Løb med udholdenhed

„Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — HEBR. 12:1.

1, 2. Hvad sammenlignede apostelen Paulus den kristnes liv med?

HVERT år afholdes der maratonløb mange steder. De såkaldte eliteløbere har kun ét mål — at vinde. Men de fleste andre deltagere stiler knap så højt. Bare det at gennemføre løbet er for dem en præstation de vil være stolte af.

² I Bibelen sammenlignes den kristnes liv med et løb. Det ses blandt andet af det apostelen Paulus skrev i sit første brev til sine kristne trosfæller i oldtidens Korinth: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 Kor. 9:24.

3. Hvorfor nævnte Paulus at kun én løber vinder?

³ Mente Paulus at kun én af disse kristne ville vinde livets sejrspris, og at alle de andre ville løbe forgæves? Selvfølgelig ikke! Men konkurrenceløbere trænede og gav alt hvad de havde i sig, for at vinde. Det Paulus ønskede, var at hans trosfæller på lignende måde skulle anstrenge sig for at opnå det evige liv. Når de gjorde det, havde de mulighed for at få livets sejrspris. Ja, alle der fuldfører det kristne løb, vil vinde denne sejrspris.

4. Hvad må vi overveje med hensyn til det væddeløb der ligger foran os?

⁴ Disse ord er meget opmuntrende, men samtidig alvorlige, for alle der i dag er med i det løb der gælder livet. Hvorfor? Fordi sejrsprisen — uanset om der er tale om et liv i himmelen eller i et paradis på jorden — er helt uden sammenligning. Det er sandt at løbet er langt og krævende; der er mange forhindringer og farer langs vejen og meget der kan distrahere os. (Matt. 7:13, 14) Sørgeligt nok har nogle sat farten ned, har givet op eller er endda snublet undervejs. Hvilke farer og faldgruber er der i det løb der gælder livet? Hvordan kan du undgå dem? Hvad kan du gøre for at fuldføre og dermed vinde dette løb?

Udholdenhed nødvendig for at vinde

5. Hvad forklarede Paulus i Hebræerbrevet 12:1?

⁵ I det brev Paulus skrev til de kristne hebræere i Jerusalem og Judæa, henviste han igen til noget som havde med konkurrenceløb at gøre. (Læs Hebræerbrevet 12:1). Han gjorde ikke kun opmærksom på hvorfor man skal deltage i løbet, men pegede også på hvad man skal gøre for at vinde. Lad os nu se på hvorfor Paulus skrev dette inspirerede brev til de kristne hebræere, og hvad det var han gerne ville have dem til at gøre. Dernæst vil vi se nærmere på hvad vi kan lære af det han skrev til dem.

6. Hvilket pres blev de kristne udsat for af de religiøse ledere?

⁶ De kristne i det første århundrede, og især de der boede i Jerusalem og Judæa, blev udsat for mange prøvelser og vanskeligheder. De mødte stor modstand fra de jødiske religiøse ledere, der stadig havde folket i deres hule hånd. Tidligere var det lykkedes disse ledere at få Jesus Kristus dømt som oprørsstifter og at få ham slået ihjel som en forbryder. Og de havde ikke tænkt sig at stoppe dér. I bogen Apostelgerninger har vi den ene beretning efter den anden om deres trusler og deres angreb på de kristne, som begyndte ganske kort efter de mirakuløse begivenheder på pinsedagen år 33. Livet var altså meget vanskeligt for de trofaste kristne. — Apg. 4:1-3; 5:17, 18; 6:8-12; 7:59; 8:1, 3.

7. Hvorfor var det en vanskelig tid for de kristne som Paulus skrev til?

⁷ Disse kristne levede desuden i tiden lige inden afslutningen på den jødiske ordning. Jesus havde fortalt sine disciple om den ødelæggelse der ville komme over den troløse jødiske nation. Han havde også fortalt dem om begivenheder der ville finde sted umiddelbart før afslutningen, og givet dem specifikke instruktioner om hvad de skulle gøre for at overleve. (Læs Lukas 21:20-22). Hvad ville de vælge at gøre? Jesus havde advarende sagt: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ — Luk. 21:34.

8. Hvad kan have fået nogle kristne til at sætte farten ned eller give op?

⁸ Da Paulus skrev sit brev til hebræerne, var der gået næsten 30 år siden Jesus gav denne advarsel. Hvordan havde tidens gang påvirket de kristne? Nogle var bukket under for hverdagens pres og det daglige livs bekymringer og havde ikke sørget for at blive åndeligt stærke. (Hebr. 5:11-14) Andre følte åbenbart at livet ville være meget lettere hvis de bare fulgte med strømmen og gjorde som de fleste andre jøder. Jøderne havde jo ikke fuldstændig forladt Gud; de fulgte stadig Loven i en vis udstrækning. Andre kristne lod sig overtale eller skræmme af enkeltpersoner i menigheden der insisterede på at man skulle holde Moseloven og følge de jødiske overleveringer. Hvad kunne Paulus sige som ville hjælpe hans kristne brødre til at holde sig åndeligt vågne og holde ud i løbet?

9, 10. (a) Hvilken tilskyndelse kom Paulus med hen imod slutningen af kapitel 10 i Hebræerbrevet? (b) Hvorfor omtalte Paulus den tro fortidens „vidner“ havde?

⁹ Det er interessant at se hvad Paulus, under inspiration fra Gud, skrev for at styrke de kristne hebræere. I kapitel 10 i sit brev pegede Paulus på at Loven kun var „en skygge af kommende goder“, og han viste tydeligt hvilken værdi Kristi genløsningsoffer har. Hen imod slutningen af kapitlet tilskyndede Paulus sine læsere med ordene: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske kort tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’.“ — Hebr. 10:1, 36, 37.

¹⁰ I det 11. kapitel i Hebræerbrevet forklarer Paulus på en god måde hvad sand tro er. For at illustrere hvad tro indebærer, henviser apostelen til gudfrygtige mænd og kvinder op gennem historien. Hvorfor gjorde han det? Jo, Paulus vidste hvor vigtigt det var at de kristne forstod at tro krævede modige handlinger og udholdenhed. Det gode eksempel trofaste tjenere i fortiden havde vist, ville styrke hebræerne til at klare de prøvelser og vanskeligheder de stod over for. Efter at have opregnet hvordan disse loyale tjenere i fortiden havde vist deres tro i handling, kunne Paulus derfor sige: „Lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebr. 12:1.

„En sky af vidner“

11. Hvilken effekt kan dét at tænke på den ’store sky af vidner’ have på os?

¹¹ Den ’store sky af vidner’ var ikke bare tilskuere, nogle der kun var der for at følge løbet eller for at se deres yndlingsatlet eller favorithold vinde. Nej, de havde på en måde selv deltaget i løbet og fuldført det. Selvom de nu var døde, kunne de betragtes som erfarne løbere der kunne opmuntre nye deltagere i løbet. Forestil dig hvordan en konkurrenceløber ville have det hvis han vidste at nogle meget dygtige løbere fulgte med i hvordan det gik ham. Mon ikke det ville få ham til at gøre sit yderste eller endda overgå sig selv? Vidnerne fra fortiden kunne bekræfte at det er muligt at vinde dette symbolske løb, uanset hvor krævende det måtte være. Når de kristne hebræere i det første århundrede huskede på denne „sky af vidner“ og tænkte på deres eksempel, ville det give dem mod og hjælpe dem til ’med udholdenhed at løbe væddeløbet’. Det vil også være en hjælp for os i dag.

12. Hvorfor er de eksempler Paulus henviste til, relevante for os?

¹² Mange af de trofaste tjenere Paulus nævnte, levede under forhold der lignede vores. For eksempel oplevede Noa tiden lige før Jehova ødelagde den daværende verden i en vandflod. Vi lever i tiden lige inden Jehova ødelægger den nuværende tingenes ordning. Abraham og Sara fik besked på at forlade deres hjemland for den sande tilbedelses skyld og vente på opfyldelsen af Jehovas løfte. Vi tilskyndes til at sige nej til os selv så vi kan få Jehovas godkendelse og blive velsignet af ham. Moses vandrede gennem en frygtindgydende ørken på vej mod det lovede land. Vi lever i denne døende tingenes ordning, på vej mod den lovede nye verden. Ja, der er meget vi kan lære af disse tjenere for Jehova, både af deres stærke og svage sider og af hvordan det gik dem når de fulgte Guds anvisninger, og når de undlod at følge dem. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.

Hvordan de fuldførte løbet

13. Hvilke udfordringer stod Noa over for, og hvad satte ham i stand til at klare dem?

¹³ Hvad satte disse tjenere for Jehova i stand til at holde ud i løbet og fuldføre det? Læg mærke til hvad Paulus skrev om Noa. (Læs Hebræerbrevet 11:7). Noget som Noa „endnu ikke så“, var „vandfloden med dens vande [som ville] ødelægge alt kød“. (1 Mos. 6:17) Noget sådant havde aldrig før fundet sted, det var helt uden fortilfælde. Alligevel afviste Noa det ikke som usandsynligt eller umuligt. Hvorfor ikke? Fordi han var sikker på at uanset hvad Jehova lovede, ville han også gennemføre det. Noa følte ikke at det han blev bedt om, var for vanskeligt. Tværtimod gjorde han „ganske som Gud havde påbudt ham“. (1 Mos. 6:22) Når man tænker over alt det Noa skulle gøre — bygge arken, indsamle dyrene, opmagasinere mad til mennesker og dyr i arken, forkynde et advarselsbudskab og holde sin familie åndeligt stærk — var det ikke nogen lille opgave at gøre alt det Jehova havde befalet ham. Men Noas tro og udholdenhed førte til liv og velsignelser for ham og hans familie.

14. Hvilke vanskeligheder udholdt Abraham og Sara, og hvad kan vi lære af det?

¹⁴ Abraham og Sara var de næste Paulus nævnte som en del af den „sky af vidner der omgiver os“. De forlod deres normale tilværelse i Ur uden at vide hvad fremtiden ville bringe. Trods vanskeligheder viste de en efterlignelsesværdig tro og lydighed. På grund af de mange ofre Abraham var villig til at bringe for den sande tros skyld, blev han meget passende kaldt „fader til alle som tror“. (Rom. 4:11) Paulus nævnte kun nogle få nøglebegivenheder fra Abrahams liv, da hans læsere allerede var godt kendt med Abraham. Ikke desto mindre drog Paulus en vigtig konklusion: „I tro døde alle disse [deriblandt Abraham og hans familie], skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ (Hebr. 11:13) Det er tydeligt at deres tro på Gud og deres personlige forhold til ham hjalp dem til at løbe med udholdenhed.

15. Hvad fik Moses til at vælge det liv han gjorde?

¹⁵ Moses er endnu en af de tjenere for Jehova som udgør den „sky af vidner der omgiver os“. Moses opgav en fremtrædende position og et liv i luksus og „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk“. Hvad motiverede ham til det? Paulus svarede: ’Han så ufravendt frem til betalingen af lønnen. Han holdt stand som så han den usynlige.’ (Læs Hebræerbrevet 11:24-27). Moses lod sig ikke distrahere af „den midlertidige nydelse af synd“. Gud var helt virkelig for ham, og han vidste at alle Guds løfter ville blive opfyldt. Det hjalp ham til at være usædvanlig modig og til at vise udholdenhed. Utrætteligt sled han i det for at føre israelitterne ud af Egypten og ind i det lovede land.

16. Hvorfor blev Moses ikke fortvivlet da han blev nægtet adgang til det lovede land?

¹⁶ Ligesom Abraham oplevede Moses ikke at Guds løfte blev opfyldt i hans levetid. Da israelitterne var parate til at gå ind i det lovede land, sagde Jehova til Moses: „Du [skal] se landet på afstand, men du kommer ikke til at gå derind, ind i det land som jeg giver Israels sønner.“ Dette skyldtes at Moses og Aron tidligere havde ladet sig provokere af folkets oprørske indstilling og ’havde handlet troløst over for Gud midt blandt Israels sønner ved Meribas vand’. (5 Mos. 32:51, 52) Blev Moses vred eller fortvivlet? Nej. Han udtalte en velsignelse over folket og sluttede med disse ord: „Lykkelig er du, Israel! Hvem er som du, et folk der frelses af Jehova, din hjælps skjold og den som er din højheds sværd?“ — 5 Mos. 33:29.

Hvad vi kan lære

17, 18. (a) Hvad kan vi lære af ’skyen af vidner’ i forbindelse med det løb der gælder livet? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?

¹⁷ Vi har nu set på nogle af dem der udgør den „sky af vidner der omgiver os“, og af disse eksempler fremgår det tydeligt at vi må have ubetinget tro på Gud og hans løfter for at fuldføre løbet. (Hebr. 11:6) Troen skal være noget centralt i vores liv, ikke kun noget vi beskæftiger os med en gang imellem. I modsætning til dem der ingen tro har, ser Jehovas tjenere længere end til nuet. Vi kan se „den usynlige“, og derfor kan vi løbe med udholdenhed. — 2 Kor. 5:7.

¹⁸ Det er ikke et let løb de kristne er med i. Ikke desto mindre er det muligt for os at fuldføre løbet. Den næste artikel vil give os yderligere hjælp til at gøre det.

Løb så du kan opnå sejrsprisen!

„Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 KOR. 9:24.

1, 2. (a) Hvad nævnte Paulus for at opmuntre de kristne hebræere? (b) Hvad opfordres Guds tjenere til at gøre?

I SIT brev til hebræerne brugte Paulus en meget rammende illustration for at opmuntre sine kristne trosfæller. Han mindede dem om at de ikke var de eneste der var med i det løb der gælder livet. De var omgivet af ’en stor sky af vidner’, der allerede havde fuldført løbet. Hvis de kristne hebræere altid huskede disse tidligere løberes trosgerninger og den iver de havde lagt for dagen, ville det motivere dem til at anstrenge sig og ikke opgive løbet.

² I den forrige artikel så vi nærmere på nogle af dem der udgør ’skyen af vidner’. For dem alle gjaldt det at det var deres urokkelige tro der hjalp dem til at forblive loyale over for Gud. De fortsatte til de nåede i mål. Vi kan lære noget af hvordan det lykkedes for dem. Som beskrevet i artiklen gav Paulus sine trosfæller, deriblandt os, denne opfordring: „Lad da også os . . . aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebr. 12:1.

3. Hvad kan kristne lære af det Paulus sagde om løbere i de græske idrætslege?

³ Løb var en af de mere populære discipliner ved idrætslegene på Paulus’ tid. Bogen Backgrounds of Early Christianity nævner at „grækerne var nøgne under træningen og når de deltog i konkurrencerne“.a Løberne fjernede enhver unødig vægt eller byrde der kunne bremse dem. Det at løbe nøgen er selvfølgelig ikke anstændigt, men løberne dengang gjorde det med det ene formål at vinde sejrsprisen. Paulus’ pointe var at man for at vinde livets sejrspris må fjerne alt hvad der kan være en hindring for en. Det var et godt råd, både til de kristne dengang og til os der lever i dag. Hvilke ting i vores liv kunne blive en tyngende vægt eller byrde for os og hindre os i at opnå sejrsprisen i det løb der gælder livet?

’Aflæg enhver vægt’

4. Hvad var folk på Noas tid optaget af?

⁴ Paulus gav det råd at man skulle „aflægge enhver vægt“. En sådan vægt indbefatter alt hvad der kunne hindre os i at være fuldt koncentrerede om løbet og i at gøre vores yderste for at fuldføre det. Hvilke ting kunne der være tale om? Når vi ser på Noa — en af dem Paulus henviste til — mindes vi hvad Jesus sagde: „Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage.“ (Luk. 17:26) Jesus pegede ikke først og fremmest på den forestående ødelæggelse af hidtil uset omfang; han henviste til folks måde at leve på. (Læs Mattæus 24:37-39). De fleste mennesker på Noas tid var ikke interesseret i Gud, og da slet ikke i at behage ham. Hvad var det der havde distraheret dem? Egentlig ikke noget særligt. ’De spiste og drak og giftede sig’ — noget der er en helt normal del af livet. Det virkelige problem var at ’de ikke gav agt’, som Jesus sagde.

5. Hvad kan hjælpe os til at fuldføre løbet?

⁵ Ligesom Noa og hans familie har vi meget at gøre hver eneste dag. Vi skal tjene til livets opretholdelse og sørge for os selv og vores familie. Det kan koste meget i form af tid, energi og ressourcer. I økonomiske krisetider kan det være særlig svært ikke at bekymre sig om hvordan man skal skaffe de daglige fornødenheder. Som indviede kristne har vi også vigtige teokratiske forpligtelser at tage os af. Vi deltager i forkyndelsen, forbereder os til og overværer de kristne møder og holder os åndeligt stærke ved at studere personligt og som familie. Noa havde også meget at gøre i tjenesten for Gud, men det fik ham ikke til at slække på noget. Han gjorde „ganske som Gud havde påbudt ham“. (1 Mos. 6:22) Hvis vi skal holde ud i det kristne løb og fuldføre det, kræver det tydeligvis at vi har så lidt som muligt der tynger os.

6, 7. Hvilke ord af Jesus skal vi huske på?

⁶ Hvad mente Paulus da han sagde at man skulle „aflægge enhver vægt“? Selvfølgelig kan vi ikke frigøre os fra alle de forpligtelser vi har. Husk i den forbindelse hvad Jesus sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ (Matt. 6:31, 32) Jesu ord viser at selv såkaldt normale ting som mad og tøj kan blive en byrde eller en snublesten for os hvis de ikke bliver holdt på deres rette plads.

⁷ Husk Jesu ord: „Jeres himmelske Fader ved . . . at I behøver alt dette.“ Det betyder at vores himmelske Fader, Jehova, vil gøre sin del for at dække vores behov. Selvfølgelig kan „alt dette“ godt adskille sig fra det vi personligt ville foretrække eller godt kunne tænke os. Alligevel får vi at vide at vi ikke skal bekymre os om „det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter“. Hvorfor? Jesus sagde senere: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ — Luk. 21:34, 35.

8. Hvorfor er det særlig vigtigt at vi ’aflægger enhver vægt’ nu?

⁸ Målstregen er lige forude. Hvor ville det være trist hvis vi lod os tynge af en unødvendig byrde som kunne hæmme os nu hvor vi er så tæt på afslutningen! Apostelen Paulus’ råd er derfor meget víst: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ (1 Tim. 6:6) Hvis vi tager disse ord til os, vil vi have væsentlig større mulighed for at vinde sejrsprisen.

„Den synd som let omklamrer os“

9, 10. (a) Hvad sigter udtrykket „den synd som let omklamrer os“ til? (b) Hvordan kan vi blive ’omklamret’ så vi ikke kan løbe frit?

⁹ Paulus sagde ikke kun at vi skulle aflægge „enhver vægt“, men også „den synd som let omklamrer os“. Hvad betyder det udtryk? Det græske ord der er oversat med „let omklamrer“, står kun dette ene sted i Bibelen. Bibelforskeren Albert Barnes skriver: „En løber passede på ikke at lade sig hæmme af en klædning der kunne vikle sig rundt om hans ben mens han løb, og den kristne bør frigøre sig fra alt hvad der kan have en lignende virkning.“ Hvordan kan en kristen blive omklamret på en måde der svækker hans tro?

¹⁰ En kristen mister ikke troen fra den ene dag til den anden. Det sker gradvis og måske endda uden at man lægger mærke til det. Tidligere i sit brev advarede Paulus om faren for at „glide bort“ og for at ’udvikle et ondt hjerte uden tro’. (Hebr. 2:1; 3:12) Hvis en løber får viklet benene ind i sin klædning, vil han næsten uundgåeligt falde. Risikoen for at blive viklet ind i tøjet er særlig stor hvis løberen ignorerer faren og har noget forkert tøj på når han løber. Hvad kunne få ham til at ignorere faren? Måske ligegyldighed, overdreven selvsikkerhed eller distraktioner af en eller anden slags. Hvad kan vi lære af Paulus’ vejledning?

11. Hvad kunne få os til at miste troen?

¹¹ Vi må huske at det at miste troen kan være slutresultatet af at man i en periode har fulgt en bestemt kurs. Om „den synd som let omklamrer os“, siger en anden bibelforsker at det er „den synd som har det stærkeste tag i os, på grund af de omstændigheder vi befinder os i, vores fysiske og mentale tilstand og de mennesker vi omgås“. Tanken er at vores omgivelser, vores personlige svagheder og dem vi færdes sammen med, kan påvirke os stærkt. Det kan svække vores tro eller endda få os til at miste den. — Matt. 13:3-9.

12. Hvilke påmindelser må vi tage til os for ikke at miste troen?

¹² I årenes løb har den trofaste og kloge træl gentagne gange mindet os om at være forsigtige med hvad vi ser på og lytter til, altså hvad vi lader vores sind og hjerte være optaget af. Vi er blevet advaret mod faren for at blive grebet af jagten efter penge og ejendele. Vi kunne blive ført ud på et sidespor af underholdningsverdenens glitter og glamour eller af den endeløse række af nye elektroniske gadgets. Det ville være en alvorlig fejltagelse at mene at en sådan vejledning er overdrevent restriktiv, eller at den kun gælder andre, og at vi personligt er immune over for farerne. De fristelser Satan placerer langs vejen, er underfundige og bedrageriske. Nogle er snublet på grund af ligegyldighed, overdreven selvsikkerhed og distraktioner, og noget sådant kunne også gøre det svært for os at opnå sejrsprisen. — 1 Joh. 2:15-17.

13. Hvordan kan vi beskytte os selv mod skadelig påvirkning?

¹³ Dag ud og dag ind bliver vi påvirket af mennesker der promoverer verdens mål, værdier og tankegang. (Læs Efeserbrevet 2:1, 2). Men hvor påvirkede vi bliver, bestemmer vi til en vis grad selv, for det afhænger af hvordan vi reagerer på påvirkningen. Den ’luft’ Paulus talte om, er dødbringende, og derfor må vi konstant være på vagt så vi ikke bliver kvalt og forhindres i at fuldføre løbet. Hvad kan hjælpe os til at holde kursen? Jesus fører på en måde an i løbet, og vi må efterligne hans fuldkomne eksempel. (Hebr. 12:2) Vi har også Paulus som et godt eksempel, for han regnede sig selv blandt løberne i det kristne løb og tilskyndede sine trosfæller til at efterligne ham. — 1 Kor. 11:1; Fil. 3:14.

Du kan opnå sejrsprisen — Hvordan?

14. Hvordan betragtede Paulus sin personlige indsats i løbet?

¹⁴ Hvordan betragtede Paulus sin personlige deltagelse i løbet? I sine sidste ord til de ældste fra Efesus sagde han: „Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus.“ (Apg. 20:24) Han var villig til at ofre alt, selv livet, for at kunne fuldende løbet. Hvis Paulus af en eller anden grund ikke fuldendte løbet, ville alle hans anstrengelser og hans flittige arbejde være forgæves. Alligevel var Paulus på ingen måde selvsikker, som om sejren allerede var i hus. (Læs Filipperbrevet 3:12, 13). Det var først hen imod slutningen af sit liv at han med en vis sikkerhed sagde: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ — 2 Tim. 4:7.

15. Hvad opmuntrede Paulus de andre kristne i løbet til at gøre?

¹⁵ Paulus havde samtidig et stærkt ønske om at hans trosfæller skulle fuldføre løbet og ikke give op undervejs. For eksempel tilskyndede han de kristne i Filippi til at arbejde intenst på deres egen frelse. De skulle bevare „et fast greb om livets ord“. Og han fortsatte: „Så jeg på Kristi dag kan have grund til at juble over at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.“ (Fil. 2:16) Til de kristne i Korinth gav han en lignende tilskyndelse: „Løb på en sådan måde at I kan opnå [sejrsprisen].“ — 1 Kor. 9:24.

16. Hvorfor skal vi have sejrsprisen klart for øje?

¹⁶ I et langdistanceløb, som for eksempel et maraton, kan man til at begynde med ikke se mållinjen. Alligevel vil en løber under hele løbet koncentrere sig om at komme i mål. Hans beslutning om at gennemføre løbet bliver stærkere jo tættere på mållinjen han kommer. Sådan er det også i det løb vi er med i. Når sejrsprisen er virkelig for os, vil det hjælpe os til at opnå den.

17. Hvordan er troen en hjælp til at fokusere på sejrsprisen?

¹⁷ „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses,“ skrev Paulus. (Hebr. 11:1) Abraham og Sara var villige til at forlade en komfortabel tilværelse og bo som „fremmede og midlertidige indbyggere i landet“. Hvad hjalp dem? „De så [Guds løfter] opfyldt langt borte“. Moses afviste „den midlertidige nydelse af synd“ og „Ægyptens værdier“. Hvad gav ham den nødvendige tro og styrke til at gøre det? Han ’så ufravendt frem til betalingen af lønnen’. (Hebr. 11:8-13, 24-26) Man forstår godt at Paulus indledte sin beskrivelse af hver af disse personer med udtrykket „ved tro“. Tro satte dem i stand til at se bag om de prøvelser og vanskeligheder de var udsat for, og se hvordan Gud tog sig af dem, og hvad han fremover ville gøre.

18. Hvilke positive skridt kan vi tage for at aflægge „den synd som let omklamrer os“?

¹⁸ Når vi tænker over de trofaste mænd og kvinder der er nævnt i Hebræerbrevet, kapitel 11, og efterligner deres eksempel, kan vi opbygge vores tro og aflægge „den synd som let omklamrer os“. (Hebr. 12:1) Desuden kan vi komme sammen med andre der arbejder på at opbygge deres tro, og derved „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger“. — Hebr. 10:24.

19. Hvad hjælper dig til at holde blikket rettet mod sejrsprisen?

¹⁹ Slutningen af løbet nærmer sig. Vi kan næsten se mållinjen. Gennem tro og med Jehovas hjælp kan også vi „aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os“. Ja, vi kan løbe på en sådan måde at vi kan opnå sejrsprisen — de velsignelser som vores Gud og Fader, Jehova, har lovet os.

[Fodnote]