Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 1/10 s. 21
  • De indså nødvendigheden af at forandre sig

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • De indså nødvendigheden af at forandre sig
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Lignende materiale
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med bladene
    Rigets Tjeneste – 1980
  • Tillæg — Bladene viser vej til livet
    Rigets Tjeneste – 1984
  • “Jeg var i gang med at grave min egen grav”
    Bibelen forandrer folks liv
  • Tillæg — Brug abonnementskampagnen til at bekendtgøre at „Jehova selv . . .
    Rigets Tjeneste – 1972
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 1/10 s. 21

Nyt fra Rigets arbejdsmark

De indså nødvendigheden af at forandre sig

ER DET muligt for kriminelle og voldsmænd at ændre livsmønster? Og i bekræftende fald, hvordan? At det virkelig er muligt at foretage nogle drastiske forandringer i sit liv, ses af tilfældet med Saulus fra Tarsus, som fra at være en forfølger af de kristne selv blev kristen. Han blev senere kendt som apostelen Paulus. (Galaterne 1:13, 14; 1 Timoteus 1:13) I Kenya er der mennesker som har foretaget tilsvarende forandringer.

◻ En ung mand, som var medlem af en bande i Nairobi-området, blev sendt til det vestlige Kenya for at undersøge mulighederne for bankrøveri. Han lejede sig ind hos en ældre mand, i hvis hus han fandt en stak gamle numre af Vågn op! Den unge mand blev så opslugt af disse tidsskrifter at han glemte alt om bankrøverierne. Da han havde læst dem alle, spurgte han om der var flere, hvortil den gamle mand svarede at han fik et nyt nummer med posten hver fjortende dag. Fra da af tryglede den unge mand hver dag sin husvært om at gå på posthuset for at se om der var kommet flere blade. Desuden besluttede han at holde op med sin dårlige livsførelse og i stedet efterleve det han havde lært af bladene. Han ville være et vidne for Jehova. Han fortalte endog naboerne at han nu var et af Jehovas vidner. En specialpioner der senere gennemgik distriktet, blev noget overrasket da denne unge mand hævdede at han var et vidne. Der blev påbegyndt et bibelstudium med ham, han gjorde gode fremskridt, og i dag er han pioner. Nøjagtig bibelkundskab fik ham til at indse nødvendigheden af at ændre livsform.

◻ Også en argentiner oplevede noget der fik ham til at aflægge sine voldelige tilbøjeligheder. Han havde i tyve år mishandlet sin kone, der var et Jehovas vidne, og rygtet sagde at han på sin gårdsplads havde gravet et hul og sat et kors for enden af det, i den hensigt at dræbe den der stjal hans kyllinger og begrave ham dér. Alle naboer undgik denne ondskabsfulde mand.

Men en dag besøgte kredstilsynsmanden ham og tilbød ham et bibelstudium. Til hans overraskelse svarede manden at han med glæde ville studere Bibelen, og broderen gennemgik brochuren Evigt liv på jorden med ham. Manden gjorde fremskridt i bibelkundskab og åndelig forståelse — og overværer nu alle møderne. Han synes så godt om møderne og samværet med brødrene at han har sagt: „Det er sådan jeg gerne vil leve.“

Den forandring der var sket med manden, var så bemærkelsesværdig at naboerne spurgte hans kone hvilken læge han havde søgt. Da hun fortalte at forandringen var indtruffet fordi han studerede Bibelen med Jehovas vidner, gjorde det så dybt indtryk på en nabo at hun bad om en bibel. En anden tegnede abonnement på det ene af vore blade.

Nøjagtig bibelkundskab fik disse mænd til at indse nødvendigheden af at ændre deres levevis. Den kan også hjælpe andre som søger et mere meningsfyldt liv nu, og et håb om evigt liv i fremtiden — i Guds vidunderlige nye verden. — Johannes 17:3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del