Men hvordan forholder det sig med Elias’ efterfølger, profeten Elisa? — 1 Kongebog 19:15, 16.

2. (a) Hvori bestod Elias’ sidste mirakel og Elisas første? (b) Hvordan ved vi at Elias ikke steg til himmelen?

² Det sidste mirakel Elias udførte, var at dele Jordanflodens vande ved at slå på vandet med sin embedsklædning. Det gjorde det muligt for Elias og Elisa at gå over floden på tør grund. Mens de gik ved flodens østbred, førte et stormvejr Elias bort til et andet sted på jorden. (Se rammen „Hvilken himmel steg Elias op til?“ på side 15.) Elias’ embedsklædning blev imidlertid ladt tilbage. Da Elisa slog på Jordanfloden med klædningen, delte dens vande sig atter så han kunne vende tilbage på tør grund. Dette mirakel var et tydeligt vidnesbyrd om at Elisa var blevet Elias’ efterfølger som den der skulle fremme den sande tilbedelse i Israel. — 2 Kongebog 2:6-15.

Vigtigt at opdyrke de rette egenskaber

3. Hvad sagde Paulus og Peter om Jesu nærværelse og „Jehovas dag“?

³ Flere hundrede år efter at Elias og Elisa levede, forbandt apostelen Paulus og apostelen Peter „Jehovas dag“ med Jesu Kristi nærværelse og en fremtidig ’ny himmel og ny jord’. (2 Thessaloniker 2:1, 2; 2 Peter 3:10-13) For at overleve Jehovas store dag — når Gud udsletter sine fjender og frelser sit folk — må vi søge Jehova og udvise sagtmodighed og retfærdighed. (Zefanias 2:1-3) Men vi bliver også opmærksomme på andre egenskaber når vi betragter begivenhederne i forbindelse med profeten Elisa.

4. Hvorfor er det nødvendigt at være nidkær i tjenesten for Jehova?

⁴ For at overleve „Jehovas dag“ er det nødvendigt at være nidkær i tjenesten for Gud ligesom Elias og Elisa. Resten af salvede kristne i vor tid yder Jehova hellig tjeneste med den samme nidkærhed og fører an i forkyndelsen af den gode nyhed.a Siden midten af 1930’erne har de opmuntret alle der reagerer positivt på budskabet om Riget, og som har håb om at leve evigt på jorden, til at indvi sig til Jehova og lade sig døbe. (Markus 8:34; 1 Peter 3:21) Millioner har fulgt denne opfordring. Engang befandt de sig i åndeligt mørke og var døde i synden, men nu har de lært Guds sandhed at kende, har fået håb om evigt liv i et jordisk paradis og er nidkære i tjenesten for Jehova. (Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3-5) Ved deres nidkærhed, samarbejdsvilje, gæstfrihed og andre gode gerninger er de til stor opmuntring for dem af Kristi åndelige brødre der stadig befinder sig på jorden. — Mattæus 25:31-46.

5. Hvorfor er det vigtigt at gøre godt mod Jesu „brødre“, og hvem satte et godt eksempel på Elisas tid?

⁵ De der gør godt mod Jesu „brødre“ fordi disse salvede er hans disciple, har håb om at overleve „Jehovas dag“. Et ægtepar i landsbyen Sjunem blev rigt velsignet fordi de viste Elisa og hans medhjælper gæstfrihed og behandlede dem venligt. Dette ægtepar havde ingen søn, og manden var gammel. Men Elisa lovede sjunemkvinden at hun ville få en søn, og det fik hun. Da denne hendes eneste søn nogle år senere døde, tog Elisa til Sjunem og oprejste ham. (2 Kongebog 4:8-17, 32-37) Hun blev således rigt velsignet for at vise Elisa gæstfrihed.

6, 7. Hvilket eksempel satte Na’aman, og hvilken forbindelse er der mellem det og udsigten til at overleve „Jehovas dag“?

⁶ Man må nødvendigvis være ydmyg for at tage imod bibelsk vejledning fra Kristi „brødre“ og derved få håb om at overleve Jehovas dag. Den spedalske aramaiske hærfører Na’aman måtte også ydmygt følge det råd han fik af en tilfangetaget israelitisk pige, og tage til Israel for at opsøge Elisa og blive helbredt. I stedet for at komme ud af sit hus og møde Na’aman sendte Elisa dette budskab ud til ham: „Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så vil dit kød heles igen på dig, og du skal være ren!“ (2 Kongebog 5:10) Det sårede Na’amans stolthed, og han blev vred. Men da han ydmygt tog hen og dykkede sig syv gange i Jordan, ’heledes hans kød og blev som kødet på en lille dreng, og han blev ren’. (2 Kongebog 5:14) Før Na’aman vendte hjem, tog han hele vejen tilbage til Samaria for at takke Jehovas profet. Elisa gik ud for at møde ham, men ønskede ikke at drage økonomisk fordel af de mirakuløse evner Gud havde givet ham. Han afslog derfor at tage imod nogen gave. Na’aman sagde ydmygt til Elisa: „Din tjener vil ikke mere bringe brændoffer eller slagtoffer til andre guder end Jehova.“ — 2 Kongebog 5:17.

⁷ Ved ydmygt at følge de salvedes bibelske anvisninger bliver millioner i dag rigt velsignet. Gennem deres tro på Jesu genløsningsoffer er disse retsindige desuden blevet åndeligt rene. De har nu den forret at være venner med Jehova Gud og Jesus Kristus. (Salme 15:1, 2; Lukas 16:9) Ved at indvi sig til Gud og tjene ham vil de blive belønnet idet de undgår at blive udslettet for evigt på den nært forestående „Jehovas dag“ sammen med de hovmodige syndere der ikke ændrer sind. — Lukas 13:24; 1 Johannes 1:7.

„Hvem er med mig? Hvem?“

8. (a) Hvilken indstilling må man have til det at gøre Guds vilje hvis man skal overleve „Jehovas dag“? (b) Hvilket hverv fik Jehu? (c) Hvad skulle der ske med Jesabel?

⁸ De der håber at overleve „Jehovas dag“, må også beslutsomt gøre Guds vilje. Elias forudsagde frimodigt at kong Akabs morderiske, ba’alsdyrkende familie ville blive udslettet. (1 Kongebog 21:17-26) Før dette skete, måtte Elias’ efterfølger Elisa imidlertid fuldføre et bestemt hverv. (1 Kongebog 19:15-17) Da Jehovas tid var inde, gav Elisa en medhjælper besked på at tage hen og salve hærføreren Jehu til Israels nye konge. Efter at have hældt olie over Jehus hoved sagde sendebudet til ham: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Jeg salver dig hermed til konge over Jehovas folk, Israel. Og du skal slå din herre Akabs hus ihjel, og jeg vil hævne mine tjenere profeternes blod og alle Jehovas tjeneres blod på Jesabel. Og hele Akabs hus skal gå til grunde.’“ Den onde dronning Jesabel ville blive kastet for hundene og ikke få en ærefuld begravelse. — 2 Kongebog 9:1-10.

Tjen med en nidkærhed som Elisas

16, 17. (a) Hvordan ved vi at Elisa var nidkær lige til sin død? (b) Hvad bør vi gøre med sandhedens pile?

¹⁶ Indtil „Jehovas dag“ bringer hele Satans tingenes ordning til ophør, vil Guds tjenere være lige så modige og nidkære som Elisa. Elisa var først Elias’ medhjælper, men tjente dernæst alene som Jehovas profet i over 50 år. Elisa forblev nidkær lige til afslutningen på sit lange liv. Umiddelbart før sin død fik han besøg af Jehus sønnesøn, kong Joasj. Elisa gav ham besked på at skyde en pil ud ad vinduet. Da pilen fløj af sted, udbrød Elisa: „Jehovas frelsespil, ja, frelsespilen mod Aram! Og du skal slå Aram ved Afek til det er færdigt.“ På Elisas opfordring slog Joasj dernæst på jorden med sine pile. Men han gjorde det ikke med særlig stor nidkærhed eller kraft, for han slog kun tre gange. Elisa sagde nu at Joasj som følge heraf kun ville sejre tre gange over Aram, og sådan gik det. (2 Kongebog 13:14-19, 25) Kong Joasj slog ikke Aram ’til det var færdigt’.

¹⁷ Med en nidkærhed som Elisas fortsætter den salvede rest med at kæmpe imod falsk gudsdyrkelse. Det samme gør de af deres medarbejdere der har et jordisk håb. Alle der håber på at overleve „Jehovas dag“, gør vel i at huske den nidkære Elisas ord om at slå på jorden. Lad os tage sandhedens pile og slå nidkært med dem igen og igen, ja, indtil Jehova siger at vort arbejde med dem er fuldført.