Hvad landmændene er oppe imod

RICHARD pløjer de samme marker som hans oldefar pløjede for cirka hundrede år siden. Men i 2001 var denne canadiske landmand den første i familien gennem fire generationer der ikke fik nogen høst. Afgrøderne var blevet ødelagt af tørke. Flere års lave priser på afgrøder samt stigende omkostninger har gjort Richards trængsler endnu større. Bedrøvet siger han: „Situationen bliver bare værre og værre, og jeg kan ikke se nogen udvej.“

I USA’s majsbælte drev Larry engang en farm som havde været i familiens eje i 115 år. „Jeg følte mig forpligtet til at videreføre farmen og gøre den rentabel . . . , men det kunne jeg ikke,“ fortæller han. Larry og hans kone mistede deres farm.

Larry og Richard er ikke de eneste der står i denne situation. I England lagde udbruddet af mund- og klovsyge blandt husdyr et enormt økonomisk og følelsesmæssigt pres på mange landmænd. Et pressebureau oplyste: „Hverdagen på de britiske gårde — selv på dem der ikke er ramt af sygdommen — er præget af bekymring, ensomhed og et desperat forsøg på at holde kreditorerne fra døren.“ I visse udviklingslande har krig, tørke, en hurtig befolkningstilvækst og en række andre faktorer forpurret mange landmænds bestræbelser. Nogle steder er man nødt til at importere fødevarer — som mange familier ikke har råd til at købe.

Landmændenes problemer har altså vidtrækkende konsekvenser. Alligevel er det de færreste byboere som skænker udfordringerne ved landbruget en tanke. For næsten 50 år siden sagde den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower meget rammende: „At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken.“ Mange landmænd i dag synes ligeledes at en stor del af befolkningen er helt uvidende om jordbrug og den vigtige rolle landmændene spiller. „Folk er ret uinteresserede i hvor deres mad kommer fra,“ klager en canadisk landmand. „Men inden fødevarerne bliver pakket ind i plastic og anbragt på butikshylderne, har mange mennesker været involveret i produktionen af dem.“

Da vi alle er afhængige af landbrugsindustrien, kan vi ikke bare ignorere landmændenes problemer. Sociologerne Don A. Dillman og Daryl J. Hobbs siger advarende: „I vores samfund kendetegnet af stor indbyrdes afhængighed kan problemer inden for landbruget hurtigt få konsekvenser for byerne, og omvendt. Hverken den del af befolkningen der bor på landet, eller den der bor i byen, kan i længden klare sig hvis den ene del vantrives.“ Og i vore dages globale landsby kan en økonomisk nedgang i ét land have stor indflydelse på salget af afgrøder og produktionsomkostningerne i andre lande.

Ikke overraskende oplyser en pressemeddelelse fra New York Center for Agricultural Medicine and Health: „Landbruget er et af de 10 mest stressende erhverv i USA.“ Hvad er nogle af årsagerne til den krise mange landmænd i dag oplever? Hvordan kan de klare situationen? Er der grund til at tro at krisen kan løses?

[Tekstcitat på side 4]

„At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken“

Hvad skyldes krisen?

„Personalet på Farm Stress Line [en telefontjeneste for betrængte landmænd] er oplært i at hjælpe landmænd til at tackle stress. Vi er landmænd og tidligere landmænd — ligesom dig — og vi ved hvilke vanskeligheder landmandsfamilier står over for. Vi kan sætte dig i forbindelse med nogle der kan hjælpe dig. . . . Alle opkald er fortrolige.“ — Fra et statsligt websted i Canada.

STRESS bliver af mange sundhedseksperter nu anerkendt som en erhvervsrisiko inden for landbruget. I dag findes der kliniske psykologer som har specialiseret sig i at yde landmænd krisehjælp ved for eksempel at oprette støttegrupper og tilbyde telefonrådgivning.

Jane, der har været gift med en landmand, er hver torsdag med i en sådan støttegruppe. „Jeg deltager fordi min mand begik selvmord,“ fortæller hun. „Det havde altid været hans drøm at drive familiens gård, og da det ikke var muligt, var der åbenbart ikke andet han havde lyst til.“

Mange har bemærket en helt uhørt stigning i antallet af landmænd der søger hjælp mod stress. Hvad er årsagen til den krise mange landmænd oplever?

Naturkatastrofer og sygdomme

Det førnævnte statslige websted skriver: „Inden for landbrugsarbejdet er en stor del af dagliglivet — vejret, markedspriserne, rentesatserne og problemerne med udstyr og maskiner — ikke noget vi selv er herre over. Alene det at skulle afgøre hvilke afgrøder man skal dyrke, og om man skal sælge sin jord eller overdrage den til en kreditor, kan være meget stressfremkaldende eftersom det kan få store konsekvenser.“ Hvis landmanden samtidig er bekymret for alvorlig tørke, for sygdom i bestanden eller for at han mister sin gård, kan presset føles helt overvældende.

Tørke kan ramme landmænd dobbelt hårdt. Landmanden Howard Paulsen fortæller at tørken i 2001, en af de værste i Canadas historie, gik ud over både hans afgrøder og hans husdyrbesætning. Da han hverken havde græsningsarealer eller afgrøder han kunne høste, var han nødt til at købe dyrefoder. „Jeg har allerede brugt 10.000 dollars på foder, og nu giver jeg dyrene det foder der skulle bruges til vinter,“ siger han. „Er man først begyndt på dét, tjener man ikke engang på dyrene.“ I andre områder har oversvømmelser ødelagt både gårde og afgrøder.

I England var mund- og klovsygen i 2001 blot den sidste af en række sygdomme, herunder kogalskab og svinepest, som havde voldt de britiske landmænd problemer. Disse sygdomme — og den frygt de skaber i befolkningen — forårsager ikke kun et økonomisk tab. Nyhedsbureauet Agence France-Presse skrev dengang: „Store og stærke landmænd, som ellers ikke er typen der har let til tårer, står og hulker mens de ser på at folk fra de veterinære myndigheder dynger deres hjord, deres livsværk, op på et stort bål.“ Efter udbruddet af mund- og klovsyge begyndte politiet endog at konfiskere skydevåben fra landmænd som man frygtede ville begå selvmord. Rådgivningstjenester oplevede en telefonstorm fra bekymrede landmænd.

Økonomisk usikkerhed

Den generelle økonomiske situation i hele verden er også undergået nogle drastiske forandringer. På omslaget af bogen Broken Heartland kan man læse: „Fra 1940 til midten af 1980’erne steg udgifterne til produktionen i USA’s vigtigste landbrugsområde til det tredobbelte, prisen på anskaffelser til det firdobbelte, og renten til det tidobbelte. Samtidig faldt indtjeningen i landbruget med 10 procent, og antallet af landmænd med to tredjedele. Næsten hvert eneste landbrugssamfund mistede indbyggere, virksomheder og økonomisk stabilitet.“

Hvorfor har indtjeningen i landbruget ikke kunnet følge trop med de stigende udgifter? I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter, og derfor er de i hård konkurrence med andre fødevareproducenter tusinder af kilometer borte. Den internationale handel har ganske vist også åbnet nye markeder for landbrugsprodukter, men det globale marked kan være meget ustabilt. For eksempel gik mange kornproducenter og svineavlere i Canada konkurs i 1998 da deres kunder i Asien oplevede økonomisk tilbagegang.

Fællesskabet forsvinder

Ifølge professor Mike Jacobsen, der arbejder ved University of Iowa og har specialiseret sig i forholdene i landdistrikterne, skaber landbrugskrisen også en krise i landsbysamfundene. Han siger: „Sådanne steder er børnevenlige og rene, steder hvor man kunne tænke sig at slå sig ned, blive gift og få børn. Der er gode skoler hvor børnene kan føle sig trygge. Ja, er det ikke dét mange forbinder med livet på landet? Men sådanne byers økonomiske forhold er i høj grad afhængige af mange små familiegårde i de omkringliggende områder.“ Krisen inden for landbruget får altså også den konsekvens at hospitaler, skoler, restauranter, forretninger og kirker i provinsbyerne må lukke. Noget af det mest tiltrækkende ved livet på landet, nemlig det nære forhold beboerne har til hinanden, er ved at forsvinde.

På den baggrund er det ikke overraskende at tidsskriftet Newsweek skriver at næsten 16 procent af de amerikanere der bor på landet, har en indkomst under fattigdomsgrænsen. I en artikel med titlen „The Rural Crisis Downunder“ (Krisen i Australiens landdistrikter) skriver Geoffrey Lawrence at „forekomsten af arbejdsløshed, underbeskæftigelse og fattigdom [i Australien] er langt højere på landet end i byerne“. Økonomisk usikkerhed har tvunget mange familier — især de unge — til at flytte til byen. Sheila, som driver en gård sammen med sin familie, spørger: „Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

Den yngre generations flugt fra landet har bevirket at gennemsnitsalderen for befolkningen i mange landsbyer er blevet væsentligt højere. Sådanne samfund har ikke alene mistet vitalitet, men også fået dårligere forudsætninger for at yde hjælp til de ældre — ofte netop på det tidspunkt hvor hjælpen er mest tiltrængt. En del af de ældre beboere er forståeligt nok frustrerede og foruroligede over den rivende udvikling.

Den krise mange landmænd oplever, er derfor meget alvorlig og har vidtrækkende konsekvenser. Alle er berørt af den. Men som den næste artikel viser, er der grund til at tro at krisen vil få en ende.

[Tekstcitat på side 6]

I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter

[Tekstcitat på side 6]

„Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“