Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Risikofaktorer på arbejdspladsen
    Vågn op! – 2002 | 22. februar
    • Når der arbejdes under højtryk

      Ansatte føler tit at de bliver presset ekstremt hårdt til at være produktive. I Japan blev udtrykket karoshi — „dødsfald som følge af overanstrengelse“ — første gang brugt da de efterladte begyndte at rejse krav om erstatning. Ifølge en undersøgelse der blev foretaget for nogle år siden, frygtede 40 procent af de japanske kontoransatte at dø af overanstrengelse. En advokat med speciale i sådanne sager anslog at der årligt var „mindst 30.000 ofre for karoshi i Japan“.

      Ifølge Japans politi tyder meget på at arbejdsproblemer er en væsentlig årsag til den stigende selvmordshyppighed i aldersgruppen 50-59 år. Bogen The Violence-Prone Workplace (Den voldsprægede arbejdsplads) oplyser at en domstol har tillagt en arbejdsgiver skylden for at en ansat begik selvmord på grund af arbejdsrelaterede bekymringer.

      Den australske avis The Canberra Times skriver at ’amerikanerne har overhalet japanerne og nu har verdens længste arbejdsdag’. Det er årsagen til at aviserne under overskrifter som „Lang arbejdsdag slider folk ihjel“ beretter om udmattede transportarbejdere, reddere, piloter, byggearbejdere og folk med natarbejde der omkommer under arbejdet.

      Efterhånden som mange firmaer omstrukturerer og skærer ned for at sikre deres overskud, presses de ansatte til at øge deres produktivitet. The British Medical Journal skriver at nedskæringer har en skadelig indflydelse på de ansattes helbred.

  • Risikofaktorer på arbejdspladsen
    Vågn op! – 2002 | 22. februar
    • Professor Robert L. Veninga fra University of Minnesota udtaler at „stress og de deraf følgende sygdomme påvirker ansatte i næsten alle dele af verden“. Han bemærker at „det centrale problem ifølge FN’s Internationale Arbejdsorganisations årsrapport for 1993 er stress fremkaldt af upersonlige, ustabile og i mange tilfælde fjendtlige arbejdsmiljøer“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del