-
Hold fast ved din tro trods prøvelserVagttårnet – 1997 | 15. november
-
-
Som kristne bliver vi også forfulgt og „kommer ud for forskellige prøvelser“. Men hvis vi husker at udholdenhed under prøvelser styrker vores tro, vil vi „regne det for lutter glæde“ når de rammer os. Hvis vi bevarer vores uangribelighed og forbliver tro mod Gud under prøve, vil det medføre varig lykke.
5. Hvad kan vore prøvelser indbefatte, og hvad sker der når vi trofast udholder dem?
5 De prøvelser vi oplever, indbefatter genvordigheder der er almindelige for mennesker. Vi plages måske af dårligt helbred. Gud udfører ikke mirakuløse helbredelser i vor tid, men han besvarer vore bønner hvis vi beder ham om den nødvendige visdom og kraft til at udholde sygdommen. (Salme 41:1-3) Når vi forfølges fordi vi er vidner for Jehova, lider vi for retfærdigheds skyld. (2 Timoteus 3:12; 1 Peter 3:14) Når vi holder ud under sådanne prøvelser, får vores tro en ’prøvet ægthed’. Og når vores tro sejrer, vil det ’udvirke udholdenhed’. En tro der bliver stærkere gennem prøvelser, vil hjælpe os til at udholde fremtidige prøvelser.
6. Hvordan har ’udholdenheden sit arbejde fuldendt’, og hvad kan vi rent praktisk gøre når vi udsættes for prøvelser?
6 „Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt,“ siger Jakob. Hvis vi lader en prøvelse gå sin gang uden at forsøge at bringe den til ophør ved hjælp af ubibelske metoder, vil udholdenheden fuldende „sit arbejde“ i den forstand at den gør os til fuldendte kristne der ikke mangler noget hvad tro angår. Hvis en prøvelse afslører at vi har visse svagheder, bør vi naturligvis søge Jehovas hjælp til at overvinde dem. Hvis prøvelsen består i en fristelse til at begå umoralitet, lad os da nævne problemet i vore bønner og dernæst handle i overensstemmelse med dem. Det kan være at vi må skifte arbejdsplads eller tage andre skridt for at bevare vores uangribelighed i forhold til Gud. — 1 Mosebog 39:7-9; 1 Korinther 10:13.
-
-
Hold fast ved din tro trods prøvelserVagttårnet – 1997 | 15. november
-
-
Lykkelige er de der holder ud under prøvelser
11. Hvad kan de der bevarer troen trods prøvelser, se frem til?
11 Hvad enten vi er rige eller fattige, kan vi kun være lykkelige hvis vi holder ud under vore prøvelser. (Jakob 1:12-15) Hvis vi udholder prøvelser med troen i behold, kan vi prises lykkelige, for der er glæde forbundet med at gøre det der er ret i Guds øjne. Når salvede kristne holder fast ved troen indtil døden, vil de få „livets krone“, udødeligt liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10; 1 Korinther 15:50) Hvis vi har et jordisk håb og bevarer vor tro på Gud, kan vi se frem til evigt liv på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Romerne 6:23) Jehova er således meget god mod alle der tror på ham.
-