Kvinder på arbejdsmarkedet

Mange steder i USA er et advarselsskilt med teksten „Mænd i arbejde“ nu ændret til „Mennesker i arbejde“. Hvorfor? Fordi flere og flere kvinder søger beskæftigelse uden for hjemmet. Inden for de sidste 25 år er antallet af udearbejdende kvinder i Amerika fordoblet. I 1970 var kun 27 procent af alle kontorstillinger beklædt af kvinder; 14 år senere drejede det sig om 65 procent. For nogle kvinder er det en økonomisk nødvendighed at arbejde uden for hjemmet; andre gør det af lyst. Og nogle steder går udviklingen i retning af at mænd og kvinder der udfører det samme arbejde, også skal have den samme løn.

Kvindens ændrede stilling på godt og ondt

„KORT sagt er 1980’ernes kvinder ikke alene bedre uddannet, de er også sundere, og de lever et længere og rigere liv.“ Med disse ord sluttede et blad en artikel med titlen: „Som vi var; som vi er nu.“ Men kan det tænkes at kvindens stilling i samfundet i virkeligheden har ændret sig både i god og dårlig retning?

Virkningen på ægteskabet og familien

I de fleste tilfælde er det næsten umuligt at kombinere karriereræs med et godt familieliv. I en rapport siges der: „En sammenligning af mænd og kvinder i ledende stillinger synes at vise at kvinderne giver deres familieliv en meget lavere prioritering end mændene, og at sandsynligheden for at de vil blive skilt er dobbelt så stor.“ Man kan undre sig over hvad årsagen er. En managementprofessor ved Californiens statsuniversitet forklarer: „Mænd betragter deres hjem som et sted hvor de kan lade op, mens kvinder snarere betragter det som en byrde. Når en mand kommer hjem sætter han sig ned og slapper af; det er den ret han har arbejdet for. Men når kvinder kommer hjem er der blot mere arbejde der venter.“

Dette gælder naturligvis ikke kun kvinder i ledende stillinger. De sovjetiske kvinder har været på arbejdsmarkedet i en generation længere end kvinderne i de vestlige lande, og de betragter det stadig som en byrde at skulle passe både et job og en familie. En sovjetisk redaktør af Working Woman siger: „Kvinden er familiens hjerte og må selv være varm og omsorgsfuld for at kunne skabe en varm og kærlig atmosfære.“ Kvinderne bærer altså en dobbelt arbejdsbyrde, eftersom mange mænd ikke tager del i pligterne i hjemmet.

En af New Yorks mest succesrige finanskvinder kaster lys over en anden årsag til konflikter. Hun siger uden større beskedenhed: „For mig er arbejdet den rene ferie,“ og tilføjer: „Jeg er tilfreds med min tilværelse, og det er meget sjældent jeg giver efter for nogen eller noget“ — og her indtager hendes familie ingen særstilling. Dens velfærd afhænger af manden. Skønt han selv har et job inden for forretningsverdenen, er det ham der passer deres to børn. Kvindens kolleger siger at hendes altopslugende interesse „tydeligvis ikke er særlig sund for familielivet“.

Det samme er tilfældet med en af tidens kvindelige premierministre. På grund af sine politiske ambitioner har hun ikke vist sin familie særlig megen opmærksomhed. Mens hendes børn voksede op var de tit hos deres onkel, for „noget af det [de] holdt mest af var når en hel familie kunne samles om et måltid, og det kunne sjældent arrangeres“ hjemme hos dem selv.

Da fire af Europas kvindelige erhvervsledere for nylig blev interviewet, fortalte en af dem at hendes 12-årige datter næsten udelukkende blev opdraget af hendes mand. En anden sagde at hun kun kunne tage sig af sine børn i weekenden. Ifølge presseomtalen bemærkede publikum at tre af disse kvinder tilsyneladende havde svært ved at omgås andre mennesker.

For nogle kvinder er det naturligvis en nødvendighed at have arbejde, måske fordi deres mand er død eller har forladt dem. De glæder sig sikkert over at de har fundet et arbejde, men hvad enten de kan lide det eller ej, må de affinde sig med de negative aspekter.

De negative aspekter

At det både er godt og ondt at kvindens stilling har ændret sig fremgår tydeligt af det der almindeligvis sker når kvinder begynder at tjene mere end deres mænd eller får en højere stilling. Ifølge ægteskabsrådgivere er dette „ved at blive en betydningsfuld og anerkendt kriseårsag i flere og flere ægteskaber“. En ægtemands klagende kommentar er typisk: „Rent intellektuelt glæder jeg mig over hendes succes. Men følelsesmæssigt har jeg det elendigt. Jeg føler at jeg bliver svigtet. Og samtidig har jeg dårlig samvittighed fordi det går mig så meget på.“ Hvis det drejer sig om kristne ægtefæller der er nødt til at arbejde, kan de begrænse sådanne negative følelser ved kærligt at gennemdrøfte situationen og ved at tage hensyn til hinanden. — 1 Peter 4:8.