11-13. Hvordan indleder Job debatten, hvilken anklage fremsætter Elifaz, og hvilket harmfuldt svar giver Job?

¹¹ Debattens første runde (3:1–14:22). Herfra udfolder dramaet sig i ophøjet hebraisk poesi. Job nedkalder ondt over den dag han blev født og forstår ikke hvorfor Gud lader ham blive i live.

¹² Som svar anklager Elifaz Job for at mangle uangribelighed. De retskafne er aldrig gået til grunde, erklærer han. Han erindrer et natligt syn hvori en stemme fortalte ham at Gud ikke tror sine tjenere, især ikke dem der blot er skabt af ler, af jordens støv. Han siger indirekte at Jobs lidelser er en tugt fra den almægtige Gud.

18, 19. (a) Med hvilken latterliggørelse af Job indleder Elifaz debattens anden runde? (b) Hvordan ser Job på sine venners „trøst“, og hvad ser han hen til Jehova efter?

¹⁸ Debattens anden runde (15:1–21:34). Elifaz indleder debattens anden runde med at latterliggøre Jobs kundskab og siger at han har ’fyldt sin bug med østenvind’. (15:2) Igen spotter han Jobs påstand om at være uangribelig, idet han hævder at Gud hverken tror det dødelige menneske eller de hellige i himmelen. Indirekte anklager han Job for at prøve på at overgå Gud, for at være frafalden og for at benytte sig af bestikkelse og svig.

24, 25. (a) Hvilke ærekrænkende udtalelser retter Elifaz selvretfærdigt imod Job? (b) Hvordan svarer Job, og hvilken udfordring fremsætter han?

²⁴ Debattens tredje runde (22:1–25:6). Rasende går Elifaz til angreb igen. Han latterliggør Jobs påstand om at han vandrer uangribeligt for den Almægtige. Han lyver om Job og hævder at han er ond, har udbyttet de fattige, har nægtet de sultne brød og har mishandlet enker og faderløse. Elifaz siger at Jobs privatliv ikke er så rent som han hævder, og at dette forklarer hvorfor han har det så elendigt. Men „hvis du vender tilbage til den Almægtige“, messer Elifaz, „vil [han] høre dig“. — 22:23, 27.