Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Fem forslag til jobsøgende
    Vågn op! – 2005 | 8. juli
    • Forbered dig grundigt til en jobsamtale

      Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale? Det er godt at vide noget om det firma som man håber at blive ansat i. Jo mere du ved om firmaet, desto bedre indtryk gør du under samtalen. Undervejs finder du også lettere ud af om du har lyst til at arbejde dér og i det specifikke job.

      Så skal du overveje hvordan du vil være klædt til samtalen. Hvis du søger et manuelt arbejde, så tag praktisk, pænt og rent tøj på. Et præsentabelt udseende viser den potentielle arbejdsgiver at du gør noget ud af dig selv og derfor sandsynligvis også vil gøre noget ud af dit arbejde. Hvis du søger plads på et kontor, så klæd dig enkelt og forretningsmæssigt efter den lokale standard. Nigel siger: „Vælg påklædning i god tid før jobsamtalen så du ikke skal skynde dig og derfor bliver unødigt stresset.“

      Nigel anbefaler også at man møder op et kvarters tid før aftalt. Det er naturligvis ikke klogt at komme alt for tidligt; men hvis du kommer for sent, risikerer du at spolere din chance. Ifølge nogle eksperter er de første tre sekunder af jobsamtalen afgørende. På de få øjeblikke danner intervieweren sig en ret fast mening om dig på grundlag af dit udseende og din holdning. Kommer du for sent, gør du et meget negativt indtryk. Husk at du ikke kan rette op på førstehåndsindtrykket.

      Husk også at intervieweren ikke er din fjende. Sandsynligvis har han selv prøvet at søge sit job, så han er klar over hvordan du har det. Måske er han endda nervøs fordi han mangler erfaring i at vurdere ansøgere. Hvis det er chefen selv, har han meget at tabe ved at ansætte den forkerte.

      Kom godt fra start ved at smile og give intervieweren et fast håndtryk. Hold tankerne samlet om hvorfor arbejdsgiveren har brug for dig, og hvad du har at tilbyde. Hvad skal du passe på? Nigel siger: „Lad være med at sidde uroligt eller synke sammen. En rank holdning vækker tillid. Vær ikke snakkesalig eller overdrevent uformel, og brug endelig ikke bandeord. Nedvurdér heller ikke tidligere foresatte og kolleger. Det vil sikkert få intervieweren til at tro at du også vil være negativ på det nye arbejde.“

      Her følger nogle eksperters råd om hvad man skal sige og gøre under samtalen: Se hele tiden intervieweren i øjnene, brug naturlige gestus når du taler, og tal tydeligt. Vær koncis og ærlig når du svarer på spørgsmål, og stil relevante spørgsmål om firmaet og det job du søger. Hvis du bagefter stadig er interesseret i stillingen, så sig at du gerne vil have den. Det viser at du mener det alvorligt.

  • Fem forslag til jobsøgende
    Vågn op! – 2005 | 8. juli
    • [Ramme/illustration på side 7]

      Hvad du kan blive spurgt om under en jobsamtale

      ❑ Hvad er grunden til at du søger dette job?

      ❑ Hvorfor vil du gerne arbejde for vores firma?

      ❑ Hvor meget kender du til arbejdet/firmaet/branchen?

      ❑ Har du haft den type arbejde før?

      ❑ Hvilke maskiner kan du betjene?

      ❑ Hvilke erfaringer har du inden for dette fag?

      ❑ Hvilke forudsætninger har du for at klare jobbet?

      ❑ Hvordan vil du beskrive dig selv med fem tillægsord?

      ❑ Kan du arbejde under pres?

      ❑ Hvorfor holdt du op på din foregående arbejdsplads?

      ❑ Hvorfor har du været arbejdsløs så længe?

      ❑ Hvad syntes din seneste arbejdsgiver om dig?

      ❑ Hvor tit var du fraværende fra dit seneste job?

      ❑ Hvad er dine fremtidsplaner?

      ❑ Hvornår kan du begynde?

      ❑ Hvad er dine største fortrin?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del