Lærere — Hvorfor har vi brug for dem?

„Én dag med en dygtig lærer er bedre end tusind andre med ihærdigt studium.“ — Japansk ordsprog.

KAN du huske en lærer der virkelig gjorde indtryk på dig i skolen? Eller, hvis du stadig går i skole, har du så en yndlingslærer? Hvis ja, hvad skyldes det så?

En god underviser giver én større selvtillid og gør det spændende at lære. En 70-årig englænder mindes med glæde den engelsklærer han havde da han gik i skole i Birmingham. „Hr. Clewley gjorde mig opmærksom på evner jeg slet ikke vidste at jeg havde. Jeg var sky og tilbageholdende, men han fik mig til at optræde i skolekomedien. Det lykkedes så godt at jeg fik præmie for den bedste skuespilpræstation i afgangsklassen. Det ville jeg aldrig have klaret uden den opmuntring han gav. Jeg nåede desværre ikke i årene der fulgte, at takke ham for den helhjertede indsats han gjorde for sine elever.“

Margit, en 50-årig kvinde fra München, siger: „Der var én lærerinde jeg var særlig glad for. Hun var god til at forklare komplicerede ting på en enkel måde. Hun opmuntrede os til at stille spørgsmål når der var noget vi ikke forstod. Hun var ikke afmålt, men venlig. Derfor var det hendes timer jeg bedst kunne lide.“

Peter fra Australien siger om en af sine matematiklærere: „Ved at give os praktiske eksempler hjalp han os til at se at det vi lærte, var noget vi kunne bruge. Når vi havde trigonometri, viste han os hvordan vi kunne måle højden på en bygning, uden så meget som at røre ved den, ved simpelt hen at anvende principperne fra trigonometrien. Jeg kan huske at jeg sagde til mig selv: ’Wow, det var godt klaret!’“

Pauline fra Nordengland indrømmede over for sin lærer at hun havde det svært med tal. Han spurgte om hun kunne tænke sig at blive dygtigere og tilbød hende hjælp. Hun siger: „I de næste par måneder viste han mig særlig opmærksomhed og hjalp mig endda efter skoletid. Jeg vidste at han ville have at jeg klarede mig godt, at han ikke var ligeglad. Det fik mig til at arbejde hårdere, og jeg blev dygtigere.“

Angie fra Skotland, der nu er i trediverne, mindes sin historielærer, hr. Graham. „Han gjorde historietimerne noget så interessante. De historiske begivenheder blev som spændende romaner når han underviste, og han var begejstret uanset hvad det drejede sig om. Han gjorde det hele mere levende.“ Hun tænker også med glæde tilbage på fru Hewitt, en ældre lærerinde hun havde i første klasse. „Hun var rar og omsorgsfuld. En dag gik jeg op til hende midt i timen og stillede hende et spørgsmål. Hun tog mig i sine arme og fik mig til at føle at hun virkelig interesserede sig for mig.“

Timothy fra det sydlige Grækenland siger fuld af værdsættelse: „Jeg husker stadig min lærer i naturfag. Han ændrede for altid mit syn på livet og verden omkring mig. Hele klassen var dybt betaget af hans undervisning. Han vakte vores videbegær og vores lyst til at forstå tingene bedre.“

Ramona fra Californien har oplevet noget lignende. Hun skriver: „Jeg havde en lærer på gymnasiet som elskede engelsk. Hendes begejstring virkede smittende. Hun kunne gøre selv de vanskelige passager lette at forstå.“

Jane fra Canada taler begejstret om sin gymnastiklærer der „var fuld af idéer når det drejede sig om at lære noget og samtidig have det sjovt når vi motionerede. Han tog os med ud i den fri natur for at lære os at løbe langrend og fiske gennem huller i isen. Vi bagte endda bannock, en slags indiansk brød, over et lejrbål vi selv havde lavet. Det var alt sammen skønt at være med til for en som mig der altid sad med næsen i bøgerne.“

Helen, der er lidt genert, er født i Shanghai og har gået i skole i Hongkong. Hun fortæller: „I femte klasse havde jeg en lærer, hr. Chan, som underviste os i gymnastik og billedkunst. Jeg var spinkelt bygget og meget dårlig til volleyball og basketball, men han sørgede for at jeg ikke blev sat i forlegenhed. Han lod mig spille badminton og andre spil som jeg var bedre til. Han var venlig og hensynsfuld.

Det gjaldt også når vi havde billedkunst. Jeg var ikke god til at tegne genstande eller mennesker, så han lod mig male mønstre og stiliserede figurer, noget jeg var bedre til. Fordi jeg var yngre end de andre elever, foreslog han mig at gå året om. Det var et vendepunkt i min skolegang. Jeg fik selvtillid og gjorde fremskridt. Jeg vil altid være ham taknemmelig.“

Hvilke lærere har tilsyneladende størst gennemslagskraft? I sin bog To Teach — The Journey of a Teacher svarer William Ayers: „God undervisning kræver mest af alt en betænksom, omsorgsfuld lærer der engagerer sig fuldt og helt i sine elever. . . . God undervisning handler ikke kun om planlægning, bestemte teknikker eller måder at optræde på. . . . Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed.“ Hvad er en god lærer? Han siger: „Det er den lærer der har rørt noget i os, den lærer der har forstået os og været interesseret i os som person, den lærer hvis lidenskab for noget — musik, matematik, latin eller drager — har virket smittende og motiverende.“

Mange lærere har uden tvivl modtaget udtryk for værdsættelse fra elever og forældre og er på den måde blevet opmuntret til at fortsætte med at undervise på trods af nederlag. Det der går igen i mange af disse udtalelser, er den ægte interesse og venlighed læreren har vist eleven.

Selvfølgelig er det ikke alle lærere der viser sådanne kvaliteter. Men vi må huske at de ofte er udsat for pres fra forskellige sider, og det sætter begrænsninger for hvad de kan gøre for deres elever. Det fører os til spørgsmålet: Hvorfor vælger folk sådan en vanskelig levevej?

[Illustration på side 4]

„Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed“

Hvorfor blive lærer?

„De fleste lærere har valgt denne levevej fordi de ønsker at hjælpe andre. [Som lærer] påtager man sig den store opgave at gøre en forskel i børns liv.“ — Teachers, Schools, and Society.

NOGLE lærere får det ganske vist til at se let ud, men undervisning kan være ét stort forhindringsløb, hvor man må tumle med problemer som overfyldte klasser, usædvanlig meget papirnusseri, et overvældende bureaukrati, passive elever og en dårlig løn. Pedro, der er lærer i Madrid, formulerer det sådan: „Det er ikke spor nemt at være lærer. Det kræver en hel del selvopofrelse. Men trods vanskelighederne betragter jeg stadig undervisningsarbejdet som mere udbytterigt end et job i forretningsverdenen.“

I de fleste landes storbyskoler kan det være en enorm udfordring at være lærer. Stoffer, kriminalitet, dårlig moral og forældres ligegyldighed har en negativ indvirkning på atmosfæren og disciplinen i skolen. Det er helt almindeligt at møde en oprørsk indstilling. Hvorfor vælger så mange dygtige folk da at blive lærere?

Leemarys og Diana er lærere i New York og arbejder med børn fra børnehavealderen og op til ti år. Begge er tosprogede (engelsk-spansk) og hovedsagelig beskæftiget med spansktalende børn. Vores spørgsmål var:

Hvad motiverer lærere?

Leemarys siger: „Det der motiverer mig, er min kærlighed til børn. Jeg ved at jeg for nogle børns vedkommende er den eneste der støtter dem i deres bestræbelser.“

Diana siger: „Jeg hjalp min nevø på otte med lektierne. Han havde vanskeligheder i skolen — især med læsning. Det var en skøn fornemmelse at se ham og andre lære noget! Så jeg besluttede mig for at blive lærer og sagde min stilling i banken op.“

Vågn op! har stillet det samme spørgsmål til lærere i forskellige lande, og her er nogle af de svar vi har modtaget:

Giuliano, en italiener i fyrrerne, forklarer: „Jeg valgte denne profession fordi jeg som elev var fascineret af den. (Til højre.) Jeg anså det for at være kreativt og utrolig stimulerende at undervise. Den entusiasme jeg havde til at begynde med, hjalp mig til at overvinde de vanskeligheder jeg oplevede i starten af min karriere.“

Nick fra New South Wales, Australien, siger: „Inden for mit arbejdsområde, den kemiske forskning, var det småt med jobmuligheder, hvorimod der var masser af muligheder inden for undervisning. Siden har jeg konstateret at jeg nyder det når jeg underviser, og det gør eleverne tilsyneladende også.“

Forældrenes eksempel har mange gange været en vigtig faktor for dem der har valgt at blive lærere. William, der er fra Kenya, fortæller: „Det er især min fars eksempel der gav mig lyst til at undervise. Han var lærer tilbage i 1952. Og tanken om at jeg former unge mennesker, er en faktor der har fået mig til at holde fast ved den beskæftigelse.“

Rosemary, der også er fra Kenya, beretter: „Jeg har altid haft et ønske om at hjælpe de underprivilegerede. For mig stod valget derfor mellem at være sygeplejerske eller lærer. Det første arbejde jeg fik tilbudt, var et lærerjob. Og min kærlighed til faget er blevet endnu større efter at jeg er blevet mor.“

Berthold, fra Düren i Tyskland, havde en anden grund til at blive lærer: „Min kone overbeviste mig om at jeg ville være god til det.“ Og det viste sig at være rigtigt. Han tilføjer: „Mit arbejde giver mig stor glæde. En lærer skal være overbevist om værdien af undervisning og samtidig interessere sig for unge mennesker, ellers er det umuligt for ham eller hende at blive dygtig, motiveret og tilfreds.“

En japansk lærer, Masahiro fra Nakatsu, udtaler: „Det der motiverede mig til at blive lærer, var at jeg selv havde en vidunderlig lærer i 5. klasse; han underviste os med stort engagement. Og den primære grund til at jeg har holdt fast ved lærerjobbet, er at jeg elsker børn.“

En anden japaner, Yoshiya på 54, havde et vellønnet job på en fabrik, men følte sig som slave af sit arbejde og de evindelige køreture frem og tilbage. „En skønne dag tænkte jeg ved mig selv: ’Hvor længe skal jeg blive ved med den livsstil?’ Jeg besluttede at søge et arbejde der havde mere med mennesker at gøre. Lærergerningen er noget særligt. Man får lov til at arbejde med unge mennesker.“

Også Valentina fra Sankt Petersborg sætter pris på den side af lærerjobbet. Hun siger: „Jeg har selv valgt at blive lærer og har undervist i 37 år. Det er dejligt at arbejde med børn, især de små. Jeg elsker mit arbejde, og derfor er jeg endnu ikke gået på pension.“

William Ayers, der selv er lærer, skriver: „Nogle føler det som et kald at undervise fordi de elsker børn og unge, eller fordi de elsker at være sammen med dem og se hvordan de udvikler sig, bliver dygtigere og bedre rustede til at klare sig i verden. . . . Folk underviser . . . for at give af sig selv til andre. Selv underviser jeg i håb om at gøre verden til et bedre sted at leve.“

Ja, på trods af vanskeligheder og ulemper føler tusinder af engagerede kvinder og mænd sig tiltrukket af lærergerningen. Hvad er nogle af de største udfordringer de møder? Den næste artikel vil komme ind på det spørgsmål.

[Ramme på side 6]

Tips til god kommunikation med forældre

✔ Lær forældrene at kende. Det er ikke spild af tid. Den tid der bruges, er en god investering for begge parter. Det er din mulighed for at få et forhold til de mennesker der kunne blive dine bedste samarbejdspartnere.

✔ Tal til forældrene som til ligemænd — tal ikke ned til dem. Undgå lærerjargon.

✔ Læg vægt på det positive når du taler om børnene. Man opnår mere ved at rose end ved at kritisere. Sig hvad forældrene kan gøre for at hjælpe barnet til at klare sig godt.

✔ Lad forældrene udtale sig, og lyt opmærksomt til dem.

✔ Prøv at få et indtryk af det hjem barnet kommer fra. Om muligt besøg eleven derhjemme.

✔ Fastsæt en dato for den næste forældresamtale. Det er vigtigt at følge op på det man har talt om. På den måde viser du at din interesse er ægte. — Baseret på Teaching in America.

[Illustration på side 6]

’Min far var også lærer.’ — WILLIAM, KENYA

[Illustration på side 7]

„Det er dejligt at arbejde med børn.“ — VALENTINA, RUSLAND

[Illustration på side 7]

„Lærergerningen er noget særligt. Man får lov til at arbejde med unge mennesker.“ — YOSHIYA, JAPAN

Lærergerningen — Omkostninger og problemer

„Man forventer meget af lærere, og alligevel sker det tit at vores dygtige skolefolk får ringe anerkendelse fra offentligheden.“ — Ken Eltis, University of Sydney, Australien.

DET må indrømmes at denne profession, efter nogles udsagn en „gerning der er yderst vigtig“, byder på mange udfordringer: dårlig løn, tarvelige klasseværelser, usædvanlig meget papirarbejde, for store klasser, vold, mangel på respekt samt ligegyldighed fra forældrene. Hvordan tackler man som lærer disse udfordringer?

Mangel på respekt

Vi spurgte fire lærere fra New York hvad de anså for at være det største problem. De svarede alle enstemmigt: „Mangel på respekt.“

Ifølge William fra Kenya er der også sket forandringer på dette punkt i Afrika. Han siger: „Disciplinen blandt børnene er dalende. Dengang jeg var barn [i dag er han i fyrrerne], var lærerne blandt de mest respekterede folk i det afrikanske samfund. Læreren blev altid både af de unge og ældre betragtet som et forbillede. Denne respekt er dalende. Den vestlige kultur påvirker lige så stille de unge, selv i Afrikas landdistrikter. I biograf- og videofilm samt i bøger og blade bliver mangel på respekt for myndighed fremstillet som heroisk.“

Føromtalte Giuliano siger klagende: „Børn er påvirket af den ulydige, trodsige og oprørske indstilling som gennemsyrer hele samfundet.“

Stoffer og vold

Desværre er stoffer blevet et problem i skolerne — i så høj grad at den amerikanske lærer og forfatter LouAnne Johnson skriver: „Forebyggelse af stofmisbrug indgår i næsten alle læseplaner, lige fra børnehaven. [Kursiveret af os.] Børn ved meget mere om stoffer . . . end de fleste voksne gør.“ Hun tilføjer: „Elever der keder sig og føler sig fortabte, uønskede, ensomme og utrygge, er i størst fare for at eksperimentere med stoffer.“ — Two Parts Textbook, One Part Love.

Ken, der er lærer i Australien, spørger: „Hvordan skal lærere undervise et niårigt barn hvis egne forældre har præsenteret barnet for stoffer, sådan at det nu er afhængigt?“ Michael, der er i trediverne og underviser på en folkeskole i Tyskland, skriver: „Hvad angår narkohandel, ved vi alle udmærket at det foregår; det bliver bare alt for sjældent opdaget.“ Han kommenterer også mangelen på disciplin og siger at den „ytrer sig ved en udbredt ødelæggelsestrang“. Michael tilføjer: „Borde og vægge bliver snavset til, og møbler bliver ødelagt. Nogle af mine elever er kommet i konflikt med loven på grund af butikstyveri og den slags. Det er ikke så underligt at der jævnlig forekommer tyverier på skolen!“

Amira underviser i staten Guanajuato i Mexico. Hun erkender: „Vi står over for problemer med vold og stofmisbrug i familien, problemer der direkte berører børnene. De er stærkt påvirket af et miljø hvor de lærer sjofelt sprog og andre uvaner. Et andet stort problem er fattigdom. Skolegangen er ganske vist gratis, men forældrene må selv betale notesblokke, skriveredskaber og andet materiale. Og mad til familien går nødvendigvis forud for disse ting.“

Våben — i skolen?

I USA har nylige skudepisoder på skoler tydeligt vist at vold hvor skydevåben er involveret, er et stort problem. En rapport oplyser: „Man anslår at der hver dag bliver bragt 135.000 våben ind i nationens 87.125 offentlige skoler. For at begrænse antallet af skydevåben på skolerne bruger man metaldetektorer, overvågningskameraer, specielt trænede hunde til at opsnuse våben, skabsrazziaer, obligatorisk fremvisning af id-kort og forbud mod at tage skoletasker med ind i skolen.“ (Teaching in America) Når man hører om sådanne sikkerhedsforanstaltninger, spørger man sig selv om det er skoler eller fængsler vi taler om! Rapporten tilføjer at over 6000 elever er blevet bortvist for at tage våben med i skole.

Iris, der er lærer i New York, fortæller Vågn op!: „Eleverne smugler våben ind i skolen. Og metaldetektorer er ikke nogen løsning. Hærværk på skolerne er et andet stort problem.“

Som en kontrast til dette miljø præget af anarki kæmper samvittighedsfulde lærere for at undervise deres elever og give dem nogle værdier. Det er ikke så mærkeligt at mange lærere lider af depression og udbrændthed. Rolf Busch, der er formand for lærerforeningen i Thüringen i Tyskland, siger: „Næsten en tredjedel af den million lærere vi har i Tyskland, bliver syge på grund af stress. De føler at de bliver udbrændt af deres arbejde.“

Børn der får børn

Endnu et stort problem er teenagernes seksuelle aktivitet. George S. Morrison, der har skrevet bogen Teaching in America, skriver at der i USA „hvert år er omkring 1 million teenagere (11 procent af de 15-19-årige piger) der bliver gravide.“ Blandt alle industrilande har USA det højeste antal teenagegraviditeter.

Det kan Iris bekræfte: „Alle unge taler om sex og fester. De kan dårligt tænke på andet. Og nu er skolens computere tilsluttet internettet! Det er ensbetydende med adgang til chatgrupper og pornografi.“ Angel fra Madrid fortæller: „Det er en kendsgerning at nogle af eleverne har løse seksuelle forhold. Vi har haft tilfælde med meget unge elever der blev gravide.“

„Overkvalificerede babysittere“

Nogle lærere klager også over at mange forældre ikke skuldrer deres ansvar for at opdrage børnene. Lærerne mener at det må være forældrene der skal være de første til at opdrage børnene. Skik og brug samt gode manerer bør begynde i hjemmet. Det er ikke så mærkeligt at Sandra Feldman, formanden for den amerikanske lærerforening, siger at „lærere . . . har brug for i højere grad at blive behandlet ligesom andre fagfolk og ikke så meget som overkvalificerede babysittere“.

Forældre undlader ofte at bakke op om den disciplin der læres i skolen. Leemarys, som er nævnt i den foregående artikel, siger til Vågn op!: „Hvis man går til skoleinspektøren for at melde elever der skaber problemer i klassen, varer det ikke længe før man har forældrene på nakken!“ Rolf Busch, der er citeret før, siger om behandlingen af vanskelige elever: „Det er ved at være passé at opdrage børnene hjemmefra. Man kan ikke mere gå ud fra at de fleste børn kommer fra familier hvor man giver en god og fornuftig opdragelse.“ Estela fra Mendoza i Argentina siger: „Vi lærere er bange for eleverne. Hvis vi giver dem dårlige karakterer, kaster de sten efter os eller overfalder os. Hvis vi har en bil, begår de hærværk mod den.“

Er det så underligt at der i mange lande hersker lærermangel? Vartan Gregorian fra New Yorks Carnegie Corporation advarer: „På vores [Amerikas] skoler vil der i løbet af de næste ti år være brug for 2,5 millioner nye lærere.“ Storbyer „søger lærere fra Indien, Vestindien, Sydafrika, Europa og alle mulige andre steder hvor man kan finde gode lærere“. Det kan selvfølgelig medføre at disse områder også kommer til at lide af lærermangel.

Hvorfor er der mangel på lærere?

Yoshinori, der har 32 års erfaring som lærer, siger: „At undervise er et smukt arbejde der virker meget ansporende og nyder stor respekt i det japanske samfund.“ Sådan er det desværre ikke i alle kulturer. Førnævnte Gregorian tilføjer at lærere „ikke får den agtelse, anerkendelse og aflønning som deres fag fortjener. . . . I de fleste [amerikanske] stater er undervisningsarbejde dårligere betalt end andre beskæftigelser der kræver en bachelor- eller magistergrad.“

Ken Eltis, der er citeret i indledningen, skriver: „Hvad sker der når lærere opdager at mange job der kræver langt færre kvalifikationer, er betydeligt bedre lønnede end undervisning? Eller at nogle som de blot året forinden havde som elever, . . . allerede har overhalet dem i løn? En sådan konstatering må true en lærers selvværd.“

William Ayers skriver: „Lærere er dårligt betalt . . . Vores løn er i gennemsnit en fjerdedel af det advokater tjener, det halve af hvad revisorer får, og mindre end lastbilchaufførers og skibsværftsarbejderes løn. . . . Ingen anden profession der er så krævende, giver så lidt i lønningsposen.“ (To Teach — The Journey of a Teacher) Om det samme emne sagde den tidligere amerikanske justitsminister Janet Reno i november 2000: „Vi kan sende folk til månen. . . . Vi kan give vores sportsfolk en masse penge. Hvorfor kan vi så ikke give vores lærere en ordentlig løn?“

„Lærere er generelt underbetalte,“ siger Leemarys. „Til trods for mine mange studieår og alt det besvær livet i en storby fører med sig, får jeg stadig en lav årsløn her i New York.“ Valentina, der er omtalt før, siger: „Lærerjobbet er utaknemmeligt når det drejer sig om indtægt. Det vi får, har altid ligget under minimumslønnen.“ Marlene, fra Chubut, Argentina, siger samstemmende: „Lave lønninger tvinger os til at arbejde på to eller tre forskellige arbejdspladser og løbe fra den ene til den anden. Det begrænser virkelig vores effektivitet.“ Arthur, en lærer fra Nairobi, Kenya, siger til Vågn op!: „Med den stadig dårligere økonomi har mit liv som lærer ikke været nemt. Som mange af mine kolleger nok vil give mig ret i, har den ringe løn altid afskrækket folk fra at vælge vores profession.“

Diana, der er lærer i New York, klager over den overdrevne mængde papirarbejde som tager så meget af lærernes tid. En anden lærer skriver: „Det meste af dagen går med følgende tre R’er: ritualer, repetition og rutine.“ Der er mange som klager over de besværlige formularer der skal udfyldes hver dag.

For få lærere, for mange elever

Berthold, fra Tyskland, kommer med en anden generel klage: „Der er for mange i klasserne! I nogle er der op til 34 elever. Det betyder at vi ikke kan være opmærksomme over for elever med problemer. Der bliver ikke lagt mærke til dem. Individuelle behov bliver forsømt.“

Leemarys forklarer: „Sidste år var mit største problem, ud over uinteresserede forældre, at jeg havde 35 elever i min klasse. Forestil dig hvordan det er at arbejde med 35 børn i seksårsalderen!“

Iris siger: „Her i New York er der mangel på lærere, især inden for matematik og naturvidenskabelige fag. De kan få bedre job andre steder. Derfor har byen ansat mange udenlandske lærere.“

Undervisning er helt klart et krævende arbejde. Hvad er det så der opretholder lærernes motivation? Hvad får dem til at fortsætte? Vores sidste artikel kommer ind på disse spørgsmål.

[Tekstcitat på side 9]

Man anslår at der hver dag bliver bragt 135.000 våben med ind i de amerikanske skoler

[Ramme/illustration på side 10]

Hvad kendetegner en god lærer?

Hvad er definitionen på en god lærer? Er det en som kan udvikle børns hukommelse sådan at de kan gentage fakta og bestå prøver? Eller er det en der lærer dem at stille spørgsmål, at tænke og at ræsonnere? En som hjælper et barn til at blive en bedre borger?

„Når vi som lærere erkender at vi ledsager vores elever på en del af livets lange og indviklede rejse, når vi begynder at behandle dem med den værdighed og respekt de fortjener i deres blotte egenskab af mennesker, så er vi på vej til at blive gode lærere. Så enkelt — og dog så vanskeligt.“ — To Teach — The Journey of a Teacher.

En god lærer kan se den enkelte elevs potentiale og ved hvordan han får det til at udvikle sig. William Ayers bemærker: „Vi må finde en bedre måde at gøre det på, en måde der tager udgangspunkt i stærke sider, erfaringer, evner og færdigheder . . . Jeg kommer i tanker om en indiansk mor hvis femårige dreng var blevet stemplet som „sinke“. Hun kom med denne appel: ’Wind-Wolf kender navnene på mere end fyrre fuglearter samt deres trækmønstre. Han ved at en ørn skal have tretten halefjer for at der er fuldendt balance i dens flugt. Hvad han har brug for, er en lærer der kender hans fulde potentiale.’“

For at få det bedste ud af hver elev må læreren finde ud af hvad der interesserer eller motiverer den unge. Og en samvittighedsfuld lærer må elske børn.

[Kildeangivelse]

United Nations/Foto af Saw Lwin

[Ramme på side 11]

Behøver det altid være sjovt at lære?

Læreren William Ayers har opstillet en liste over ti myter vedrørende undervisning. En af myterne er: „Gode lærere gør det sjovt at lære.“ Han fortsætter: „Sjov er morskab og adspredelse. En klovn er sjov. Vittigheder kan være sjove. At lære noget kan engagere, opsluge, forbløffe, forvirre og tit være utrolig lystbetonet. Og hvis det oven i købet er sjovt at lære, er det da fint. Men det behøver ikke at være sjovt.“ Han tilføjer: „At undervise kræver evner, færdigheder, dømmekraft, forståelse og en bred viden — og mest af alt kræver det at man er betænksom og omsorgsfuld.“ — To Teach — The Journey of a Teacher.

Sumio fra Nagoya i Japan finder følgende problem blandt sine elever: „Mange gymnasieelever interesserer sig ikke for noget som helst andet end det der er sjovt og ikke kræver nogen indsats.“

Rosa, der er skolevejleder i Brooklyn, New York, siger: „Elevernes generelle holdning er at det er kedeligt at lære. Læreren er kedelig. De tror at alting skal være sjovt. De er ikke klar over at udbyttet af undervisningen afhænger af indsatsen.“

Det at unge er så fokuserede på fornøjelser, gør det sværere for dem at yde en indsats og ofre noget for sagen. Førnævnte Sumio siger: „Sagens kerne er at de ikke kan tænke særlig langt frem. Der er meget få gymnasieelever der tænker på at de vil høste gavn af deres anstrengelser fremover hvis de lægger sig i selen nu.“

[Illustration på side 7]

DIANA, USA

[Illustration på side 8]

’Stofmisbrug er almindeligt, men bliver alt for sjældent opdaget.’ — MICHAEL, TYSKLAND

[Illustration på side 8]

„Vi står over for problemer med vold og stofmisbrug i familien.“ — AMIRA, MEXICO

[Illustration på side 9]

„Lærere . . . har brug for i højere grad at blive behandlet ligesom andre fagfolk og ikke så meget som overkvalificerede babysittere.“ — SANDRA FELDMAN, FORMAND FOR DEN AMERIKANSKE LÆRERFORENING

Lærergerningen — Giver glæde og tilfredshed

„Hvad der får mig til at fortsætte som lærer? Det kan da være vanskeligt og trættende at undervise, men det der motiverer mig til at fortsætte, er at opleve børn være helt forhippede på at lære noget og at se dem gøre fremskridt.“ — Leemarys, lærer i New York.

PÅ TRODS af alle udfordringer, nederlag og skuffelser holder millioner af lærere på verdensplan ud i den profession de har valgt. Og hvad er det der motiverer tusinder af studerende der stræber efter en læreruddannelse når de ved at de måske ikke vil få den anerkendelse der tilkommer dem? Hvad er det der får dem til at fortsætte?

Inna, en russisk skolelærer, forklarer: „Det er en skøn oplevelse at møde sine tidligere elever som voksne og høre at det de har lært af én, har vist sig at være brugbart. Det er så opmuntrende når eleverne siger at de har gode minder om de år man var deres lærer.“

Giuliano, en lærer der er nævnt i de foregående artikler, siger: „Noget af det mest tilfredsstillende er at se at man har vakt elevernes interesse for et emne. Efter at jeg for eksempel havde gjort rede for en begivenhed i historien, var nogle af eleverne ivrige efter at høre mere. Den slags spontane tilkendegivelser kan sætte kulør på en grå og kedelig morgen i skolen fordi man bliver klar over at man har givet de unge noget at tænke over. Det er en herlig fornemmelse at se deres ansigter lyse op når de har forstået et emne.“

Elena, en skolelærer i Italien, bemærker: „Jeg tror snarere at man skal finde glæden i de små ting i hverdagen, i elevernes små præstationer, end i de sensationelle resultater, som man sjældent oplever.“

Connie, en australier først i trediverne, siger: „Man føler en dyb glæde når en elev som man har haft et godt samarbejde med, tager sig tid til at skrive et brev og give udtryk for sin værdsættelse af ens indsats.“

Oscar fra Mendoza i Argentina deler denne opfattelse. Han siger: „Det får mig til at føle at det er alle anstrengelserne værd når jeg møder mine elever og de viser påskønnelse af det jeg har lært dem.“ Angel fra Madrid siger: „Når jeg har viet en del af mit liv til denne vidunderlige, men vanskelige opgave, er det der giver mig størst tilfredshed, helt sikkert at se mine elever blive retlinede mænd og kvinder, noget der til dels skyldes mine anstrengelser.“

Leemarys siger: „Jeg tror virkelig at lærere er et folkefærd for sig. Det er måske også lidt dristigt at vi påtager os sådan et stort ansvar. Men hvis man kan gøre en forskel — hvad enten det bliver for ti børn eller blot ét barn — så har man gjort sit arbejde, og der findes ikke nogen rarere fornemmelse. Man gør det med glæde.“

Har du sagt tak til dine lærere?

Har du nogen sinde sagt tak til en lærer for den tid, den interesse og de kræfter vedkommende har ofret på dig? Hvis du er mor eller far, har du så vist dit barns lærere værdsættelse af deres indsats? Har du for eksempel sendt et takkebrev? Arthur fra Nairobi kommer ind på noget vigtigt: „Også lærere har brug for ros. Staten, forældrene og eleverne burde have stor respekt for lærere og det arbejde de yder.“

Forfatter og lærer LouAnne Johnson skriver: „For hvert negativt brev jeg modtager om en lærer, får jeg hundrede positive. Det bekræfter min overbevisning om at der er mange flere gode end dårlige lærere.“ Interessant nok er der faktisk mange der hyrer en detektiv til at „hjælpe dem med at finde en tidligere lærer. Folk ønsker at finde deres lærere for at takke dem.“

Lærere lægger i særlig grad grunden til en persons viden og færdigheder. Selv de bedste professorer ved de mest ansete universiteter skylder de lærere tak som brugte tid og kræfter på at stimulere og udvikle deres ønske om undervisning, viden og forståelse. Arthur siger: „Alle højtstående folk i den offentlige og private sektor er på et eller andet tidspunkt blevet undervist af en lærer.“

Skulle vi ikke være taknemmelige mod de kvinder og mænd der vakte vores nysgerrighed, talte til sind og hjerte, og viste os hvordan vi får tilfredsstillet vores videbegær og behov for at forstå?

Hvor meget mere taknemmelige burde vi ikke være mod den store Lærer, Jehova Gud? Han lod følgende nedskrive i Ordsprogene 2:1-6: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“

Bemærk det betingende „hvis“ som forekommer tre gange i denne tekst. Tænk engang: Hvis vi vil, kan vi „finde kundskab om Gud“! Det er bestemt den mest storslåede form for undervisning vi kan få.

[Ramme på side 13]

En taknemmelig mor

En lærer fra New York har modtaget følgende brev:

„Jeg vil gerne af hele mit hjerte sige Dem tak for alt det De har gjort for mine børn. Med Deres omsorg, venlighed og dygtighed har De hjulpet børnene til at gøre deres allerbedste. Jeg er sikker på de aldrig ville have klaret sig så godt uden Dem. De har gjort mig meget stolt af mine børn — og jeg skal aldrig glemme Dem for Deres indsats. Med venlig hilsen, S.B.“

Kender du en lærer som du kunne opmuntre?

[Illustration på side 12]

’Det er en herlig fornemmelse at se elevernes ansigter lyse op når de har forstået et emne.’ — GIULIANO, ITALIEN

[Illustration på side 13]

’Man føler en dyb glæde når en elev tager sig tid til at skrive et brev hvor vedkommende udtrykker sin værdsættelse.’ — CONNIE, AUSTRALIEN