Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan moderne landbrug har forandret verden
    Vågn op! – 2009 | September
    • Videnskaben har ført til yderligere forandringer

      Fra omkring år 1850 var visse lande velhavende nok til at finansiere landbrugsforskning. Det videnskabelige studium af landbrug har ført til en række ændringer helt op til vor tid. Planteavlere har for eksempel studeret genetik og udviklet planter der giver et større udbytte eller er mere sygdomsresistente. Forskere har også fundet ud af den helt præcise blanding af nitrater og fosfater til specifikke afgrøder og jordbunde. Før i tiden var landarbejdere travlt beskæftiget med at holde ukrudt nede i hele vækstsæsonen, men da man begyndte at udvikle avancerede ukrudtsmidler som hæmmede ukrudtets vækst, mistede mange deres arbejde. Landmænd har altid måttet slås med orm og insekter, som for eksempel snudebiller, men i dag findes der et væld af kemikalier som kan bruges til bekæmpelse af næsten alle slags skadedyr.a

      Landmænd med husdyrbesætninger har også mærket til forandringerne. Med malkerobotter og computerstyrede fodringsmaskiner kan en fodermester med en enkelt hjælper passe op til 200 køer. Landmænd kan få kalve og grise til hurtigere at tage på i vægt ved at opdrætte dem i stalde i stedet for på åbne marker. Det sætter dem i stand til at styre temperaturen og kosten.

      Det at bruge videnskabelige metoder i landbruget har ofte ført til fantastiske resultater. Nogle landmænd har produceret hundrede eller endda tusind gange mere per arbejder i forhold til tiden før den industrielle revolution. Men hvordan har udviklingen berørt folks liv?

      En ændret livsstil for landmanden

      Brugen af maskiner har forandret livet for landmænd i mange lande. De fleste landmænd og landarbejdere er nu nødt til at lære at bruge og vedligeholde avanceret maskineri. Og flere og flere landmænd arbejder alene. Den tid hvor man i fællesskab samarbejdede om at så, luge og høste, er forbi.

      I mange lande ses en ny type landmand. En højt uddannet forretningsmand som specialiserer sig i masseproduktion af få eller bare én afgrøde. Han har foretaget store investeringer i jord, bygninger og maskineri. Men han er langt fra uafhængig. Kæmpestore fødevareproducenter og supermarkedkæder dikterer ikke alene prisen, men også typen, størrelsen og farven på hans produkt. Landbrugsingeniører designer hans produktionssystem, og specialiserede firmaer forsyner ham med nøjagtig den gødning, det ukrudtsmiddel og de hybridfrø der passer til hans landbrug. Ja, denne mands metoder til at drive landbrug ligger langt fra dem hans forfædre anvendte. Men han kæmper stadig med problemer, og nogle mennesker er bekymrede for de skadelige virkninger som visse landbrugsmetoder kan have.

      Landmænd kæmper stadig med problemer

      I velhavende lande er der stadig mange landmænd som må opgive deres levevej fordi de ikke kan konkurrere med de store landbrugsselskaber. Nogle landmænd kan kun holde fast ved deres yndede profession ved for eksempel at tilbyde overnatningsmuligheder til turister eller aktiviteter som camping og golf eller ved at fremstille brugskunst. Andre prøver at specialisere sig i for eksempel biodynamiske fødevarer, blomster, strudse eller lamaer.

      I fattigere lande, hvor helt op til 80 procent af befolkningen lever af landbrug, oplever mange små landmænd også traumatiske omvæltninger. Internationale firmaer der bruger industrielle landbrugsmetoder, køber i nogle tilfælde de bedste landområder til afgrøder beregnet til markeder langt borte. Små landmænd med få eller ingen maskiner må ofte arbejde i golde landområder eller på meget små stykker land for at skaffe mad til deres familier.

  • Hvordan moderne landbrug har forandret verden
    Vågn op! – 2009 | September
    • [Ramme/​illustrationer på side 23]

      TO MÅDER AT DRIVE LANDBRUG PÅ

      Eusebio bor i Andesbjergene, hvor han dyrker afgrøder og passer 14 kreaturer. „Alle dyrene har navne,“ siger han. „Jeg kan godt lide at drive landbrug. Vi dyrker selv alle vores egne grøntsager. Min kone og jeg hjælper naboerne med at pløje og høste, og de hjælper os. Ingen af os har maskiner. Vi pløjer med okser, og på stejle skråninger graver vi med håndkraft.

      Det skete engang at de fleste af vores dyr døde af sygdom. Efter det tog jeg et kort dyrlægekursus. Siden da har vi ikke mistet et eneste dyr som følge af sygdom, og jeg kan nu hjælpe naboerne med deres dyr. Vi sælger ost på markedet, men vi tjener ikke ret meget. Alligevel har vi altid mad til vores seks børn.“

      Richard dyrker et 500 hektar stort område på den canadiske prærie. Han arbejder alene, undtagen i så- og høsttiden, hvor han hyrer en hjælper.

      „Nu om dage er presset mere mentalt end fysisk når man driver landbrug,“ siger Richard. „Både min traktor og min høstmaskine er forsynet med et førerhus med aircondition som beskytter mod støv og insekter. Jeg har maskiner som er 9 meter brede, så jeg kan så eller høste omkring 65 hektar på en dag. Men jeg er meget afhængig af maskinerne, og det kan føre til stress. Indimellem må jeg købe nye maskiner på kredit. Tilbagebetaling af lånet afhænger af ting som jeg ikke er herre over — regn, frost, markedspriser og renter. Det er stressende at drive landbrug, og det har ført til at mange landmænd i området har problemer i deres ægteskab. Nogle har endda begået selvmord.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del