Årvågenhed vigtigere end nogen sinde før

„Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — MATTÆUS 24:42.

1, 2. Hvad viser at vi lever ved afslutningen af den nuværende tingenes ordning?

„DET tyvende århundrede var frem for alt præget af krig,“ siger forfatteren Bill Emmott. Han erkender at alle perioder i menneskets historie har måttet bære krigens og voldens tunge byrde, men tilføjer: „Det tyvende århundrede adskilte sig ikke fra tidligere århundreder hvad krige og vold angår. Men voldshandlingerne antog helt nye dimensioner. Det var det første århundrede hvor man oplevede en virkelig verdensomspændende konflikt . . . Og situationens alvor blev understreget af at man ikke kun oplevede én, men to konflikter af den art.“

² Jesus Kristus forudsagde at der ville komme krige hvor ’nation ville rejse sig mod nation og rige mod rige’. Men krige skulle kun udgøre en del af ’tegnet på Jesu nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. I denne store profeti nævnte Jesus også hungersnød, pest og jordskælv. (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:6, 7, 10, 11) I mange henseender er sådanne katastrofer taget til i omfang og voldsomhed. Mennesker bliver mere og mere fordærvede, som det ses af deres holdning til Gud og næsten. Moralens sammenbrud og stigningen i kriminalitet og vold er åbenbar. Folk har større kærlighed til penge end til Gud og lader sig ofte helt opsluge af fornøjelser. Alt dette vidner om at vi lever i „kritiske tider“. — 2 Timoteus 3:1-5.

3. Hvordan skulle det påvirke os at betragte „tidernes tegn“?

³ Hvad tænker du når du ser at forholdene i verden bliver stadig værre? Mange er ligeglade med de ulykkelige begivenheder der finder sted, og bliver måske ikke særlig følelsesmæssigt berørt af dem. Verdens indflydelsesrige og intellektuelle forstår ikke „tidernes tegn“, og de religiøse ledere har heller ikke kunnet give folk den rette forklaring på hvad disse tegn betyder. (Mattæus 16:1-3) Men Jesus gav sine disciple denne befaling: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Mattæus 24:42) Jesus tilskynder os her til at ’holde os vågne’. For at det skal kunne lykkes, må vi forblive agtpågivende og årvågne. Der skal mere til end blot at tro at vi lever i de sidste dage, og erkende at tiderne er vanskelige. Vi må være helt overbeviste om at „alle tings ende er kommet nær“. (1 Peter 4:7) Kun da vil vi kunne bevare fornemmelsen af tidens alvor. Det spørgsmål vi må overveje, er derfor: ’Hvad kan styrke vores overbevisning om at enden er nær?’

4, 5. (a) Hvad vil styrke vores overbevisning om at den onde verdensordning nærmer sig sin afslutning, og hvorfor? (b) Hvad er en af lighederne mellem Noas dage og Menneskesønnens nærværelse?

⁴ Tænk på hvordan forholdene var på Noas tid, før Vandfloden kom over jorden. Menneskene var så onde at Jehova „følte sig såret i sit hjerte“. Han erklærede: „Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade.“ (1 Mosebog 6:6, 7) Og det var præcis hvad han gjorde. Jesus drog en parallel mellem Noas tid og vor tid da han sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37.

⁵ Det er logisk at antage at Jehova nærer de samme følelser i forbindelse med den nuværende verdensordning som han nærede i forbindelse med den verden der eksisterede før Vandfloden. Eftersom han bragte den ugudelige verden på Noas tid til ophør, vil han afgjort også ødelægge vore dages onde verden. Hvis vi har en klar forståelse af hvilke ligheder der er mellem Noas tid og vore dage, vil det styrke vores overbevisning om at enden på den nuværende verden er nær. Men hvilke lighedspunkter er der? Der er mindst fem, og det første er at der gives en utvetydig advarsel om den kommende ødelæggelse.

Advaret om „ting som man endnu ikke så“

6. Hvad besluttede Jehova at gøre i Noas dage?

⁶ På Noas tid erklærede Jehova: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ (1 Mosebog 6:3) Da Gud fremsatte denne erklæring i 2490 f.v.t., markerede det begyndelsen til enden for den daværende ugudelige verden. Tænk over hvad det betød for dem der levede dengang! Kun 120 år mere og Jehova ville bringe „vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig“. — 1 Mosebog 6:17.

7. (a) Hvordan reagerede Noa på advarselen om en vandflod? (b) Hvordan bør vi reagere på advarslerne om afslutningen på denne tingenes ordning?

⁷ Noa blev flere årtier i forvejen advaret om den kommende katastrofe, og han brugte tiden klogt ved at træffe forberedelser til at overleve. Apostelen Paulus skriver: ’Efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, byggede Noa gudfrygtigt en ark til redning for sin husstand.’ (Hebræerne 11:7) Hvad med os? Der er gået næsten 90 år siden de sidste dage for denne tingenes ordning begyndte i 1914. Der hersker ingen tvivl om at vi befinder os i „endens tid“. (Daniel 12:4) Hvordan bør vi reagere på de advarsler vi har fået? „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt,“ siger Bibelen. (1 Johannes 2:17) Derfor er det tiden til at udføre Jehovas vilje og gøre sig helt klart at den tid der er tilbage, er begrænset, og at arbejdet haster.

8, 9. Hvilke advarsler er blevet givet i vor tid, og hvordan bliver de forkyndt?

⁸ I nyere tid er oprigtige mennesker der har studeret Bibelens inspirerede skrifter, blevet klar over at denne tingenes ordning er dømt til ødelæggelse. Tror vi fuldt og fast på det? Læg mærke til Jesu utvetydige ord: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Mattæus 24:21) Jesus sagde også at han vil komme som Guds udnævnte dommer og skille folk fra hinanden som en hyrde skiller fårene fra gederne. De der får en ugunstig dom, vil „gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“. — Mattæus 25:31-33, 46.

⁹ Jehova har henledt sit folks opmærksomhed på disse advarsler gennem den betimelige åndelige føde som „den trofaste og kloge træl“ tilvejebringer. (Mattæus 24:45-47) Desuden opfordres hver nation og stamme og hvert tungemål og folk til at ’frygte Gud og give ham ære, for hans doms time er kommet’. (Åbenbaringen 14:6, 7) En væsentlig del af det budskab om Riget som Jehovas Vidner forkynder over hele jorden, er advarselen om at Guds rige snart vil fjerne menneskenes styre. (Daniel 2:44) Denne advarsel skal man ikke tage let på. Den almægtige Gud holder altid sit ord. (Esajas 55:10, 11) Det gjorde han i Noas dage, og det vil han også gøre i vor tid. — 2 Peter 3:3-7.

Det seksuelle fordærv griber om sig

10. Hvad kan der siges om det seksuelle fordærv på Noas tid?

¹⁰ Også på et andet område svarer vor tid til Noas dage. Jehova havde befalet den første mand og kvinde at anvende deres gudgivne forplantningsevne ærefuldt inden for ægteskabsordningen for at ’fylde jorden’ med menneskeafkom. (1 Mosebog 1:28) Men i Noas dage besmittede ulydige engle menneskeheden med unaturlige seksuelle handlinger. De kom ned til jorden, materialiserede sig i menneskelegemer og levede sammen med smukke kvinder. Det resulterede i et bastardafkom der var halvt mennesker, halvt dæmoner — de såkaldte nefilim. (1 Mosebog 6:2, 4) De lidenskabelige engles synd sammenlignes med de perverse handlinger der fandt sted i Sodoma og Gomorra. (Judas 6, 7) Det er tydeligt at det seksuelle fordærv var meget udbredt dengang.

11. Hvilket moralsk klima gør at vor tid ligner Noas dage?

¹¹ Hvordan er det moralske klima i dag? For mange drejer livet sig kun om sex. Paulus beskriver rammende sådanne mennesker som nogle der „har mistet al moralsk sans“; mange har givet sig selv hen „til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. (Efeserne 4:19) Pornografi, sex før ægteskabet, seksuelt misbrug af børn og homoseksualitet er blevet hverdagskost. Nogle har allerede ’pådraget sig den fulde løn’ i form af seksuelt overførte sygdomme, et ødelagt familieliv og andre sociale problemer. — Romerne 1:26, 27.

12. Hvorfor skal vi opdyrke had til det onde?

¹² I Noas dage lod Jehova en stor vandflod udslette datidens sexgale verden. Vi må aldrig glemme at den tid vi lever på, svarer nøjagtig til Noas dage. Den kommende ’store trængsel’ vil rense jorden for ’utugtige, ægteskabsbrydere, mænd der bruges til unaturlige formål, og mænd som ligger hos mænd’. (Mattæus 24:21; 1 Korinther 6:9, 10; Åbenbaringen 21:8) Det er derfor af allerstørste betydning at vi opdyrker had til alt hvad der er ondt, og holder os langt væk fra situationer der kunne føre til umoralitet! — Salme 97:10; 1 Korinther 6:18.

Jorden bliver „fyldt med vold“

13. Hvorfor blev jorden „fuld af vold“ på Noas tid?

¹³ Bibelen peger også på noget andet der var karakteristisk for Noas dage, idet den siger: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ (1 Mosebog 6:11) Vold var ikke et nyt fænomen. For eksempel myrdede Adams søn Kain sin retfærdige bror. (1 Mosebog 4:8) Og den voldelige indstilling der var fremherskende på Lemeks tid, afspejles i et digt som Lemek pralende fremsagde efter at have dræbt en ung mand, angiveligt i selvforsvar. (1 Mosebog 4:23, 24) Det der var nyt på Noas tid, var voldens omfang. Da ulydige gudssønner giftede sig med kvinder på jorden og fik afkom — nefilim — blev volden udbredt som aldrig før. Disse voldelige kæmper blev kaldt „omhuggerne“ — „de som bringer til fald“. (1 Mosebog 6:4, fodnote) På grund af dem blev jorden „fuld af vold“. (1 Mosebog 6:13) Forestil dig de problemer Noa må have stået over for da han skulle opdrage sine børn i dette miljø! Men Noa viste sig at være ’retfærdig for Jehovas ansigt i den generation’. — 1 Mosebog 7:1.

14. Hvordan er verden i dag „fuld af vold“?

¹⁴ Menneskeheden har til alle tider været plaget af vold. Men som i Noas dage har vi i dag været vidne til at volden har nået et hidtil uhørt omfang. Vi hører jævnlig om vold i hjemmet, terrorhandlinger, folkedrab og meningsløse massemord. Dertil kommer al den blodsudgydelse som forårsages af krige. Jorden er atter blevet fuld af vold. Hvorfor? Hvad har bidraget til den øgede vold? I svaret finder vi endnu et lighedspunkt med Noas dage.

15. (a) Hvad har bidraget til at volden er eskaleret her i de sidste dage? (b) Hvad vil udfaldet blive?

¹⁵ Da Guds messianske rige blev oprettet i himmelen i 1914, gjorde den indsatte konge, Jesus Kristus, noget epokegørende. Satan Djævelen og hans dæmoner blev kastet ud af himmelen, ned til jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:9-12) Før Vandfloden forlod ulydige engle frivilligt himmelen; men her i vor tid er de blevet kastet ud af himmelen med magt. Desuden kan de ikke længere iføre sig fysiske legemer på jorden for at have unaturlige seksuelle forhold med menneskene. I frustration, vrede og frygt for den kommende dom påvirker de derfor mennesker og organisationer til at foretage umenneskelige forbrydelser og voldshandlinger i et endnu større omfang end på Noas tid. Jehova udslettede den verden der var før Vandfloden, fordi ulydige engle og deres afkom havde fyldt den med ondskab. Vi kan være sikre på at han vil gøre det samme i dag! (Salme 37:10) Men de der holder sig vågne, véd at deres udfrielse er nær.

Budskabet forkyndes

16, 17. Hvad er det fjerde lighedspunkt mellem Noas dage og vor tid?

¹⁶ Det fjerde lighedspunkt mellem vor tid og verden før Vandfloden drejer sig om det arbejde Noa fik befaling til at udføre. Noa byggede en kæmpemæssig ark og var også „en forkynder“. (2 Peter 2:5) Hvilket budskab forkyndte Noa? Han opfordrede folk til at ændre sind og advarede dem om den kommende ødelæggelse. Men Jesus sagde at menneskene i Noas dage „ikke [gav] agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. — Mattæus 24:38, 39.

¹⁷ Jehovas Vidner forkynder også flittigt, og derved når budskabet om Guds rige ud i hele verden. I næsten ethvert område på jorden kan folk høre budskabet om Riget og læse om det på deres eget sprog. Bladet Vagttårnet, der forkynder Jehovas rige, bliver trykt i et oplag på 25.000.000 eksemplarer på mere end 140 sprog. Ja, den gode nyhed om Guds rige bliver virkelig forkyndt „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. Når dette arbejde er blevet udført til Guds tilfredshed, vil enden med sikkerhed komme. — Mattæus 24:14.

18. Hvordan reagerede folk på forkyndelsen i Noas dage, og hvordan er det i dag?

¹⁸ Når man tænker på det åndelige og moralske sammenbrud i tiden før Vandfloden, er det ikke vanskeligt at forestille sig at Noas familie er blevet spottet, hånet og latterliggjort af vantro mennesker. Men enden kom. I de sidste dage er der også mange „som angriber med latterliggørelse“. „Dog vil Jehovas dag komme som en tyv,“ erklærer Bibelen. (2 Peter 3:3, 4, 10) Den vil komme til den fastsatte tid, og den vil ikke være forsinket. (Habakkuk 2:3) Det vil derfor være klogt af os at holde os vågne!

Kun få vil overleve

19, 20. Hvilken parallel kan vi drage mellem Vandfloden og ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning?

¹⁹ Parallellen mellem Noas dage og vor tid gælder ikke kun menneskers ondskab og deres tilintetgørelse. Ligesom der var nogle der overlevede Vandfloden, vil der være nogle der overlever afslutningen på den nuværende tingenes ordning. De der overlevede Vandfloden, var ydmyge mennesker der ikke levede på samme måde som alle andre. De lyttede til Guds advarsel og holdt sig adskilt fra datidens onde verden. Bibelen siger at „Noa fandt yndest i Jehovas øjne“ og var „uangribelig blandt sine samtidige“. (1 Mosebog 6:8, 9) Ud af hele menneskeslægten blev én familie, „nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet“. (1 Peter 3:20) Og Jehova Gud gav dem der overlevede, følgende befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ — 1 Mosebog 9:1.

²⁰ Guds ord forsikrer os om at „en stor skare“ vil ’komme ud af den store trængsel’. (Åbenbaringen 7:9, 14) Hvor stor vil denne skare være? Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) I sammenligning med de milliarder der lever på jorden i dag, vil det kun være få der overlever den kommende store trængsel. Men det kan meget vel være at de vil få den samme forret som de der overlevede Vandfloden, fik. I en periode vil de måske kunne sætte børn i verden, som vil blive en del af jordens nye menneskesamfund. — Esajas 65:23.

’Hold jer vågne’

21, 22. (a) Hvilken gavn har du haft af denne gennemgang af vandflodsberetningen? (b) Hvad er årsteksten for 2004, og hvorfor må vi følge den opfordring der gives?

²¹ For os der lever i dag, kan Vandfloden måske forekomme at være noget som blot er sket i en fjern fortid, men den tjener som en advarsel vi ikke må ignorere. (Romerne 15:4) Lighederne mellem Noas dage og vor tid skulle få os til at holde os vågne og være stadig mere opmærksomme på betydningen af det der sker, i bevidstheden om at Jesus vil komme som en tyv og fælde dom over de ugudelige.

²² I dag leder Jesus Kristus et kolossalt åndeligt byggearbejde. Der findes et åndeligt paradis der er som en ark, hvori Guds sande tilbedere kan søge i sikkerhed og overleve. (2 Korinther 12:3, 4) For at blive bevaret gennem den store trængsel må vi blive i dette paradis. Det åndelige paradis er omgivet af Satans verden, som er klar til at opsluge enhver der er blevet åndeligt døsig. Det er bydende nødvendigt at vi ’holder os vågne’ og viser at vi er parate til Jehovas dag. — Mattæus 24:42, 44.

Vis dig parat til Jehovas dag

„I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — MATTÆUS 24:44.

1. Hvorfor skal vi være optaget af Jehovas dags komme?

JEHOVAS dag vil være en kampens og vredens dag, en dag med frygt og kval, med mørke og ødelæggelse. Jehovas „store og frygtindgydende dag“ vil helt afgjort komme over denne ugudelige tingenes ordning, ligesom Vandfloden kom over den ugudelige verden i Noas dage. Man kan ikke undgå den. Men „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe“. (Joel 2:30-32; Amos 5:18-20) Gud vil tilintetgøre sine fjender, men redde sit folk. Profeten Zefanias havde en klar fornemmelse af tidens alvor og understregede det med ordene: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Men hvornår vil Gud så eksekvere sin dom?

2, 3. Hvorfor er det vigtigt at vi forbereder os på Jehovas dag?

² „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:36) Da vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt, er det livsvigtigt for os at give agt på årsteksten for 2004: ’Hold jer vågne, . . . vis jer parate.’ — Mattæus 24:42, 44.

³ De der er parate, vil pludselig blive bragt i sikkerhed, mens andre vil blive ladt tilbage, for Jesus sagde: „To mænd [vil] være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage.“ (Mattæus 24:40, 41) Hvilken situation vil vi befinde os i på dette afgørende tidspunkt? Vil vi være parate, eller vil dagen overraske os? Meget afhænger af hvilke forholdsregler vi tager nu. En forudsætning for at vi kan være parate til Jehovas dag, er at vi undgår den selvtilfredse indstilling som mange har i dag, undgår at blive åndeligt døsige og undgår en bestemt livsstil.

Undgå at blive selvtilfreds

4. Hvilken indstilling havde folk i Noas dage?

⁴ Tænk på hvordan forholdene var i Noas dage. „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand,“ siger Bibelen. (Hebræerne 11:7) Arken ville være usædvanlig og iøjnefaldende. Desuden var Noa „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Men hverken Noas byggeprojekt eller hans forkyndelse fik folk på hans tid til at ændre kurs. Hvorfor ikke? Fordi de „spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes“. Dem Noa forkyndte for, var så opslugte af personlige gøremål og fornøjelser at ’de ikke gav agt før vandfloden kom og rev dem alle bort’. — Mattæus 24:38, 39.

5. Hvilken holdning havde indbyggerne i Sodoma på Lots tid?

⁵ Det samme var tilfældet på Lots tid. Bibelen siger: „De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ (Lukas 17:28, 29) Efter at engle havde advaret Lot om den forestående ødelæggelse, fortalte Lot sine svigersønner om det der ville ske. Men i deres øjne „var det som om han blot spøgte“. — 1 Mosebog 19:14.

6. Hvilken holdning må vi undgå?

⁶ Som det var i Noas og Lots dage, „sådan vil Menneskesønnens nærværelse være,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:39; Lukas 17:30) Mange i dag er ret selvtilfredse. Vi må være på vagt så vi ikke bliver påvirket af en sådan holdning. Der er ikke noget forkert i at glæde sig over god mad og drikke når blot man viser mådehold. Og ægteskabet er ligeledes en ordning Gud har indstiftet. Men hvis sådanne ting har fået altoverskyggende betydning i vores liv og de åndelige interesser er blevet skubbet til side, er vi så virkelig parate til Jehovas frygtindgydende dag?

7. Hvilket vigtigt spørgsmål må vi stille før vi giver os i kast med noget, og hvorfor?

⁷ „Den tid der er tilbage er begrænset,“ sagde apostelen Paulus. „Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinther 7:29-31) Der er kun begrænset tid tilbage til at fuldføre det forkyndelsesarbejde Gud har betroet os. (Mattæus 24:14) Paulus formanede endda dem der er gift, til ikke at være så optaget af deres ægtefælle at Rigets interesser får en sekundær plads i deres liv. Den indstilling Paulus rådede os til at have, giver ikke rum for selvtilfredshed. Jesus sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Inden vi træffer en afgørelse eller giver os i kast med noget, er det vigtigt at vi stiller os selv spørgsmålet: ’Hvordan vil det påvirke min mulighed for at sætte Rigets interesser først i livet?’

8. Hvad bør vi gøre hvis dagliglivets gøremål er blevet det vigtigste i vores liv?

⁸ Hvad nu hvis det går op for os at vi er så engagerede i dagliglivets normale gøremål at de åndelige interesser bliver fortrængt? Er det svært at se forskel på os og nogle der ikke kender Bibelen og ikke er forkyndere? Hvis det er tilfældet, må vi nævne det for Jehova i bøn, for han kan hjælpe os til at få den rigtige sindsindstilling. (Romerne 15:5; Filipperne 3:15) Han kan hjælpe os til at lade Rigets interesser komme først i livet, til at gøre det rigtige og til at opfylde vores forpligtelse over for ham. — Romerne 12:2; 2 Korinther 13:7.

Undgå åndelig døsighed

9. Hvorfor er det ifølge Åbenbaringen 16:14-16 vigtigt at undgå åndelig døsighed?

⁹ I den profeti der taler om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, advares vi om at nogle måske ikke vil holde sig vågne. „Se! Jeg kommer som en tyv,“ siger Herren Jesus Kristus. „Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ (Åbenbaringen 16:14-16) De yderklæder der her nævnes, sigter til det der identificerer os som kristne vidner for Jehova. Det indbefatter vores arbejde som forkyndere af Riget og vores kristne adfærd. Hvis vi glider ind i en søvnlignende uvirksomhed, kan vi miste vores kristne identitet. Det ville både være vanærende og farligt. Vi må gøre en indsats for ikke at synke hen i åndelig døsighed eller sløvhed. Men hvordan kan vi det?

10. Hvorfor hjælper daglig bibellæsning os til at holde os åndeligt vågne?

¹⁰ Bibelen understreger gentagne gange behovet for at vi holder os vågne og ædru. For eksempel giver evangelieberetningerne os disse påmindelser: „Hold jer . . . vågne“ (Mattæus 24:42; 25:13; Markus 13:35, 37); ’vis jer parate’ (Mattæus 24:44); „vær agtpågivende, våg“ (Markus 13:33); ’vær parate’ (Lukas 12:40). Efter at apostelen Paulus havde erklæret at Jehovas dag ville komme uventet over verden, gav han sine trosfæller denne kraftige opfordring: „Lad os . . . ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ (1 Thessaloniker 5:6) I den sidste bog i Bibelen understreger den herliggjorte Jesus Kristus hvor pludseligt hans komme vil være, med ordene: „Jeg kommer hurtigt.“ (Åbenbaringen 3:11; 22:7, 12, 20) Mange af de hebraiske profeter beskrev også Jehovas store domsdag og advarede om dens komme. (Esajas 2:12, 17; Jeremias 30:7; Joel 2:11; Zefanias 3:8) Noget der vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne, er daglig at læse i Guds ord, Bibelen, og tænke over det vi læser.

11. Hvorfor har et personligt studium af Bibelen stor betydning hvis man skal holde sig åndeligt vågen?

¹¹ Ja, en god hjælp til at holde sig åndeligt vågen er at man flittigt studerer Bibelen ved hjælp af de bibelske publikationer som „den trofaste og kloge træl“ sørger for. (Mattæus 24:45-47) Men vi får størst gavn af det personlige studium hvis det er fremadskridende og ligger i faste rammer. (Hebræerne 5:14–6:3) Vi må indtage fast åndelig føde regelmæssigt, selv om det i vore dages verden kan være en udfordring at finde tid til det. (Efeserne 5:15, 16) Det er ikke nok kun at læse og studere når vi synes det er belejligt. Hvis vi skal forblive „sunde i troen“ og holde os vågne, er det nødvendigt med et regelmæssigt personligt studium. — Titus 1:13.

12. Hvordan hjælper kristne møder og stævner os til at bekæmpe åndelig døsighed?

¹² Kristne møder og stævner hjælper os også til at bekæmpe åndelig døsighed. Gennem den undervisning der gives ved sådanne lejligheder, bliver vi nemlig mindet om at Jehovas dag er nær. Og ved de kristne møder der holdes hver uge, har vi også mulighed for at ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. En sådan gensidig opmuntring vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne. Det er derfor ikke overraskende at vi får befaling til regelmæssigt at komme sammen mens vi „ser dagen nærme sig“. — Hebræerne 10:24, 25.

13. Hvordan hjælper den kristne forkyndelse os til at holde os åndeligt vågne?

¹³ Vi bliver også hjulpet til at holde os åndeligt vågne når vi helhjertet deltager i den kristne forkyndelse. Findes der en bedre måde at holde sig tidernes tegn og deres betydning klart for øje end ved at tale med andre om dem? Vi får en stærkere fornemmelse af hvor vigtigt arbejdet er når vi ser dem vi studerer Bibelen med, gøre fremskridt og begynde at rette deres liv ind efter det de lærer. „Gør . . . jeres sind klar til at arbejde, hold jer fuldstændig ædru,“ sagde apostelen Peter. (1 Peter 1:13) Et godt middel imod åndelig sløvhed er ’altid at have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. — 1 Korinther 15:58.

Undgå en livsstil der kan skade dig åndeligt

14. Hvilken livsstil advarer Jesus os mod i Lukas 21:34-36?

¹⁴ I sin store profeti om tegnet på sin nærværelse gav Jesus endnu en advarsel. Han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:34-36) Jesus gav her en nøjagtig beskrivelse af den livsstil mennesker generelt følger. De går overdrevent meget op i mad og drikke og har en livsform der giver dem mange bekymringer.

15. Hvorfor må vi undgå fråseri og drikkeri?

¹⁵ Fråseri og drikkeri er i strid med Bibelens principper og er derfor noget man skal undgå. „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 23:20) Men spisen og drikken behøver ikke at nå op på dette plan for at det kan true ens åndelighed. Det kan gøre én døsig og doven længe før det er blevet så grelt. Et bibelsk ordsprog siger: „Den dovne begærer, men hans sjæl får intet.“ (Ordsprogene 13:4) En sådan person begærer, eller ønsker, noget. Han ønsker måske at gøre Guds vilje, men på grund af forsømmelighed lykkes det ikke for ham.

16. Hvordan kan vi undgå at blive tynget af bekymringer for familien?

¹⁶ Hvilke bekymringer var det Jesus advarede os mod? Det var blandt andet bekymringer af personlig art, for eksempel i forbindelse med at skulle sørge for sin familie og lignende. Men hvor ville det være uklogt at lade sig tynge helt ned af sådanne bekymringer! „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ spurgte Jesus. Han formanede sine tilhørere: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ Når vi sætter Rigets interesser først i livet og har tillid til at Jehova vil sørge for os, vil vi kunne holde bekymringerne i skak, og dét vil hjælpe os til at holde os vågne. — Mattæus 6:25-34.

17. Hvordan kan materiel stræben give bekymringer?

¹⁷ Bekymringer kan også skyldes materialistisk stræben. Nogle komplicerer for eksempel deres tilværelse ved at leve over evne. Andre har ladet sig lokke af ’bliv rig i en fart’-metoder og risikable investeringer. Og for atter andre bliver uddannelse som middel til at opnå økonomisk succes en snare. For at kunne få et arbejde kan det naturligvis være nyttigt med en vis uddannelse. Men sandheden er at nogle i deres tidskrævende stræben efter at få en højere uddannelse har skadet sig selv åndeligt. Det er en farlig situation at befinde sig i mens Jehovas dag nærmer sig! Bibelen siger advarende: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ — 1 Timoteus 6:9.

18. Hvad må vi opdyrke for ikke at blive opslugt af en materialistisk livsstil?

¹⁸ Noget der er vigtigt for ikke at blive opslugt af en materialistisk livsstil, er at man opøver evnen til at skelne mellem ret og uret når man skal træffe afgørelser. Denne evne opdyrkes ved at man regelmæssigt indtager ’fast føde som er for de modne’, og ved at man ’gennem brugen får sin opfattelsesevne opøvet’. (Hebræerne 5:13, 14) Det at vi forvisser os „om de mere vigtige ting“, vil desuden hjælpe os til at afgøre hvad vi skal sætte først i livet. — Filipperne 1:10.

19. Hvad skal vi gøre hvis vi finder ud af at vi har meget lidt tid til åndelige aktiviteter?

¹⁹ En materialistisk livsstil kan forblinde os og gøre at vi kun har lidt eller slet ingen tid tilovers til åndelige aktiviteter. Hvordan kan vi ransage os selv og undgå at blive fanget i en sådan livsstil? Vi må under bøn tænke over hvordan og i hvilken udstrækning vi kan forenkle vores liv. Salomon, der var konge i fortidens Israel, sagde: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ (Prædikeren 5:12) Bruger vi en masse tid og energi på at tage os af unødvendige materielle ejendele? Jo mere vi ejer, jo mere skal vi holde ved lige, forsikre og beskytte. Kunne vi med fordel forenkle vores liv ved at skille os af med visse ting?

Vis dig parat!

20, 21. (a) Hvilken forsikring giver apostelen Peter os vedrørende Jehovas dag? (b) Hvad bør vi fortsat gøre mens vi viser os parate til Jehovas dag?

²⁰ En dag var tiden udløbet for den verden der fandtes på Noas tid. Sådan vil det også gå for den nuværende tingenes ordning. Apostelen Peter forsikrer os: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ Hverken de symbolske himle — de ugudelige styreformer — eller den symbolske jord — mennesker der har fjernet sig fra Gud — vil overleve Jehovas brændende vrede. Peter viser med følgende ord hvordan vi kan vise os parate til den dag: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke!“ — 2 Peter 3:10-12.

²¹ Når vi trofast overværer de kristne møder og deltager i forkyndelsen af den gode nyhed, udfører vi handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til. Vores oprigtige kærlighed til Gud vil få os til at gøre dette mens vi tålmodigt venter på Jehovas store dag. Lad os ’gøre vort yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred’. — 2 Peter 3:14.