-
De mødte villigt frem — i EcuadorVagttårnet – 2012 | 15. juli
-
-
UDFORDRINGERNE
Det er klart at der er store udfordringer ved at tjene i et fremmed land. Men faktisk har nogle unge måttet overvinde hindringer allerede inden de flyttede. Kayla fra USA siger: „Nogle velmenende brødre derhjemme kunne ikke rigtig forstå hvorfor jeg ville flytte til et andet land og være pioner, og det fik dem til at reagere negativt. Det tog modet lidt fra mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: ’Gør jeg nu det rigtige?’“ Men Kayla besluttede alligevel at flytte. Hun fortæller: „Mange bønner til Jehova og lange samtaler med modne brødre og søstre hjalp mig til at se at Jehova velsigner en villig ånd.“
For mange er det at lære et nyt sprog en stor udfordring. Siobhan fra Irland husker hvordan det var: „Det var svært for mig ikke at kunne give udtryk for det jeg tænkte. Jeg blev nødt til at være tålmodig, hænge i med sproget og lære at kunne grine af mig selv når jeg lavede fejl.“ Anna fra Estland siger: „At vænne sig til den tropiske varme, til at der var så meget støv, og til at man ikke kunne få et varmt brusebad, var intet i forhold til det at lære spansk! Nogle gange havde jeg bare lyst til at give op. Jeg skulle lære at fokusere på de fremskridt jeg gjorde, ikke på mine fejl.“
Hjemve kan også være noget af en udfordring. Jonathan fra USA indrømmer: „Jeg havde ikke været her ret længe før jeg begyndte at savne mine venner og min familie noget så skrækkeligt. Men jeg overvandt hjemveen ved at koncentrere mig om mit personlige studium og tjenesten. De spændende oplevelser jeg havde i forkyndelsen, og de nye venner jeg fik i menigheden, hjalp mig til hurtigt at genvinde glæden.“
Endnu en udfordring er at vænne sig til leveforholdene. De vil uden tvivl være anderledes end dem du er vant til. Beau fra Canada siger: „I sit hjemland betragter man sådan noget som elektricitet og rindende vand som en selvfølge. Men her kommer og går det.“ Fattigdom, ukomfortable transportmidler og analfabetisme hører også til hverdagen i mange lande. Ines fra Østrig klarer sådanne forhold ved at fokusere på lokalbefolkningens gode egenskaber. „De er så gæstfri, venlige, hjælpsomme og ydmyge,“ siger hun. „Men frem for alt er de meget interesseret i at lære mere om Gud.“
-
-
De mødte villigt frem — i EcuadorVagttårnet – 2012 | 15. juli
-
-
HVAD MED DIG?
Hvis du er en ung broder eller søster, har du så mulighed for at rejse til et land hvor der er et større behov for forkyndere? Selvfølgelig kræver det omhyggelig planlægning at føre så stor en beslutning ud i livet. Men det allervigtigste er dyb kærlighed til Jehova og ens medmennesker. Hvis du har denne kærlighed og desuden har de kvalifikationer der skal til, så læg dit ønske om at tjene i et andet land frem for Jehova i bøn. Drøft det også med dine kristne forældre og menighedens ældste. Måske når du frem til at du også kan være med i denne spændende og tilfredsstillende form for hellig tjeneste.
-
-
De mødte villigt frem — i EcuadorVagttårnet – 2012 | 15. juli
-
-
[Ramme/illustration på side 6]
Hvordan man forbereder sig på at tjene i udlandet
• Opdyrk gode studievaner
• Studér side 4-6 i Tjenesten for Riget for august 2011
• Tal med andre som har tjent i udlandet
• Sæt dig ind i landets kultur og historie
• Tag et grundlæggende sprogkursus
[Ramme/illustration på side 6]
Nogle der tjener i udlandet, forsørger sig selv ved at . . .
• arbejde nogle få måneder om året i deres hjemland
• udleje deres hus eller lejlighed
• lade andre passe deres forretning
• arbejde via internettet
-