Hvad skyldes krisen?

„Personalet på Farm Stress Line [en telefontjeneste for betrængte landmænd] er oplært i at hjælpe landmænd til at tackle stress. Vi er landmænd og tidligere landmænd — ligesom dig — og vi ved hvilke vanskeligheder landmandsfamilier står over for. Vi kan sætte dig i forbindelse med nogle der kan hjælpe dig. . . . Alle opkald er fortrolige.“ — Fra et statsligt websted i Canada.

STRESS bliver af mange sundhedseksperter nu anerkendt som en erhvervsrisiko inden for landbruget. I dag findes der kliniske psykologer som har specialiseret sig i at yde landmænd krisehjælp ved for eksempel at oprette støttegrupper og tilbyde telefonrådgivning.

Jane, der har været gift med en landmand, er hver torsdag med i en sådan støttegruppe. „Jeg deltager fordi min mand begik selvmord,“ fortæller hun. „Det havde altid været hans drøm at drive familiens gård, og da det ikke var muligt, var der åbenbart ikke andet han havde lyst til.“

Mange har bemærket en helt uhørt stigning i antallet af landmænd der søger hjælp mod stress. Hvad er årsagen til den krise mange landmænd oplever?

Naturkatastrofer og sygdomme

Det førnævnte statslige websted skriver: „Inden for landbrugsarbejdet er en stor del af dagliglivet — vejret, markedspriserne, rentesatserne og problemerne med udstyr og maskiner — ikke noget vi selv er herre over. Alene det at skulle afgøre hvilke afgrøder man skal dyrke, og om man skal sælge sin jord eller overdrage den til en kreditor, kan være meget stressfremkaldende eftersom det kan få store konsekvenser.“ Hvis landmanden samtidig er bekymret for alvorlig tørke, for sygdom i bestanden eller for at han mister sin gård, kan presset føles helt overvældende.

Tørke kan ramme landmænd dobbelt hårdt. Landmanden Howard Paulsen fortæller at tørken i 2001, en af de værste i Canadas historie, gik ud over både hans afgrøder og hans husdyrbesætning. Da han hverken havde græsningsarealer eller afgrøder han kunne høste, var han nødt til at købe dyrefoder. „Jeg har allerede brugt 10.000 dollars på foder, og nu giver jeg dyrene det foder der skulle bruges til vinter,“ siger han. „Er man først begyndt på dét, tjener man ikke engang på dyrene.“ I andre områder har oversvømmelser ødelagt både gårde og afgrøder.

I England var mund- og klovsygen i 2001 blot den sidste af en række sygdomme, herunder kogalskab og svinepest, som havde voldt de britiske landmænd problemer. Disse sygdomme — og den frygt de skaber i befolkningen — forårsager ikke kun et økonomisk tab. Nyhedsbureauet Agence France-Presse skrev dengang: „Store og stærke landmænd, som ellers ikke er typen der har let til tårer, står og hulker mens de ser på at folk fra de veterinære myndigheder dynger deres hjord, deres livsværk, op på et stort bål.“ Efter udbruddet af mund- og klovsyge begyndte politiet endog at konfiskere skydevåben fra landmænd som man frygtede ville begå selvmord. Rådgivningstjenester oplevede en telefonstorm fra bekymrede landmænd.

Økonomisk usikkerhed

Den generelle økonomiske situation i hele verden er også undergået nogle drastiske forandringer. På omslaget af bogen Broken Heartland kan man læse: „Fra 1940 til midten af 1980’erne steg udgifterne til produktionen i USA’s vigtigste landbrugsområde til det tredobbelte, prisen på anskaffelser til det firdobbelte, og renten til det tidobbelte. Samtidig faldt indtjeningen i landbruget med 10 procent, og antallet af landmænd med to tredjedele. Næsten hvert eneste landbrugssamfund mistede indbyggere, virksomheder og økonomisk stabilitet.“

Hvorfor har indtjeningen i landbruget ikke kunnet følge trop med de stigende udgifter? I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter, og derfor er de i hård konkurrence med andre fødevareproducenter tusinder af kilometer borte. Den internationale handel har ganske vist også åbnet nye markeder for landbrugsprodukter, men det globale marked kan være meget ustabilt. For eksempel gik mange kornproducenter og svineavlere i Canada konkurs i 1998 da deres kunder i Asien oplevede økonomisk tilbagegang.

Fællesskabet forsvinder

Ifølge professor Mike Jacobsen, der arbejder ved University of Iowa og har specialiseret sig i forholdene i landdistrikterne, skaber landbrugskrisen også en krise i landsbysamfundene. Han siger: „Sådanne steder er børnevenlige og rene, steder hvor man kunne tænke sig at slå sig ned, blive gift og få børn. Der er gode skoler hvor børnene kan føle sig trygge. Ja, er det ikke dét mange forbinder med livet på landet? Men sådanne byers økonomiske forhold er i høj grad afhængige af mange små familiegårde i de omkringliggende områder.“ Krisen inden for landbruget får altså også den konsekvens at hospitaler, skoler, restauranter, forretninger og kirker i provinsbyerne må lukke. Noget af det mest tiltrækkende ved livet på landet, nemlig det nære forhold beboerne har til hinanden, er ved at forsvinde.

På den baggrund er det ikke overraskende at tidsskriftet Newsweek skriver at næsten 16 procent af de amerikanere der bor på landet, har en indkomst under fattigdomsgrænsen. I en artikel med titlen „The Rural Crisis Downunder“ (Krisen i Australiens landdistrikter) skriver Geoffrey Lawrence at „forekomsten af arbejdsløshed, underbeskæftigelse og fattigdom [i Australien] er langt højere på landet end i byerne“. Økonomisk usikkerhed har tvunget mange familier — især de unge — til at flytte til byen. Sheila, som driver en gård sammen med sin familie, spørger: „Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

Den yngre generations flugt fra landet har bevirket at gennemsnitsalderen for befolkningen i mange landsbyer er blevet væsentligt højere. Sådanne samfund har ikke alene mistet vitalitet, men også fået dårligere forudsætninger for at yde hjælp til de ældre — ofte netop på det tidspunkt hvor hjælpen er mest tiltrængt. En del af de ældre beboere er forståeligt nok frustrerede og foruroligede over den rivende udvikling.

Den krise mange landmænd oplever, er derfor meget alvorlig og har vidtrækkende konsekvenser. Alle er berørt af den. Men som den næste artikel viser, er der grund til at tro at krisen vil få en ende.

[Tekstcitat på side 6]

I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter

[Tekstcitat på side 6]

„Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

Krisen vil blive løst

„UDENFORSTÅENDE som betragter landmændenes situation, kan undre sig over at nogen har lyst til at fortsætte inden for det erhverv,“ siger Rodney, en tredjegenerations landmand. Ikke desto mindre bliver millioner af mennesker i hele verden ved med at drive landbrug. I nogle udviklingslande hvor der ikke er meget arbejde at få, kan landbrug i det mindste give en familie mad på bordet.

For mange familier er det at drive landbrug dog ikke kun et levebrød, men også en livsform. At så mange mennesker fortsat driver landbrug trods tørke, sygdomme, svære økonomiske tider og andre kriser, er netop et bevis på deres ukuelighed og deres kærlighed til livet på landet. Før vi kommer ind på løsningen på krisen inden for landbruget, kan vi se nærmere på hvordan nogle landmænd er blevet hjulpet til at klare skærene.

Hvordan nogle tackler situationen

Landbrug er forbundet med mange uundgåelige problemer. Det er en kendsgerning at der er ting man ikke er herre over, som for eksempel vejret eller økonomien. „For mange landmænd er det en barsk lektion at opdage at hårdt arbejde ikke altid giver det ønskede resultat,“ forlyder det i en rapport fra et universitet i North Carolina. „Den arbejdsmoral som er en indgroet del af enhver landmands liv, fører ikke altid til det udbytte han forventer. For alle landmænd gælder det at der er visse omstændigheder og faktorer som ligger uden for deres kontrol.“ En ældre landmand beskriver hvordan det er lykkedes ham at bevare glæden. Han siger: „Jeg har bare lært at samarbejde med det uundgåelige.“

Et gammelt ordsprog siger: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Usikkerhed og ubeslutsomhed kan gøre én handlingslammet. At erstatte negative tanker med positive handlinger kan reducere unødigt stress.

Det kan også være gavnligt med sund kost, tilstrækkelig hvile og motion. Online-bladet The Western Producer siger at landmænd der passer på deres helbred, „træffer bedre beslutninger“. En landmand ved navn Eugene og hans kone, Candace, siger til Vågn op!: „Tilstrækkelig hvile hjælper os til at klare stress. Når vi er udhvilede, er det som om problemerne er mindre og lettere at løse. Det er også vigtigt at få en sund kost og at indtage den sammen med familien.“ Dette råd harmonerer med Bibelens ord: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:13.

Omsorg for familien

En landmand siger til Vågn op!: „Mange landmandsfamilier har været nødt til at tage ekstraarbejde for at klare sig. Formålet er jo at lette et økonomisk pres, men ekstraarbejde kan medføre belastninger på familiefronten. Nogle der engang var nært knyttet til hinanden som familie, er nu vokset fra hinanden.“ Hvad kan man gøre i familien for at undgå at sådan noget sker?

For cirka 2700 år siden fik familieoverhoveder denne formaning: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: opbygge din husstand].“ (Ordsprogene 24:27) Randy, som er far og fjerdegenerations landmand, siger: „Det er absolut nødvendigt at tage sig tid til familien. Hver enkelt i familien har brug for kærlighed og støtte. Venlige ord og handlinger får alle til at føle sig elskede og værdsatte.“

Især børn har brug for omsorg når der sker drastiske forandringer. Det tab børn føler når familien har mistet sin gård, er blevet sammenlignet med det som børn føler når deres forældre bliver skilt eller dør. De har brug for at vide at det ikke var deres skyld, og at familien vil holde sammen.

Hvordan andre kan hjælpe

Overbebyrdede landmænd begynder måske at holde sig for sig selv og endda at undgå at have kontakt med nære venner. (Ordsprogene 18:1) Men det er netop i vanskelige tider at man har brug for andres støtte og hjælp.

Har du venner eller naboer som har problemer på grund af landbrugskrisen? Blot det at du viser empati, kan være til opmuntring for dem. En landmand som hedder Ron, siger: „Det at vores venner forstår hvilken svær situation vi befinder os i, er en trøst i sig selv.“ Tag derfor initiativet til at besøge venner der er kommet i vanskeligheder, og lyt til dem når de giver udtryk for deres følelser.

Jack er en af dem der har været glad for at få sådanne besøg. Han fortæller: „Jeg mindes med glæde de gange mine venner aflagde mig et opmuntrende besøg fordi de havde lagt mærke til at jeg var stresset og overbebyrdet.“ Man behøver ikke at vide en hel masse om landbrug for at være til støtte og hjælp. Rodney, der er citeret i indledningen, siger: „Alene bevidstheden om at mine venner forstår at jeg har en stor arbejdsbyrde, giver mig styrke og lyst til at gøre hvad jeg kan.“ Det minder os om det bibelske ordsprog: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

En varig løsning

De svære tider inden for landbruget er blot ét af mange vidnesbyrd om at mennesket ikke formår at forvalte jorden og dens ressourcer på en god måde. Profeten Jeremias siger: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Vi mennesker har tydeligvis brug for Guds hjælp. Og vi kan have tillid til at denne hjælp er på vej.

Bibelen oplyser: „Jehova Gud [tog] mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den.“ (1 Mosebog 2:15) Det var faktisk denne befaling fra Skaberen der satte mennesket i gang med at dyrke landbrug. Århundreder senere førte Gud sit folk, israelitterne, ind i Kana’ans land. Bibelens inspirerede beretning siger om dette land: „Af regnen fra himmelen drikker det vand; et land som Jehova din Gud har omsorg for. Jehova din Guds øjne hviler til stadighed på det, fra årets begyndelse til årets slutning.“ (5 Mosebog 11:11, 12) Jehova gav også folket love der beskyttede det forjættede land mod at blive udpint. For eksempel skulle israelitterne lade deres marker, vingårde og olivenlunde ligge brak hvert syvende år. (2 Mosebog 23:10, 11) På den måde sikrede man sig at landet fortsatte med at være frugtbart.

Vi kan have tillid til at jorden under Guds riges styre — en himmelsk regering med Jesus Kristus som overhoved — vil være frugtbar i et hidtil uset omfang. (Esajas 35:1-7) Mens Jesus var på jorden, viste han at han havde magt over de naturkræfter der har indflydelse på landbruget. (Markus 4:37-41) Salme 72 beskriver hvordan der vil være når han udøver denne magt for at restituere jorden og helbrede dens indbyggere. Vi får denne forsikring: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne. Som Libanon bliver hans frugt, og fra byen blomstrer de som jordens planter.“ (Salme 72:16) I denne lovede nye verden vil Guds folk fyldt med glæde kunne høste bugnende afgrøder.

[Tekstcitat på side 9]

„For mange landmænd er det en barsk lektion at opdage at hårdt arbejde ikke altid giver det ønskede resultat“

[Illustrationer på side 10]

Familier klarer sig bedre når de tilgodeser den enkeltes følelsesmæssige og åndelige behov

[Illustration på side 10]

Under Guds styre vil jorden producere føde i overflod

[Kildeangivelse på side 9]

Garo Nalbandian