Selvfølgelig er der udfordringer ved at tjene et sted hvor behovet for forkyndere er større. En af disse udfordringer er at forsørge sig selv. For at kunne det må man være villig til at tilpasse sig de lokale forhold. Verónica, en erfaren pioner, fortæller: „Et af de steder jeg har været, solgte jeg fastfood som det ikke kostede ret meget at lave. Et andet sted solgte jeg tøj og klippede folks hår. I øjeblikket gør jeg rent hos en familie, og jeg holder også kurser for nybagte forældre hvor de lærer at kommunikere med deres børn.“

Også Essly, en søster der nu er først i tyverne, følte sig tiltrukket af denne form for tjeneste på grund af den glæde hun så hos andre. Mens hun gik i highschool, mødte hun en del entusiastiske forkyndere der tjente hvor behovet var større. Hun siger: „Når jeg så disse brødres og søstres glade ansigter, gav det mig lyst til at leve ligesom dem.“ Mange søstre har reageret på samme måde som Essly. Faktisk er der i Mexico over 680 ugifte søstre der tjener hvor behovet er større. Et flot eksempel for både unge og ældre!

De ønskede at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Da Essly var færdig med highschool, fik hun tilbudt et stipendium til universitetet. Nogle af hendes venner opfordrede hende til at tage imod det og leve et „normalt liv“ — tage en universitetsgrad, gøre karriere, købe en bil og have tid til at rejse. Men hun fulgte ikke deres råd. Hun siger: „Flere af mine venner i menigheden satsede på disse ting, og jeg kunne se at det ikke længere var åndelige mål de prioriterede højest. Jeg lagde også mærke til hvor frustrerede de blev efterhånden som de engagerede sig mere og mere i denne verden. Jeg ønskede at tjene Jehova helt og fuldt mens jeg var ung.“

Essly tog nogle supplerende kurser som gjorde det muligt for hende at finde et arbejde og forsørge sig selv som pioner, og så flyttede hun til et område hvor der er stort behov for forkyndere. Hun tog endda den udfordring op at lære de indianske sprog otomí og tlapanekisk. Nu, efter at have forkyndt tre år i fjerntliggende områder, siger hun: „Det har været meget tilfredsstillende og virkelig givet mig indhold i livet at tjene hvor behovet er større. Men først og fremmest har det givet mig et nærmere forhold til Jehova.“

Verónica fortæller: „Da jeg boede hjemme sammen med mine forældre og søskende, hjalp jeg til med at gøre rent, og jeg lærte at tilberede billige og nærende måltider. Jeg lærte også at spare.“