens kræfter. Elias vidste at Jehova ikke var en eller anden mytisk naturgud, ligesom Ba’al, der blev tilbedt af sine vildledte tjenere som ’den der rider på skyerne’, eller den der bringer regn. Jehova er den virkelige kilde til al den ærefrygtindgydende kraft der findes i naturen, men han er samtidig meget større end noget af det han har skabt. Selv den fysiske himmel kan ikke rumme ham! (1 Kong. 8:27) Hvordan hjalp alt dette Elias? Husk hvor bange han var. Med en Gud som Jehova på sin side, en Gud med en sådan overvældende kraft til sin rådighed, havde Elias imidlertid intet at frygte fra Akab og Jesabel! — Læs Salme 118:6.

22. (a) Hvordan forsikrede den ’rolige, sagte stemme’ Elias om at han bestemt ikke var værdiløs? (b) Hvem kan den ’rolige, sagte stemme’ være kommet fra? (Se fodnoten).

²² Efter at ilden var forsvundet, blev der meget stille, og Elias hørte „en rolig, sagte stemme“.a Den tilskyndede ham igen til at sige noget, og han gav for anden gang udtryk for sine bekymringer. Måske har det beroliget ham yderligere. Men uden tvivl blev Elias trøstet endnu mere af det ’den rolige, sagte stemme’ nu sagde til ham. Jehova forsikrede Elias om at han bestemt ikke var værdiløs. Hvordan? Gud åbenbarede meget af det han ville gøre for at bekæmpe ba’alsdyrkelsen i Israel. Det er helt klart at Elias’ arbejde ikke havde været forgæves, for intet kunne hindre Guds hensigt i at blive gennemført. Desuden ville Elias stadig være en del af den hensigt, for Jehova sendte ham tilbage og gav ham nogle meget specifikke instruktioner. — 1 Kong. 19:12-17.

23. Hvilke to ting gjorde Jehova for at afhjælpe Elias’ ensomhedsfølelse?

²³ Hvad med Elias’ ensomhedsfølelse? Jehova gjorde to ting for at hjælpe ham. For det første fortalte han Elias at han skulle salve Elisa til profet, og at Elisa senere skulle være hans efterfølger. Denne yngre mand skulle være Elias’ medarbejder og medhjælper i en del år. En sådan praktisk hjælp var til stor trøst og opmuntring. For det andet gav Jehova Elias denne opmuntrende oplysning: „Jeg har ladt syv tusind tilbage i Israel — alle knæ som ikke har bøjet sig for Ba’al, og hver mund som ikke har kysset ham.“ (1 Kong. 19:18) Elias var bestemt ikke alene. Hvor må det have varmet hans hjerte at høre om de tusinder af trofaste mennesker som nægtede at tilbede Ba’al. De havde brug for at Elias fortsatte sin trofaste tjeneste så han kunne være et eksempel i ubrydelig loyalitet over for Jehova i denne mørke tid. Elias må være blevet dybt bevæget over at høre disse ord gennem Guds sendebud. Det var som om det var Guds ’rolige, sagte stemme’ han hørte.

24, 25. (a) I hvilken forstand kan vi lytte til Jehovas ’rolige, sagte stemme’ i dag? (b) Hvordan kan vi være sikre på at Elias tog imod den trøst Jehova gav ham?

²⁴ Vi bliver måske ligesom Elias slået med ærefrygt over de vældige naturkræfter som tydeligt ses i skaberværket, og det med god grund. Det skabte genspejler meget tydeligt Skaberens kraft. (Rom. 1:20) Jehova gør stadig brug af sin ubegrænsede magt til at hjælpe sine trofaste tjenere. (2 Krøn. 16:9) Han taler imidlertid mere specifikt og udførligt til os gennem siderne i sit ord, Bibelen. (Læs Esajas 30:21). På en måde kan Bibelen være som denne ’rolige, sagte stemme’ hvis vi lader os lede af den i dag. På dens sider vejleder, retleder og opmuntrer Jehova os og forsikrer os om sin kærlighed.

²⁵ Tog Elias imod den trøst han fik fra Jehova på Horebs Bjerg? Ja, det har han helt sikkert gjort, for snart var han igen optaget af sin tjeneste og var atter den frimodige og trofaste profet som bekæmpede den falske tilbedelse. Hvis vi også tager Guds inspirerede udtalelser, „Skrifternes trøst“, til hjerte, vil vi kunne efterligne Elias’ tro. — Rom. 15:4.