-
Ingen kan tjene to herrerVagttårnet – 2014 | 15. april
-
-
UFORUDSETE KONSEKVENSER
8, 9. (a) Hvilke forandringer sker der ofte når en forælder er rejst væk fra familien? (b) Hvordan kan det skade en familie følelsesmæssigt og moralsk at være adskilt?
8 Mange emigranter prøver på forhånd at veje og vurdere risici og ofre, men de færreste forudser alle konsekvenserne af at rejse fra deres familie. (Ordsp. 22:3)c Så snart Marilyn var taget af sted, begyndte hun at mærke smerten ved at være væk fra sin familie. Det samme gjaldt hendes mand og hendes søn. Lille Jimmy blev ved med at spørge hende: „Hvorfor er du rejst fra mig?“ Og efterhånden som de måneder Marilyn havde planlagt at være væk, blev til år, lagde hun mærke til nogle foruroligende forandringer i sin familie. Jimmy trak sig ind i sig selv og voksede fra hende følelsesmæssigt. Bedrøvet fortæller hun: „Hans kærlighed til mig forsvandt.“
9 Når forældre og børn ikke bor sammen som familie, kan det skade dem følelsesmæssigt og moralsk.d Jo yngre børnene er, og jo længere tid familien er adskilt, jo værre er det. Marilyn forklarede Jimmy at det var for hans skyld hun ofrede sig. Men for Jimmy føltes det som om hans mor havde svigtet ham. I begyndelsen var han utilfreds med at hun var væk. Men senere, når hun kom hjem på besøg, var han utilfreds med at hun var der. Som det ofte sker med børn der bliver ladt tilbage, følte Jimmy at hans mor ikke længere havde krav på hans lydighed og kærlighed. — Læs Ordsprogene 29:15.
Du kan ikke give dit barn et knus over internettet (Se paragraf 10)
10. (a) Hvordan påvirker det børn hvis deres forældre bruger materielle gaver som kompensation for at de ikke selv er der? (b) Hvad mangler der når en forælder forsøger at opdrage sine børn på afstand?
10 Selvom Marilyn forsøgte at kompensere for sit fravær ved at sende penge og gaver, kunne hun se at hun skubbede sin søn fra sig, og at hun uforvarende lærte ham at sætte materielle ting højere end åndelige interesser og familien. (Ordsp. 22:6) „Du behøver ikke at komme hjem,“ sagde Jimmy til hende. „Bare bliv ved med at sende gaver.“ Det begyndte at gå op for Marilyn at hun ikke kunne opdrage sin søn på afstand gennem breve, telefonsamtaler eller videoopkald. Som hun siger: „Man kan ikke give sit barn et knus eller kysse ham godnat over internettet.“
Hvilken fare kunne opstå hvis du er adskilt fra din ægtefælle? (Se paragraf 11)
11. (a) Hvordan påvirker det et ægteskab at man bor hver for sig på grund af arbejde? (b) Hvad fik Marilyn til at indse at hun måtte rejse hjem til sin familie?
11 Marilyns forhold til Jehova og til hendes mand, James, blev også berørt. Hendes mulighed for at være sammen med menigheden og gå i tjenesten var begrænset til en dag eller mindre om ugen, og hun måtte afvise sin temmelig nærgående chef. Både Marilyn og James manglede en ægtefælle i nærheden at støtte sig til når der opstod problemer, og de blev derfor begge følelsesmæssigt engageret i andre og var lige ved at begå ægteskabsbrud. Marilyn indså at selvom hun og hendes mand ikke begik ægteskabsbrud, kunne de ikke følge Bibelens vejledning om at dække hinandens følelsesmæssige og seksuelle behov når de boede hver for sig. De kunne ikke dele spontane tanker, sende hinanden et blik eller et smil, give hinanden en blid berøring, en varm omfavnelse, intime kærtegn eller det der „tilkommer“ ægtefæller. (1 Kor. 7:3, 5; Højs. 1:2) Og de kunne ikke som forældre tilbede Jehova sammen med deres søn. „Da jeg ved et stævne lærte at Den Teokratiske Familieaften er en forudsætning for at vi kan overleve Jehovas store dag, forstod jeg at jeg måtte rejse hjem,“ fortæller Marilyn. „Jeg var nødt til at genopbygge mit åndelige liv og mit familieliv.“
-
-
Ingen kan tjene to herrerVagttårnet – 2014 | 15. april
-
-
14 Lad os se på Carins historie: „Da min søn Don blev født, arbejdede min mand og jeg i udlandet, og jeg var lige begyndt at studere Bibelen. Alle i min familie forventede at jeg sendte Don hjem så han kunne bo hos mine forældre indtil vi havde sikret os økonomisk.“ Da Carin insisterede på selv at tage sig af Don, kaldte hendes familie og hendes mand hende doven og gjorde nar af hende. „Ærlig talt kunne jeg dengang ikke helt forstå hvorfor det skulle være forkert at lade Don bo hos mine forældre nogle få år,“ siger Carin. „Men jeg vidste at Jehova havde givet os det ansvar at opdrage vores søn.“ Da Carin blev gravid igen, forlangte hendes ikketroende mand at hun fik en abort. Men den gode beslutning hun tidligere havde taget, havde styrket hendes tro, og igen stod hun fast på det der var rigtigt. I dag er hun og hendes mand og deres børn lykkelige for at de alle blev sammen. Hvis Carin havde sendt det ene eller begge børn væk for at blive opdraget af andre, kunne udfaldet være blevet et helt andet.
15, 16. (a) Hvordan var det for en søster at vokse op hos andre end sine forældre? (b) Hvorfor valgte hun noget andet for sin egen datter?
15 En søster ved navn Vicky fortæller: „I nogle år boede jeg hos min mormor, mens mine forældre beholdt min lillesøster hos sig. Da jeg igen kom hjem at bo hos dem, havde mine følelser for dem ændret sig. Min søster havde let ved at tale med dem og give dem knus, og hun følte sig nært knyttet til dem. Jeg følte mig fremmed over for mine forældre, og selv som voksen har jeg haft svært ved at vise dem mine følelser. Min søster og jeg har forsikret vores forældre om at vi vil tage os af dem når de bliver gamle. Jeg vil dog mest gøre det af pligt, mens min søster mest vil gøre det af kærlighed.
16 Nu vil min mor have mig til at sende min datter hjem til hende ligesom hun sendte mig hjem til sin mor. Jeg har taktfuldt afslået det,“ siger Vicky. „Min mand og jeg ønsker selv at lære vores barn om Jehova. Og jeg ønsker ikke at sætte forholdet til min datter på spil.“ Vicky har erfaret at det eneste der giver lykke, er at sætte Jehova og hans principper før økonomiske mål og familiens forventninger. Jesus sagde ligeud: „Ingen kan trælle for to herrer,“ for Gud og for Rigdom. — Matt. 6:24; 2 Mos. 23:2.
-
-
Ingen kan tjene to herrerVagttårnet – 2014 | 15. april
-
-
d Rapporter fra flere lande viser at det at man rejser væk fra sin ægtefælle eller sine børn for at arbejde i udlandet, kan give alvorlige problemer. Det har for eksempel resulteret i utroskab, homoseksualitet og incest og hos børn øgede adfærds- og indlæringsvanskeligheder, aggressivitet, angst, depression og selvmordstanker.
-