Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er det klogt at have arbejde uden for skoletid?
    Vågn op! – 1991 | 8. januar
    • Noget andet du skal overveje er om din lektielæsning vil lide under at du arbejder. Føromtalte Kofi fortæller: „Det første år på teknisk skole, hvor jeg ikke havde noget arbejde, klarede jeg mig glimrende i skolen. Men da jeg det andet år fik arbejde begyndte mine karakterer at dale. Jeg holdt mig over gennemsnittet, men jeg var helt udmattet.“ Interessant nok viser undersøgelser at når unge arbejder, bliver følgen ’lavere præstationer og mindre engagement i skolen’.

      Kan du huske Kofis broder, Moses, der gav lektiehjælp? Han indrømmer: „Medmindre man passer gevaldigt på, tager man flere elever end man kan nå på den begrænsede tid der er til rådighed.“ Mawuli, en anden afrikansk mand, havde deltidsarbejde som fisker. Han fortæller: „Når der var en stor fangst ved kysten var det meget fristende at droppe bøgerne og tage ud for at tjene lidt ekstra håndører. Det gjorde utallige drenge i landsbyen. De gik ud af skolen.“

  • Er det klogt at have arbejde uden for skoletid?
    Vågn op! – 1991 | 8. januar
    • Find den rette balance

      Efter at have afvejet fordele og ulemper kan det være at du og dine forældre bliver enige om at du godt kan tage lidt arbejde. Men hvordan skal du nu overkomme det hele?

      Selvdisciplin er vigtigt. Apostelen Paulus sagde om sig selv: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl.“ (1 Korinther 9:27) Det kræver selvdisciplin at spare op, frem for bare at solde pengene væk. Det kræver også selvdisciplin at udnytte sin fritid fornuftigt. Selvfølgelig skal der være tid til hvile og afslapning så man kan samle fornyede kræfter. Men pas på at hobbyer og fritidssysler ikke stjæler tiden fra hjemmearbejdet og de åndelige anliggender.

      Læg derfor en realistisk læseplan — og hold den. Måske vil det være bedst at begynde på lektierne så snart du kommer hjem fra arbejde, i stedet for at vente til efter aftensmaden hvor du sikkert er alt for træt. Andre foretrækker at gå tidligt i seng og lave lektier næste morgen før skoletid. Du må under alle omstændigheder udnytte læsetiden bedst muligt. Undgå musik og andet der kan distrahere. Du vil lettere få hjemmearbejdet fra hånden hvis du lytter opmærksomt i timerne og noterer hovedpunkter og vigtige detaljer. — Jævnfør Lukas 8:18.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del