9. (a) Hvordan har den salvede rest vist udholdenhed, og med hvilket resultat? (b) Hvad kan anspore os til at fortsætte trofast i tjenesten for Gud?

⁹ Her i nyere tid vidste de salvede kristne som tjente Gud før den første verdenskrig, at 1914 ville markere afslutningen på hedningernes tider, og mange forventede at modtage deres himmelske belønning i dette mærkeår. Men sådan gik det ikke. Der er gået mange årtier siden. I løbet af denne tid, hvor de salvede så at sige fik forlænget deres jordiske livsløb, er de blevet lutret af Jehova Gud. (Zakarias 13:9; Malakias 3:2, 3) Deres udholdenhed er kommet dem til gavn. Som tjenere for Jehova glæder de sig over at være et folk der bærer hans navn. (Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 15:14) Nu hvor de har gennemlevet to verdenskrige og adskillige mindre konflikter, er de begejstrede over at en voksende stor skare af andre får, som nu tæller over fire millioner, hjælper dem med at udbrede den gode nyhed.

14. Hvorfor bør vi ikke mene at udholdenhedsprøven er uendelig og belønningen en illusion?

¹⁴ Den salvede rest har nu oplevet at der er gået 77 år siden hedningetidernes udløb i 1914, hvor nogle af dem ventede at den sande kristne menighed ville blive taget til himmelen. Vi ved ikke hvor meget længere resten må vente. Bør dette få os til at vakle og mene at ventetiden aldrig vil få ende og at belønningen er en illusion? Nej! Det ville ikke ophøje Guds suverænitet og ære hans navn. Han ville ikke blive retfærdiggjort over for verden hvis han tildelte os sejren og sejrsprisen, det evige liv. Uanset hvor lang tid der vil gå, er resten og dens trofaste medarbejdere, de andre får, besluttede på at vente indtil Jehova til sin fastsatte tid griber ind. Ved at vise en sådan eksemplarisk udholdenhed følger de Abrahams eksempel. — Romerne 8:23-25.