Nogle mener at balsameringsteknikken tog sin begyndelse ved at man fandt nogle velbevarede lig der lå i natron (natriumkarbonat), et basisk stof som findes i store mængder i og omkring Egypten.

Oldtidens ægyptere balsamerede hovedsagelig deres døde af religiøse grunde. Deres forestillinger om livet efter døden var knyttet til deres ønske om at bevare kontakten med den fysiske verden. De troede at deres legeme måtte bevares for at sjælen kunne vende tilbage og blive genforenet med det. Indtil dato har man ikke fundet nogen beskrivelse af hvordan ægypterne bar sig ad med at balsamere, selv om det var en almindeligt udbredt praksis. De bedste oplysninger har man fra den græske historiker Herodot, som levede i det femte århundrede f.v.t. Det viser sig imidlertid at der ikke er opnået særlig gode resultater ved at følge den fremgangsmåde som Herodot har nedskrevet.

[Ramme/illustration på side 31]

BALSAMERING FØR OG NU

I fortidens Ægypten var familiens status afgørende for hvordan et lig blev balsameret. En velhavende familie ville sandsynligvis have valgt følgende procedure:

Hjernemassen ville blive trukket ud gennem næseborene ved hjælp af et metalinstrument. Herefter skulle hjerneskallen renses med velvalgte medikamenter. Dernæst skulle alle indre organer undtagen hjerte og nyre fjernes. For at komme ind i bughulen måtte der foretages et indgreb i legemet, skønt dette blev betragtet som syndigt. For at omgå denne problemstilling udpegede de ægyptiske læger en til at foretage indgrebet. Vedkommende måtte flygte så snart det var gjort, eftersom straffen for denne ’forbrydelse’ var forbandelse og stening.

Når bughulen var tømt, blev den omhyggeligt vasket. Historikeren Herodot skrev: „Derefter udfylder de bughulen med den reneste stødte myrra, med kassia og alle mulige andre slags vellugtende stoffer undtagen virak, og syr åbningen sammen.“

Efter dette blev legemet lagt i et natronbad i 70 dage for at udtørre. Derefter blev legemet vasket, hvorpå det omhyggeligt blev indsvøbt i linned. Dette linned blev smurt med harpiks eller en klæbrig substans, der blev brugt som lim, og mumien blev lagt i en overdådigt dekoreret trækasse formet i menneskeskikkelse.