¹⁸ Det fremgår blandt andet af noget der skete på Elias’ tid. En enke stod med sin livløse søn i armene. Det var hendes eneste barn, og nu var han død. Profeten Elias, der havde boet hos enken i nogen tid, må være blevet rystet. Han havde tidligere hjulpet med at redde den lille dreng fra at dø af sult og var sikkert blevet nært knyttet til ham. Moderen var helt knust. Sønnen havde været hendes eneste levende minde om hendes afdøde mand. Hun havde måske håbet at han kunne tage sig af hende når hun blev gammel. Nu var hun bange for at drengens død var en straf for en eller anden overtrædelse hun havde begået. Elias kunne ikke bære at se på denne tragedie. Han tog forsigtigt det livløse barn fra moderen, bar det op i sit tagkammer og bad Jehova Gud om at barnets sjæl, eller liv, måtte vende tilbage. — 1 Kongebog 17:8-21.

På Elias’ tid, derimod, var enkens søn allerede død, men Jehova belønnede profetens tro ved med det samme at oprejse barnet fra de døde. Elias gav derefter drengen til hans mor med disse uforglemmelige ord: „Se, din søn lever.“ — 1 Kongebog 17:22-24.

21, 22. (a) Hvad var formålet med de opstandelser der berettes om i Bibelen? (b) Hvor omfattende vil opstandelsen i Paradiset blive, og hvem vil oprejse de døde?

²¹ Det er første gang i den bibelske beretning vi læser om at Jehova bruger sin magt til at oprejse en fra de døde.