Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de [de enkelte legemsdele] blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:13-16.

Han kan endda se ind i moderlivet, ja, han kan se ind i et foster! Tanken om den underfulde måde hvorpå David blev formet i moders liv, bevægede ham til at prise sin Skaber. Salmisten omtalte åbenbart moderlivet som „jordens dybder“. Dér, skjult for menneskenes øjne men synligt for Gud, væves et barns knogler, sener, muskler, nerver og blodkar.

Før Davids enkelte legemsdele var dannet i moders liv, kendte Gud hans udseende. Hvordan kunne han det? Jo, fosteret udvikler sig efter et bestemt mønster, som skete det ifølge anvisninger i en bog. Dette vidner om Jehovas visdom og evne til at se ting der er skjult for mennesker! Det bør også åbne vore øjne for at det er Gud der har skabt menneskene, og ham der står bag den underfulde forplantningsproces som ligger til grund for at vi hver især er kommet til verden.