• Bibelens 11. bog — Første Kongebog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”

    • 18. Med hvilken udtalelse påbegynder Elias sin profetgerning i Israel, og hvordan påpeger han den virkelige grund til Israels vanskeligheder?

      18 Profeten Elias’ virke i Israel (17:1–22:40). Pludselig træder et sendebud fra Jehova frem på skuepladsen. Det er tisjbitten Elias.e Hans første ord til kong Akab er alarmerende: „Så sandt Jehova, Israels Gud, lever, for hvis ansigt jeg står: Der skal ikke komme dug eller regn i disse år uden på mit ord!“ (17:1) Lige så pludseligt trækker Elias sig på Jehovas befaling tilbage til en dal øst for Jordan. Der kommer tørke over Israel, men ravne bringer føde til Elias. Da regnfloden i dalen tørrer ud, sender Jehova sin profet til Zarepta ved Zidon. En enke tager venligt imod ham, og af den grund sørger Jehova på mirakuløs vis for at hendes lille forsyning af mel og olie ikke slipper op, så hun og hendes søn undgår at dø af sult. Senere bliver sønnen syg og dør, men på Elias’ indtrængende bøn bringer Jehova barnet til live igen. I tørkens tredje år sender Jehova så igen Elias til Akab. Akab anklager Elias for at have styrtet Israel i ulykke, men Elias siger frimodigt til Akab: „Dét har du og dit fædrenehus,“ fordi de har fulgt ba’alerne. — 18:18.

      19. Hvordan trækkes stridsspørgsmålet op, og hvordan bliver Jehovas overhøjhed bevist?

      19 Elias opfordrer Akab til at samle alle ba’alsprofeterne på Karmels Bjerg. Det vil ikke længere være muligt at halte mellem to standpunkter. Stridsspørgsmålet trækkes op: Jehova kontra Ba’al! I hele folkets påsyn tilbereder de 450 ba’alsprofeter en tyr, lægger den på brændet på alteret og beder om at ild må fare ned og fortære offeret. Fra morgen til middag påkalder de forgæves Ba’al, mens Elias spotter dem. De råber op og flænger sig med dolke og lanser, men får intet svar! Profeten Elias bygger derpå et alter i Jehovas navn, lægger brændet til rette og parterer tyren til offerhandlingen. Han får folket til at hælde vand over offeret og brændet tre gange, og beder så til Jehova: „Svar mig, Jehova, svar mig, så dette folk kan vide at du, Jehova, er den sande Gud.“ Da farer ild ned fra himmelen og fortærer offeret, brændet, alterstenene, støvet og vandet. Da hele folket ser dette, falder de på deres ansigt og råber: „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ (18:37, 39) Død over ba’alsprofeterne! Elias sørger selv for at de bliver dræbt og at ikke en eneste undslipper. Så giver Jehova regn, og tørken i Israel er forbi.

      20. (a) Hvordan viser Jehova sig for Elias på Horeb, hvad får Elias befaling til, og hvilken trøst får han? (b) Hvilken synd og forbrydelse begår Akab?

      20 Da nyheden om ydmygelsen af Ba’al når Jesabel, søger hun at få Elias dræbt. Af frygt flygter han sammen med sin medhjælper ud i ørkenen, og Jehova leder ham til Horeb. Dér viser Jehova sig for ham — ikke på en iøjnefaldende måde i en vind, et jordskælv eller en ild, men med „en rolig, sagte stemme“. (19:11, 12) Jehova befaler ham at salve Hazael til konge over Aram, Jehu til konge over Israel og Elisa til profet i sit sted. Han trøster Elias med at 7000 i Israel ikke har bøjet sig for Ba’al. Elias begiver sig straks af sted og salver Elisa ved at kaste sin embedsklædning over ham. Akab vinder nu to sejre over aramæerne, men irettesættes af Jehova fordi han slutter pagt med deres konge i stedet for at dræbe ham. Så kommer beretningen om Nabot, hvis vingård Akab begærer. Jesabel får Nabot anklaget af falske vidner og dræbt så Akab kan overtage vingården. Hvilken utilgivelig forbrydelse!

      21. (a) Hvilken dom udtaler Elias nu over Akab og hans hus, og over Jesabel? (b) Hvilken profeti opfyldes i forbindelse med Akabs død?

      21 Elias træder igen frem. Han fortæller Akab at hundene skal slikke hans blod samme sted som Nabot døde, og at hans hus skal blive udslettet lige så fuldstændigt som Jeroboams og Basjas. Hundene vil æde Jesabel på Jizre’els ager. „Ingen overhovedet har været som Akab, der solgte sig selv til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne, idet hans hustru Jesabel æggede ham.“ (21:25) Da Akab imidlertid ydmyger sig da han hører Elias’ ord, siger Jehova at ulykken ikke skal komme i hans dage men i hans søns dage. Akab slår sig nu sammen med kong Josafat af Juda i kampen mod Aram, og de drager ud til kamp stik imod det råd Jehovas profet Mikaja giver. Akab dør af de sår han får i slaget. Da hans vogn bliver skyllet ved Samarias dam slikker hundene hans blod, nøjagtig som Elias profeterede. Hans søn Ahazja bliver konge over Israel efter ham.