Job holdt ud — det samme kan vi!

„Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ — JAKOB 5:11.

1. Hvad sagde en ældre kristen engang om sine prøvelser?

’DJÆVELEN er efter mig! Jeg har det ligesom Job!’ Sådan beskrev A. H. Macmillan engang sin tilstand over for en nær ven på Jehovas Vidners hovedkontor. Broder Macmillan fuldførte sit jordiske livsløb den 26. august 1966, i en alder af 89 år. Han vidste at belønningen for trofast tjeneste ville ’følge med’ salvede kristne som ham. (Åbenbaringen 14:13) Ja, i kraft af en opstandelse til udødeligt liv i himmelen fortsætter de uden ophold deres tjeneste for Jehova. Broder Macmillans venner glædede sig over at han opnåede denne belønning. I sine sidste år blev han imidlertid udsat for prøvelser af forskellig art, blandt andet helbredsproblemer. Dette var for ham et tydeligt vidnesbyrd om Satans forsøg på at bryde hans uangribelighed over for Gud.

2, 3. Hvem var Job?

² Den Job som broder Macmillan omtalte, var en mand der i sin tid udholdt store trosprøver. Han boede i „landet Uz“, som sandsynligvis lå i det nordlige Arabien. Han var efterkommer af Noas søn Sem og tilbad Jehova. Jobs prøvelser indtraf øjensynlig mellem Josefs død og det tidspunkt hvor Moses viste sin retskaffenhed. I den mellemliggende tid viste ingen en gudhengivenhed som Jobs. Jehova regnede ham for en uangribelig, retskaffen og gudfrygtig mand. — Job 1:1, 8.

³ Job var „større end alle Østens sønner“ og havde mange tjenere. Han ejede desuden 11.500 dyr. Men det var de åndelige rigdomme der havde altoverskyggende betydning for ham. Som gudfrygtige fædre gør i dag, har Job sikkert lært sine syv sønner og tre døtre om Jehova. Selv efter at de var flyttet hjemmefra tjente han som familiens præst ved at bringe ofre for dem, for det tilfældes skyld at de havde syndet. — Job 1:2-5.

4. (a) Hvorfor bør forfulgte kristne holde sig Jobs eksempel for øje? (b) Hvad vil vi undersøge vedrørende Job?

⁴ Forfulgte kristne kan ved at have Jobs eksempel for øje hente styrke til tålmodigt at holde ud. Disciplen Jakob skrev: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:11) Ligesom Job, behøver Jesu salvede disciple og ’den store skare’ i vor tid udholdenhed for at klare trosprøver. (Åbenbaringen 7:1-9) Hvilke prøvelser udholdt Job? Hvorfor overgik dette ham? Og hvordan kan hans erfaringer gavne os?

Et afgørende stridsspørgsmål

5. Hvad foregik der i himmelen, uden Jobs vidende?

⁵ I himmelen var et vigtigt stridsspørgsmål ved at blive rejst, uden Jobs vidende. En dag ’kom gudssønnerne og stillede sig foran Jehova’. (Job 1:6) Guds enestefødte søn, Ordet, var til stede. (Johannes 1:1-3) Det samme var de retfærdige engle og de ulydige ’gudssønner’. (1 Mosebog 6:1-3) Også Satan var til stede, eftersom han først skulle kastes ned fra himmelen efter at Riget var blevet oprettet i 1914. (Åbenbaringen 12:1-12) Foran Jehova rejste Satan et altafgørende spørgsmål. Han betvivlede retmæssigheden af Jehovas suverænitet over alle sine skabninger.

6. Hvad forsøgte Satan, og hvordan bagvaskede han Jehova?

⁶ „Hvor kommer du fra?“ spurgte Jehova. Satan svarede: „Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.“ (Job 1:7) Han havde søgt nogen at opsluge. (1 Peter 5:8, 9) Satan ønskede at bryde Jehovas tjeneres uangribelighed i et forsøg på at bevise at ingen ville adlyde Gud i ét og alt udelukkende af kærlighed til ham. Jehova tog spørgsmålet op og spurgte Satan: „Har du rettet dit hjerte mod min tjener Job? For der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde.“ (Job 1:8) Job levede op til de normer Gud har sat for ufuldkomne mennesker. (Salme 103:10-14) Men Satan tog til genmæle: „Er det for intet Job frygter Gud? Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værk har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet.“ (Job 1:9, 10) Djævelen bagvaskede altså Jehova ved at påstå at ingen elsker Gud og tilbeder ham på grund af hans egenskaber, men at Gud bestikker sine skabninger til at tjene ham. Satan påstod at Job tjente Gud for selvisk fordels skyld, ikke af kærlighed.

Satan går til angreb

7. Hvordan udfordrede Djævelen Gud, og hvordan reagerede Jehova?

⁷ Satan fortsatte: „Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ Hvordan ville Gud reagere på denne hånlige udfordring? Han svarede: „Se, alt hvad han ejer er i din hånd. Du må blot ikke række din hånd ud mod ham selv!“ Djævelen havde sagt at alt hvad Job ejede blev velsignet og øget og var beskyttet, eller omgærdet. Men nu ville Gud tillade at Job led trængsel, dog ikke fysisk overlast. Med ondt i sinde forlod Satan forsamlingen. — Job 1:11, 12.

8. (a) Hvilke materielle tab led Job? (b) Hvor kom ’ilden fra Gud’ i virkeligheden fra?

⁸ Snart indledte Satan angrebet. En af Jobs tjenere overbragte sin herre følgende dårlige nyhed: „Hornkvæget gik for ploven, og hunæslerne græssede ved siden af dem, da sabæerne lavede et overfald og tog dem. Karlene huggede de ned med sværdets æg.“ (Job 1:13-15) ’Gærdet’ om Jobs ejendom var blevet fjernet. Næsten øjeblikkelig gjorde dæmonerne brug af deres magt, idet en anden tjener bragte det næste budskab: „Ild fra Gud faldt ned fra himmelen og brændte løs blandt småkvæget og karlene og fortærede dem.“ (Job 1:16) Det var djævelsk at give Gud skylden for den katastrofe der overgik hans tjener. Men eftersom lyn slår ned fra himmelen, var det nærliggende at beskylde Jehova for dette, selv om ilden i virkeligheden kom fra dæmonerne.

9. Påvirkede Jobs økonomiske ruin hans forhold til Gud?

⁹ Satans angreb tog til. Endnu en tjener meddelte at kaldæerne havde taget Jobs kameler og dræbt alle de øvrige karle. (Job 1:17) Job var nu ruineret, men det svækkede ikke hans forhold til Gud. Kunne du udholde store materielle tab uden at bryde din uangribelighed over for Jehova?

En større tragedie rammer

10, 11. (a) Hvad skete der med Jobs ti børn? (b) Hvad mente Job om Gud efter sine børns tragiske død?

¹⁰ Djævelen var imidlertid ikke færdig med Job. En fjerde tjener havde tragisk nyt: „Dine sønner og døtre spiste og drak vin i deres broders, den førstefødtes, hus. Se, da kom der et vældigt vindstød ude fra ørkenen, og det ramte husets fire hjørner så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Og kun jeg alene undslap for at give dig besked.“ (Job 1:18, 19) De fejlunderrettede ville måske sige at det var Gud der havde forårsaget sammenstyrtningen med dette vindstød. Men det var dæmonerne, der nu ramte Job særlig smerteligt.

¹¹ I dyb sorg ’sønderrev Job sin ærmeløse overklædning, klippede håret af sit hoved, faldt til jorden og bøjede sig’. Men hvad sagde han? „Jehova gav, og Jehova tog. Jehovas navn være velsignet.“ Beretningen tilføjer: „I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt.“ (Job 1:20-22) Satan havde igen lidt nederlag. Hvordan ville vi som Guds tjenere tage sorger som dødsfald blandt vore nærmeste? Med uselvisk hengivenhed for Jehova og tillid til ham kan vi ligesom Job uangribeligt holde ud. Både de salvede og deres medarbejdere, der har et jordisk håb, kan hente stor trøst og styrke i denne beretning om Jobs udholdenhed.

Situationen tilspidses

12, 13. Hvad krævede Satan da åndeskabningerne igen var samlet, og hvordan reagerede Gud?

¹² Jehova sammenkaldte kort efter åndeskabningerne igen. Job var nu barnløs, fattig og tilsyneladende ramt af Guds straf, men han havde sin uangribelighed i behold. Naturligvis ville Satan ikke indrømme at hans anklager mod Gud og Job var grundløse. ’Gudssønnerne’ skulle nu høre parterne tale deres sag idet Jehova dirigerede Satan sådan at der blev fremkaldt en afgørelse.

¹³ Jehova krævede Satan til ansvar med spørgsmålet: „Hvor kommer du fra?“ Hvad svarede Satan? „Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.“ Jehova henledte atter opmærksomheden på sin uangribelige, retskafne og gudfrygtige tjener Job, som stadig holdt fast ved sin uangribelighed. Djævelen svarede: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl. Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og hans kød, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ Jehova sagde da: „Se, han er i din hånd! Kun skal du bevare hans sjæl!“ (Job 2:2-6) Satan antydede at Jehova endnu ikke havde taget al sin beskyttelse fra Job, og krævede ret til at påføre hans ben og kød lidelse. Djævelen fik ikke lov at slå Job ihjel, men han vidste at sygdom ville pine Job og give det udseende af at Gud straffede ham for hemmelige synder.

14. Hvordan ramte Satan nu Job, og hvorfor kunne intet menneske lindre hans lidelser?

¹⁴ Satan forføjede sig bort og iværksatte med djævelsk fryd sit forehavende. Han „slog Job med ondartede bylder fra fodsål til isse“. Job må have følt sig elendig da han sad i asken og skrabede sig med et potteskår. (Job 2:7, 8) Eftersom hans frygtelige smerter og modbydelige, ydmygende lidelser var forårsaget af Satan, kunne ingen læge lindre dem. Kun Jehova kunne helbrede Job. Hvis du er syg, glem da aldrig at Gud kan styrke dig til at holde ud, og kan skænke dig livet i en ny verden hvor sygdom hører fortiden til. — Salme 41:1-3; Esajas 33:24.

15. Hvad tilskyndede Jobs hustru ham til, og hvad svarede han?

¹⁵ En tid efter sagde Jobs hustru: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ Uangribelighed kan også beskrives som udadlelig hengivenhed, og hun har måske sagt dette sarkastisk for at få Job til at forbande Gud. Men han svarede: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ End ikke dette lumske angreb fra Satan virkede. Vi læser: „I alt dette syndede Job ikke med sine læber.“ (Job 2:9, 10) Vi kan komme ud for at modstandere i vor familie siger at det er tåbeligt af os at slide i den kristne gerning, og opfordrer os til at fornægte Jehova. Ligesom Job kan vi udholde sådanne prøver fordi vi elsker Jehova og ønsker at lovprise hans hellige navn. — Salme 145:1, 2; Hebræerne 13:15.

Tre arrogante bedragere

16. Hvem kom for angiveligt at trøste Job, men hvordan manipulerede Satan dem?

¹⁶ Satans næste nedrighed viste sig i skikkelse af tre „venner“ der angiveligt kom for at trøste Job. En af dem var Elifaz, der sandsynligvis stammede fra Abraham og Isak gennem Esau. Eftersom Elifaz førte ordet, har han sandsynligvis været ældst. En anden af gæsterne var Bildad, en efterkommer af Sjua, en af Abrahams sønner med Ketura. Den tredje var Zofar, der blev kaldt na’amatit efter sin familie eller efter sin hjemstavn, der måske har ligget i det nordvestlige Arabien. (Job 2:11; 1 Mosebog 25:1, 2; 36:4, 11) Ligesom det er med dem der i dag forsøger at få Jehovas vidner til at vende Gud ryggen, blev denne trio manipuleret af Satan i et forsøg på at få Job til at erkende sig skyldig i falske anklager og bryde hans uangribelighed.

17. Hvad gjorde de besøgende og hvad gjorde de ikke i syv dage og nætter?

¹⁷ Dette trekløver gjorde et stort nummer ud af deres påtagede medfølelse ved at græde, sønderrive deres klæder og kaste støv på hovedet. Men derpå sad de i syv dage og syv nætter hos Job uden at sige blot ét trøstende ord. (Job 2:12, 13; Lukas 18:10-14) Disse tre arrogante bedragere var så blottede for åndelige tanker at de intet trøstende havde at sige om Jehova og hans løfter. De drog fejlagtige slutninger og var parate til at bruge dem mod Job så snart de havde overholdt den formelle sørgetid. Interessant nok tog den unge mand Elihu plads inden for hørevidde før de syv døgns tavshed var til ende.

18. Hvorfor søgte Job dødens fred?

¹⁸ Omsider brød Job tavsheden. Hans gæster havde ikke været til nogen trøst, og nu forbandede han den dag han var blevet født, og undrede sig over hvorfor hans usle liv blev opretholdt. Han søgte dødens fred og forestillede sig at han aldrig mere skulle føle glæde på denne side af graven, forarmet, ensom og alvorligt syg som han var. Men Gud lod ikke Job blive ’rørt’ af noget der kunne berøve ham livet. — Job 3:1-26.

Jobs anklagere tager fat

19. Hvilke falske anklager rettede Elifaz mod Job?

¹⁹ Elifaz tog som den første ordet i de tre debatrunder der satte Jobs uangribelighed yderligere på prøve. I sin første tale spurgte han: „Hvor er de retskafne blevet udslettet?“ Han holdt på at Job måtte have bedrevet noget slet og nu blev straffet af Gud. (Job 4, 5) I sin anden tale forklejnede Elifaz Jobs visdom og spurgte: „Hvad ved du som vi ikke skulle vide?“ Han insinuerede at Job prøvede at overgå den Almægtige. Elifaz afrundede sin anden anklagetale med at sværte Job som skyldig i frafald, bestikkelse og uærlighed. (Job 15) I sin afsluttende tale beskyldte han med urette Job for mange overtrædelser, såsom at have drevet åger, nægtet de trængende brød og vand, og undertrykt enker og faderløse. — Job 22.

20. Hvad kendetegnede Bildads anklager mod Job?

²⁰ Bildad tog ordet som nummer to i hver af de tre debatrunder, og fulgte for størstedelen det hovedtema der var blevet anslået af Elifaz. Bildads taler var kortere, men mere bidende. Han anklagede endog Jobs børn for at have begået synder der fortjente døden. Helt uden grund brugte han følgende illustration: Ligesom papyrus og nilgræs tørrer ind og dør uden vand, må „alle som glemmer Gud“ bøde for det. Det er sandt, men det kunne ikke bruges mod Job. (Job 8) Bildad sidestiller Jobs lidelser med dem som rammer de ugudelige. (Job 18) I sin kortfattede tredje tale hævdede Bildad at mennesket er „en maddike“ og „en orm“, altså uren i Guds øjne. — Job 25.

21. Hvad beskyldte Zofar Job for?

²¹ Zofar var den tredje til at give sit besyv med. Hans tankebaner fulgte stort set Elifaz’ og Bildads. Han anklagede Job for ugudelighed og opfordrede ham til at aflægge sine syndige vaner. (Job 11, 20) Efter to omgange tav Zofar. Han havde intet at tilføje i tredje runde. Men under hele debatten svarede Job modigt sine anklagere. Ved en lejlighed sagde han for eksempel: „I er alle besværlige trøstere! Er der ingen ende på ord som kun er vind?“ — Job 16:2, 3.

Også vi kan holde ud

22, 23. (a) Hvordan vil Djævelen måske prøve vor uangribelighed over for Jehova Gud ligesom han prøvede Job? (b) Hvad kunne det være interessant at vide om Jobs indstilling, skønt vi ved at han udholdt prøvelserne?

²² Ligesom Job kan vi komme ud for flere prøver ad gangen, og Satan forsøger måske at gøre os mismodige eller på anden måde bryde vor uangribelighed. Han forsøger måske at vende os mod Jehova hvis vi får pengesorger. Hvis en der står os nær dør, eller hvis vi bliver syge, prøver han måske at få os til at give Gud skylden. Andre kan ligesom Jobs „venner“ finde på at rette usande anklager mod os. Som broder Macmillan sagde, kan Satan ’være efter os’, men vi kan holde ud.

²³ Som vi har set, udholdt Job sine forskellige prøvelser. Men gjorde han det med nød og næppe? Tabte han fuldstændig modet? Vi vil i den følgende artikel se om Job virkelig havde mistet ethvert håb.

Jobs belønning — en kilde til håb

„Jehova velsignede Jobs sidste tid mere end den første.“ — JOB 42:12.

1. Hvad gør Jehova for sit folk, selv når det svækkes af hårde prøvelser?

JEHOVA „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Han motiverer også sit hengivne folk til modigt at aflægge vidnesbyrd, selv hvis prøvelser har svækket det til en dødlignende tilstand. (Job 26:5; Åbenbaringen 11:3, 7, 11) Det viser erfaringen med Job, der gennemgik svære lidelser. Han blev bagtalt af tre falske trøstere, men lå ikke under for menneskefrygt. Derfor lod han sig ikke skræmme til tavshed, men aflagde et frimodigt vidnesbyrd.

2. Hvordan er Jehovas vidner blevet påvirket af forfølgelse og lidelse?

² Også i dag har mange vidner for Jehova været udsat for så voldsom forfølgelse og lidelse at de har været døden nær. (2 Korinther 11:23) Men ligesom Job har de vist Gud kærlighed og handlet retfærdigt. (Ezekiel 14:14, 20) De er også kommet styrkede ud af prøvelserne, fast besluttede på at behage Jehova og aflægge et frimodigt vidnesbyrd, og fyldt med ægte håb.

Job aflægger et frimodigt vidnesbyrd

3. Hvilket vidnesbyrd aflagde Job i sin afsluttende tale?

³ I sin afsluttende tale aflagde Job et endnu større vidnesbyrd end før. Han bragte sine falske trøstere fuldstændig til tavshed. Med bidende sarkasme sagde han til en af dem: „Hvor har du dog hjulpet den kraftesløse!“ (Job 26:2) Job ophøjede Jehova, ved hvis kraft vor klode hænger på intet i rummet og de vandfyldte skyer holdes svævende over jorden. (Job 26:7-9) Alligevel sagde Job at sådanne vidundere ’kun er omridset af Jehovas veje’. — Job 26:14.

4. Hvad sagde Job om uangribelighed, og hvorfor kunne han sige sådan?

⁴ Overbevist om sin uskyld erklærede Job: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Han var uden skyld i alt det som han blev anklaget for, og hans plager var derfor uforskyldte. Han vidste at Jehova ikke hører frafaldnes bøn, men belønner dem der bevarer deres uangribelighed. Det kan minde os om at Harmagedons uvejr snart vil hvirvle de ugudelige bort fra deres magtposition, og de vil afgjort ikke undslippe Guds hånd. Men Guds folk vil bevare sin uangribelighed. — Job 27:11-23.

5. Hvordan definerede Job sand visdom?

⁵ Vi kan forestille os hvordan det verdsligvise trekløver lyttede mens Job talte om at mennesket har brugt sine evner til at finde guld, sølv og andre skatte i jorden og havet. Dog, sagde han, er „en sæk visdom . . . mere værd end en sæk perler“. (Job 28:18) Jobs falske trøstere kunne ikke købe sand visdom. Den kommer fra Skaberen af vinden, regnen, lynene og tordenen. Ja, den ærbødige „frygt for Jehova — det er visdom, og at vende sig fra ondt er forstand“. — Job 28:28.

6. Hvorfor talte Job om sin hidtidige tilværelse?

⁶ Trods sine lidelser holdt Job ikke op med at tjene Jehova. I stedet for at vende sig fra den Højeste længtes denne uangribelige mand efter igen at nyde „Guds fortrolighed“. (Job 29:4) Job pralede ikke da han berettede om hvordan han havde ’reddet den nødstedte, iført sig retfærdighed, og været fader for de fattige’. (Job 29:12-16) Han skildrede blot sit liv i trofast tjeneste for Jehova. Har du skaffet dig et lignende smukt omdømme? Naturligvis afslørede Job også falskheden i de anklager de tre fromme bedragere havde fremsat.

7. Hvordan havde Job været?

⁷ Nogle af dem der lo ad Job var yngre mænd ’hvis fædre han ville have afslået at sætte hos sine fårehunde’. De afskyede ham og spyttede på ham. Trods hans alvorlige sygdom viste ingen ham medynk. (Job 30:1, 10, 30) Men på grund af sin udelte hengivenhed for Jehova havde han en ren samvittighed og så frem til at Gud ville ’veje ham på nøjagtige vægtskåle og lære hans uangribelighed at kende’. (Job 31:6) Job var heller ingen underfundig mand eller ægteskabsbryder, og han havde ikke forsømt at hjælpe de trængende. Trods sin velstand havde han aldrig sat sin lid til materiel rigdom. Han havde heller ikke dyrket den livløse måne eller andre afguder. (Job 31:26-28) Han stolede på Gud og satte et godt eksempel i uangribelighed. Trods alle sine lidelser og de falske trøsteres tilstedeværelse fremførte Job et mesterligt forsvar og aflagde et magtfuldt vidnesbyrd. Her sluttede Jobs ord, og han så hen til Jehova Gud som sin dommer og belønner. — Job 31:35-40.

Elihu tager ordet

8. Hvem var Elihu, og hvordan viste han både respekt og mod?

⁸ I nærheden var den unge mand Elihu, en efterkommer af Nakors søn Buz og dermed en fjern slægtning af Jehovas ven Abraham. (Esajas 41:8) Elihu viste respekt for de ældre mænd ved at lytte til begge parters indlæg, men tog modigt til orde angående det de talte usandt om. For eksempel blussede vreden op i ham da Job „retfærdiggjorde sin egen sjæl i stedet for Gud“. Elihu blev især vred på de falske trøstere. Deres udtalelser ophøjede tilsyneladende Gud, men smædede ham i virkeligheden eftersom de talte Satans sag i striden. Upartisk, „fuld af ord“ og drevet af den hellige ånd vidnede Elihu om Jehova. — Job 32:2, 18, 21.

9. Hvordan gav Elihu Job håb om at blive rask igen?

⁹ Job havde været mere optaget af sin egen retfærdiggørelse end af Guds. Faktisk havde han indladt sig i strid med Gud. Da Jobs sjæl var graven nær, fik han imidlertid håb om at blive rask igen. Hvordan? Elihu blev påvirket til på Jehovas vegne at udtale om Job: „Fri ham fra at stige ned i gravens dyb! Jeg har fundet en løsesum! Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ — Job 33:24, 25.

10. Hvor omfattende skulle Jobs prøvelser blive, men hvad forsikres vi om i Første Korintherbrev 10:13?

¹⁰ Job havde sagt at det ikke nytter at vise sin kærlighed til Gud ved at bevare sin uangribelighed mod ham, hvilket fik Elihu til at retlede ham med følgende ord: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret! For han gengælder mennesket dets handlinger.“ Job havde handlet overilet ved at fremhæve sin egen retfærdighed uden tilstrækkelig kundskab og indsigt. Elihu tilføjede derfor: „Lad Job blive prøvet til ende for sine svar blandt mænd der øver ondt.“ (Job 34:10, 11, 35, 36) Vor tro og uangribelighed kan også kun blive fuldgyldigt bevist hvis vi bliver „prøvet til ende“ i en eller anden henseende. Dog vil vor himmelske Fader ikke lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle. — 1 Korinther 10:13.

11. Hvad bør vi huske når vi prøves til det yderste?

¹¹ Elihu påviste igen at Job lagde for stor vægt på sin egen retfærdighed. Opmærksomheden bør rettes mod vor mægtige Skaber. (Job 35:2, 6, 10) Gud „lader ikke den ugudelige leve, men giver de nødstedte deres ret,“ sagde Elihu. (Job 36:6) Ingen kan kræve Gud til regnskab for hans veje og sige at han har handlet uretfærdigt. Han er mere ophøjet end vi kan vide; tallet på hans år er uendeligt og kan ikke udforskes. (Job 36:22-26) Når vi prøves hårdt, må vi huske at vor Gud er evig og retfærdig, og at han vil belønne os for vore trofaste gerninger til hans pris.

12. Hvad viser Elihus afsluttende udtalelser om eksekveringen af Guds dom over de ugudelige?

¹² Mens Elihu talte, trak det op til uvejr. Efterhånden som det kom nærmere, begyndte hans hjerte at hoppe og skælve. Han talte om store gerninger som Jehova havde udrettet, og sagde: „Lyt til dette, Job. Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“ Ligesom Job må vi tænke dybt over Guds undergerninger og frygtindgydende værdighed. „Den Almægtige — ham fatter vi ikke,“ sagde Elihu. „Han er ophøjet i magt; og ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke. Lad derfor mennesker frygte ham.“ (Job 37:1, 14, 23, 24) Elihus afsluttende udtalelser minder os om at når Gud snart eksekverer sin dom over de ugudelige, vil han ikke ringeagte ret og retfærdighed, men vil bevare dem der frygter ham og ærbødigt tilbeder ham. Hvilken forret at være blandt dem der bevarer deres uangribelighed og anerkender Jehova som universets Suveræn! Hold ud ligesom Job, og lad aldrig Djævelen drage dig bort fra din velsignede plads blandt disse lykkelige skarer.

Jehova svarer Job

13, 14. (a) Hvad udspurgte Jehova Job om? (b) Hvad kan vi lære af de spørgsmål Gud yderligere stillede Job?

¹³ Job må være blevet forbløffet da Jehova talte til ham ud fra stormen. Den var fremkaldt af Gud, i modsætning til det vindstød hvormed Satan havde fået huset til at falde sammen over Jobs børn. Job var ude af stand til at svare da Gud spurgte: „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? . . . Hvem har lagt dens hjørnesten, dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb?“ (Job 38:4, 6, 7) Jehova forelagde Job det ene spørgsmål efter det andet om havet, jordens skydække, morgengryet, dødens porte, lyset, mørket, og stjernebillederne. Job havde intet svar da han blev spurgt: „Kender du himmelens forskrifter?“ — Job 38:33.

¹⁴ Med sine næste spørgsmål gjorde Gud opmærksom på at han ikke havde haft behov for menneskers råd eller hjælp da han sørgede for fiskene, fuglene og landdyrene inden mennesket blev til og fik ansvaret for disse skabninger. I sine følgende spørgsmål henviste Jehova til vildoksen, strudsen og hesten. Job blev spurgt: „Mon det er på din befaling at ørnen stiger til vejrs, og at den bygger sin rede højt oppe?“ (Job 39:27) Selvfølgelig ikke! Vi kan forestille os Jobs reaktion da Gud spurgte ham: „Skal en der er dømmesyg, strides med den Almægtige?“ Det var ikke så mærkeligt at Job svarede: „Se, jeg er uden betydning; hvad kan jeg svare dig? Jeg har lagt hånden over munden.“ (Job 40:2, 4) Eftersom Jehova altid har ret, bør vi ’lægge hånden over munden’ hvis vi nogen sinde skulle blive fristet til at klage over ham. Guds spørgsmål fremhævede også hvordan hans storhed, værdighed og styrke kommer til udtryk i skaberværket.

Behemot og Livjatan

15. Hvilket dyr forbindes Behemot almindeligvis med, og hvad kendetegner dette dyr?

¹⁵ Jehova nævnte derpå Behemot, der almindeligvis menes at betegne flodhesten. (Job 40:15-24) Denne græsæder er bemærkelsesværdig med hensyn til sin størrelse, sin vægt og sin modstandsdygtige hud. Den har blandt andet stor styrke i sine hofter og bugmuskler. Knoglerne i dens ben er stærke som kobberrør. Behemot bliver ikke skræmt af voldsomme vandstrømme, men svømmer let imod tidevandet.

16. (a) Hvilket dyr passer beskrivelsen af Livjatan på, og hvad fortælles der om det? (b) Hvad viser Behemots og Livjatans styrke om vor afhængighed af Gud?

¹⁶ Gud spurgte desuden Job: „Kan du trække Livjatan frem med en fiskekrog eller holde dens tunge nede med et reb?“ Beskrivelsen af dette dyr passer på krokodillen. (Job 41:1-34) Den vil ikke slutte en fredspagt med nogen, og ingen er dristig nok til at tirre den. En pil kan ikke jage den bort, og den „ler ad kastespyddets raslen“. (Job 41:28, 29) Den rasende Livjatan „får vanddybet til at koge som en gryde“. Job vidste at Livjatan og Behemot var meget stærkere end han, og det gjorde ham ydmyg. Også vi må ydmygt erkende at vi ikke er noget i os selv, men behøver gudgiven visdom og styrke for at undslippe den store slanges, Satans, gifttænder og fuldføre vore opgaver i Jehovas tjeneste. — Filipperne 4:13; Åbenbaringen 12:9.

17. (a) Hvordan kom Job til at „skue Gud“? (b) Hvad fremgik af de spørgsmål Job ikke havde haft svar på, og hvad kan vi lære heraf?

¹⁷ Fuldstændig ydmyget erkendte Job at han havde taget fejl, og indrømmede at han havde talt uden kundskab. Alligevel havde han udtrykt sin tro på at han ville komme til at „skue Gud“. (Job 19:25-27) Hvordan kunne det gå til, eftersom intet menneske kan se Jehova og leve videre? (2 Mosebog 33:20) Det Job så, var faktisk en manifestation af Guds kraft; han hørte Guds ord og fik sin forstands øjne åbnet sådan at han kunne se sandheden om Jehova. Derfor ’tog han det i sig og angrede i støv og aske’. (Job 42:1-6) De mange spørgsmål han havde været ude af stand til at besvare, havde vist hvor ophøjet Gud er og hvor små vi mennesker er i sammenligning. Det gjaldt også en så hengiven tjener som Job. Det viser os at vore interesser ikke bør gå forud for helligelsen af Jehovas navn og hævdelsen af hans suverænitet. (Mattæus 6:9, 10) Vi bør først og fremmest være optaget af at bevare vor uangribelighed over for Jehova og ære hans navn.

18. Hvad måtte Jobs falske trøstere gøre?

¹⁸ Men hvad skulle der ske med de selvretfærdige, falske trøstere? Jehova kunne med rette have slået Elifaz, Bildad og Zofar ihjel fordi de i modsætning til Job ikke havde talt sandt om ham. Men Gud sagde: „Tag jer derfor syv tyre og syv væddere og gå hen til min tjener Job og bring et brændoffer for jer selv; og min tjener Job vil bede for jer.“ De tre måtte ydmyge sig for at gøre som Jehova forlangte. Den uangribelige Job måtte bede for dem, og Jehova lyttede venligt til hans bøn. (Job 42:7-9) Hvordan gik det Jobs hustru, der havde opfordret ham til at forbande Gud og dø? Tilsyneladende blev hun forsonet med ham ved Guds barmhjertighed.

Den lovede belønning giver os håb

19. Hvordan viste Jehova i forbindelse med Job at han var Djævelen overlegen?

¹⁹ Lige så snart Job holdt op med at bekymre sig om sine lidelser og satte ind på at tjene Gud, greb Jehova ind i hans situation. Efter at Job havde bedt for sine tre falske venner, ’vendte Jehova Jobs fangne tilstand’ og gav ham „dobbelt af alt hvad han havde haft“. Jehova viste at han var Djævelen overlegen ved mirakuløst at helbrede Job for den sygdom Satan havde påført ham. Gud slog også dæmonhorderne på flugt og holdt dem i skak ved atter at lade sin engel lejre sig som et hegn om Job. — Job 42:10; Salme 34:7.

20. På hvilken måde belønnede og velsignede Jehova Job?

²⁰ Jobs brødre, søstre og tidligere venner kom nu til ham og holdt måltid sammen med ham, viste ham deltagelse og trøstede ham efter al den ulykke som Jehova havde tilladt at komme over ham. De gav ham hver især penge og en guldring. Jehova velsignede Jobs sidste tid mere end den første, så han fik 14.000 får, 6000 kameler, 1000 spand hornkvæg og 1000 hunæsler. Job fik også syv sønner og tre døtre, samme antal som han før havde haft. Hans døtre, Jemima, Kezia og Keren-Happuk, var de smukkeste kvinder i landet, og Job gav dem en arvelod blandt deres brødre. (Job 42:11-15) Desuden levede Job i yderligere 140 år og fik sit afkom at se i fire generationer. Beretningen slutter: „Omsider døde Job, gammel og mæt af dage.“ (Job 42:16, 17) Det var Jehova der mirakuløst havde forlænget hans liv.

21. Hvordan har vi gavn af at kende beretningen om Job, og hvad bør vi være besluttede på?

²¹ Bibelens beretning om Job skærper vor opmærksomhed over for Satans underfundige metoder og viser os hvordan spørgsmålet om den universelle suverænitet hænger sammen med menneskers uangribelighed. Ligesom Job vil alle der elsker Gud blive prøvet. Men vi kan holde ud ligesom Job. Han kom ud af prøvelserne med styrket tro og håb, og han blev rigeligt belønnet. Som Jehovas tjenere i dag har vi ægte tro og håb. Og det er et storslået håb vor store Belønner stiller os hver især i udsigt. Ved at holde sig den himmelske belønning for øje vil de salvede blive styrket til at tjene Gud loyalt så længe de lever på jorden. Mange der har et jordisk håb vil aldrig dø, men de der dør vil blive belønnet med en opstandelse i Paradiset på jorden sammen med Job. Med dette ægte håb i hjerte og sind må alle som elsker Gud bevise at Satan er en løgner ved at stå fast på Jehovas side, som uangribelige forkæmpere for hans universelle suverænitet.