I sin første tale sagde Elifaz: „Hvem er gået til grunde uskyldig, og hvor er de retskafne blevet udslettet? Efter det jeg har set, vil de der finder på fortræd og sår elendighed, høste det selv.“ (Job 4:7, 8) Elifaz troede fejlagtigt at den uskyldige er immun over for ulykker. Han ræsonnerede som så, at eftersom Job befandt sig i denne fortvivlede situation, måtte han have syndet mod Gud.a Både Bildad og Zofar holdt også på at Job måtte angre sine synder. — Job 8:5, 6; 11:13-15.

De tre venner gjorde også Job modløs ved at lægge mere vægt på personlige synspunkter end på Guds visdom. Elifaz gik endda så vidt at han sagde at ’Gud ikke tror på sine tjenere’ og at det egentlig ikke betød noget for Jehova om Job var retfærdig eller ej. (Job 4:18; 22:2, 3) Man kan næppe forestille sig en mere nedslående eller usandfærdig bemærkning end denne. Intet under at Jehova senere irettesatte Elifaz og hans venner for gudsbespottelse, og sagde: „I har ikke talt sandt om mig.“ (Job 42:7) Men den mest nederdrægtige påstand af alle stod endnu tilbage.

Elifaz tog til sidst munden fuld og kom med direkte beskyldninger. Eftersom han ikke kunne få Job til at indrømme nogen skyld, måtte han selv udtænke nogle synder som han formodede Job havde begået. „Er din slethed ikke stor, og er dine misgerninger ikke uden ende?“ spurgte Elifaz. „For du tager pant fra dine brødre uden grund, og de nøgnes klæder tager du fra dem. Du giver ikke den trætte vand at drikke, og du nægter den sultne brød.“ (Job 22:5-7) Disse beskyldninger var fri fantasi. Jehova havde omtalt Job som „en uangribelig og retskaffen mand“. — Job 1:8.

2. Vi bør aldrig komme med en beskyldning uden klare beviser. Rygter eller formodninger som dem Elifaz kom med er ikke et solidt grundlag at retlede på. Hvis en ældste for eksempel fremsætter en urigtig beskyldning, vil han formodentlig miste sin troværdighed og give anledning til følelsesmæssige spændinger. Hvordan var det for Job at lytte til en sådan misforstået vejledning? Han gav luft for sine kvaler ved sarkastisk at udbryde: „Hvor har du dog hjulpet den kraftesløse!“ (Job 26:2) En medfølende tilsynsmand vil ’rette de slappe hænder’, altså ikke forværre problemet. — Hebræerne 12:12.