Tistammeriget Israel havde mange dårlige konger, men Akab var en af de værste. Han giftede sig med en ond kvinde der tilbad Baal. Hun hed Jezabel. Akab og Jezabel fik de fleste i landet til at tilbede Baal, og de myrdede Jehovas profeter. Hvad gjorde Jehova? Han sendte profeten Elias for at give Akab en besked.

Elias sagde til kong Akab at fordi han var så ond, ville det ikke regne i Israel. I over tre år kunne folket ikke høste noget, så de sultede. Senere sendte Jehova Elias tilbage til Akab. Kongen sagde: ‘Det er på grund af dig vi har problemer!’ Men Elias svarede: ‘Det er ikke min skyld at der er tørke. Det er din skyld fordi du tilbeder Baal. Vi laver en styrkeprøve der vil vise hvem der er den sande Gud. Saml folket og alle Baals profeter på Karmels Bjerg.’

Folket samledes så på bjerget. Elias sagde: ‘Nu må I beslutte jer. Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham. Hvis det er Baal, så følg ham. Jeg udfordrer jer: De 450 profeter for Baal skal gøre et offer klar og kalde på deres gud, og jeg vil gøre et offer klar og kalde på Jehova. Den der svarer med ild, er den sande Gud.’ Det gik folket med til.

Baals profeter gjorde deres offer klar. Hele dagen kaldte de på deres gud: ‘Baal, Baal, svar os!’ Da Baal ikke svarede, gjorde Elias nar af ham. Han sagde: ‘Råb så højt I kan. Måske er han faldet i søvn; I bliver nødt til at vække ham.’ Baals profeter blev ved med at råbe helt til det blev aften. Men der kom stadig ikke noget svar.

Elias lagde nu sit offer på et alter og hældte en masse vand ud over det. Så bad han: ‘Jehova, vis folket at du er den sande Gud.’ I samme øjeblik sendte Jehova ild ned fra himlen som brændte ofret op. Folket råbte: ‘Jehova er den sande Gud!’ Elias sagde: ‘Lad ikke Baals profeter slippe væk!’ Den dag blev de 450 profeter for Baal slået ihjel.

Da en lille sky viste sig ude over havet, sagde Elias til Akab: ‘Der er en storm på vej. Gør din stridsvogn klar og kør hjem.’ Himlen blev mørk af skyer, det blæste op, og regnen begyndte at styrte ned. Endelig var tørken ovre! Akab kørte så hurtigt han kunne. Elias begyndte at løbe, og med Jehovas hjælp var han faktisk hurtigere end stridsvognen! Var alle Elias’ problemer nu forbi? Lad os finde ud af det.

Jezabel hørte hvad der var sket med Baals profeter, og hun blev rasende. Hun sendte en besked til Elias: ‘I morgen vil du være død ligesom Baals profeter.’ Elias blev meget bange og flygtede ud i ørkenen. Han bad: ‘Jeg kan ikke klare mere, Jehova. Lad mig bare dø.’ Elias var meget træt og faldt i søvn under et træ.

En engel vækkede ham og sagde blidt: ‘Stå op og spis.’ Elias så et rundt brød der lå på nogle varme sten, og en krukke med vand. Han spiste og drak og lagde sig til at sove igen. Englen vækkede ham en gang til og sagde: ‘Spis. Du har brug for kræfter til din rejse.’ Så spiste Elias noget mere. Bagefter rejste han i 40 dage og 40 nætter indtil han nåede til Horebs Bjerg. Der gik han ind i en hule for at sove. Jehova talte så til ham og sagde: ‘Hvorfor er du her, Elias?’ Elias svarede: ‘Israelitterne har brudt deres løfte til dig. De har ødelagt dine altre og dræbt dine profeter. Og nu prøver de også at slå mig ihjel.’

Jehova sagde til ham: ‘Gå ud og stil dig på bjerget.’ Først kom der en meget kraftig vind uden for hulen. Så kom der et jordskælv og bagefter ild. Til sidst hørte Elias en rolig, lav stemme. Han dækkede sit ansigt med sit tøj og stillede sig uden for hulen. Jehova spurgte ham så hvorfor han var flygtet. Elias svarede: ‘Jeg er den eneste der stadig tilbeder dig.’ Men Jehova sagde til ham: ‘Du er ikke alene. Der er stadig 7.000 i Israel der tilbeder mig. Gå hen og udnævn Elisa til at være profet efter dig.’ Elias gjorde med det samme det Jehova havde bedt ham om. Tror du Jehova også vil hjælpe dig når du gør det han gerne vil have? Dét vil han! Lad os nu høre om noget der skete mens der var tørke.

Mens der var tørke, sagde Jehova til Elias: ‘Tag til byen Sarepta. Der er der en enke som vil sørge for mad til dig.’ Ved byporten så Elias en fattig enke der samlede træ. Han bad hende om lidt vand, og da hun gik hen for at hente det, råbte han til hende: ‘Vil du ikke også tage et stykke brød med til mig?’ Men enken sagde: ‘Jeg har ikke noget brød jeg kan give dig. Jeg har kun lige mel og olie nok til at lave lidt mad til min søn og mig.’ Elias sagde til hende: ‘Jehova har lovet at hvis du bager et brød til mig, vil du ikke løbe tør for mel og olie før det regner igen.’

Enken tog så hjem og bagte et brød til Jehovas profet. Og som Jehova havde lovet, havde enken og hendes søn mad nok at spise under hele tørken. Hun blev ved med at have mel og olie i sine krukker.

Så skete der noget helt forfærdeligt: Enkens lille dreng blev meget syg og døde. Hun var dybt ulykkelig og bad Elias om hjælp. Elias tog drengen og bar ham op i et rum ovenpå i hendes hus. Han lagde ham på en seng og bad: ‘Jehova, vil du ikke nok gøre drengen levende igen?’ Ved du hvorfor det ville være helt utroligt hvis Jehova gjorde det? Fordi der, så vidt vi ved, aldrig før havde været nogen der havde fået livet igen. Og enken og hendes søn var ikke engang israelitter.

Men drengen begyndte at trække vejret; han havde fået livet igen! Elias sagde til enken: ‘Se! Din søn er i live.’ Hun blev overlykkelig og sagde til Elias: ‘Du er virkelig en mand fra Gud. Det ved jeg, for du siger kun hvad Jehova beder dig om at sige, og det går altid i opfyldelse.’