En tro som var stærkere end frygten for døden

24. Hvordan viste Ester tro og mod?

²⁴ Tiden til at skride til handling var nu kommet for Ester. Hun bad Mordokaj om at få hendes landsmænd til at holde faste i tre dage sammen med hende, hvorefter hun sluttede sit budskab med en erklæring der har givet genlyd helt frem til vor tid ved sit enkle udtryk for tro og mod: „Hvis jeg skal gå til grunde, må jeg gå til grunde.“ (Est. 4:15-17) Hun må have bedt mere inderligt i de tre dage end nogen sinde før i sit liv. Så oprandt øjeblikket! Hun iførte sig sine fineste kongelige klæder for at gøre så godt et indtryk på kongen som muligt. Derpå gik hun.

25. Beskriv situationen da Ester trådte frem for sin mand.

²⁵ Som beskrevet i begyndelsen af kapitlet styrede Ester sine skridt mod kongens tronsal. Vi kan kun forestille os den ængstelse og de inderlige bønner der fyldte hendes sind og hjerte. Hun kom ind i forgården, hvorfra hun kunne se Ahasverus sidde på sin trone. Måske prøvede hun at læse udtrykket i hans ansigt — det ansigt der var indrammet af de omhyggeligt friserede og symmetriske krøller i hans hår og firkantede skæg. Hvis hun har måttet vente, må det have forekommet hende som en evighed. Men så, pludselig, fik hendes mand øje på hende. Han var meget overrasket, men så mildnedes hans ansigtsudtryk. Han rakte sit gyldne scepter frem mod hende! — Est. 5:1, 2.

26. Hvorfor må sande kristne være lige så modige som Ester, og hvilke udfordringer ventede der hende?

²⁶ Ester havde fået audiens. Kongen ville lytte til hende. Hun havde vist sin tro og forsvaret sin Gud og sit folk og er dermed blevet et smukt eksempel for alle Guds tjenere i tiden derefter.

1-3. (a) Hvordan var det for Ester at træde frem for sin mands trone? (b) Hvordan reagerede kongen på Esters besøg?

ESTER nærmede sig langsomt tronen; hendes hjerte hamrede i livet på hende. Pludselig blev der dødstille i paladsets tronsal i Susan, en stilhed der var så dyb at Ester kunne høre sine egne lette fodtrin og sine klæders raslen. Hun måtte ikke lade sin opmærksomhed aflede af pragten i paladset, de yndefulde søjler og det rigt udskårne loft af cedertræ importeret fra det fjerne Libanon. Hun måtte rette hele sin opmærksomhed mod den mand der sad på tronen, manden som holdt hendes liv i sine hænder.

² Kongen rakte sit gyldne scepter ud imod hende og iagttog hende mens hun nærmede sig. Det var en enkel gestus, men den betød livet for hende, for med den frikendte han hende for den forseelse hun netop havde gjort sig skyldig i — at træde frem for kongen uden at være indbudt! Ester nåede hen til tronen, rakte hånden frem og rørte taknemmeligt ved spidsen af scepteret. — Est. 5:1, 2.

³ Alt ved og omkring kong Ahasverus vidnede om hans umådelige rigdom og magt. De persiske monarkers kongelige klædedragt dengang skal efter sigende have kostet hvad der svarer til flere hundrede millioner kroner. Ester kunne dog i sin mands blik spore nogen varme. På sin egen måde elskede han hende altså. Han sagde: „Hvad er dit ærinde, dronning Ester, og hvad vil du anmode om? Om det så er halvdelen af kongeriget, vil det blive givet dig!“ — Est. 5:3.

4. Hvilke udfordringer ventede der nu Ester?

⁴ Ester havde allerede vist en bemærkelsesværdig tro og et usædvanligt mod. Hun var trådt frem for kongen for at beskytte sit folk mod en sammensværgelse der gik ud på at få alle jøder udryddet. Indtil nu var det gået godt, men der var stadig udfordringer der skulle overvindes. Hun måtte overbevise den stolte monark om at hans mest betroede rådgiver var ondsindet og havde fået ham til at dømme Esters folk til døden. Hvordan kunne hun overbevise ham om hvordan det forholdt sig, og hvad kan vi lære af hendes tro?

Hun valgte klogt „en tid til at tale“

5, 6. (a) Hvordan fulgte Ester det princip der findes i Prædikeren 3:1, 7? (b) Hvordan viste det sig at være en klog måde Ester henvendte sig til sin mand på?

⁵ Skulle Ester have fremlagt problemet for kongen i hele hoffets påhør? Det kunne have bragt ham i forlegenhed og givet hans rådgiver Haman tid til at bestride hendes anklage. Så hvad gjorde hun? Flere hundrede år før var den vise kong Salomon af Gud blevet inspireret til at skrive: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ (Præd. 3:1, 7) Vi kan forestille os at Esters adoptivfar, den trofaste Mordokaj, havde lært den unge kvinde sådanne principper da hun voksede op i hans varetægt. Ester forstod bestemt betydningen af med omhu at vælge ’tiden til at tale’.

⁶ Ester sagde: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad kongen, samt Haman, i dag komme til den fest som jeg afholder for ham.“ (Est. 5:4) Det sagde kongen ja til og tilkaldte Haman. Kan du se med hvilken klogskab Ester valgte sine ord? Hun tog hensyn til sin mands værdighed og sørgede for bedre omstændigheder hvorunder hun kunne fortælle ham om det der bekymrede hende. — Læs Ordsprogene 10:19.

7, 8. Hvordan var den første fest som Ester afholdt, og hvorfor tøvede hun med at komme med sin anmodning?

⁷ Ester har sikkert forberedt festen omhyggeligt og sørget for at den i ét og alt opfyldte hendes mands ønsker. Der var god vin som kunne skabe en løftet stemning. (Sl. 104:15) Ahasverus var i godt humør, og han følte sig tilskyndet til igen at spørge Ester om hvad hun havde på hjerte. Var øjeblikket nu kommet til at hun burde tale?

⁸ Det mente Ester ikke. Hun indbød derimod kongen og Haman til at komme til endnu en festmiddag den følgende dag. (Est. 5:7, 8) Hvorfor tøvede hun? Husk at hele Esters folk var i fare for at blive udslettet på grund af det dekret kongen havde givet Haman bemyndigelse til at udstede. Når så meget stod på spil, måtte Ester være sikker på at hun valgte det rette tidspunkt til at fremsætte sin anmodning. Derfor ventede hun og sørgede for endnu en mulighed for at vise sin mand hvor meget hun respekterede ham.

9. Hvor værdifuldt er det at være tålmodig, og hvordan kan vi efterligne Ester i den henseende?

⁹ Tålmodighed er en sjælden og værdifuld egenskab. Skønt Ester var bekymret og ivrig efter at fortælle hvad hun havde på hjerte, ventede hun tålmodigt på det rette øjeblik. Vi kan lære meget af hendes eksempel, for vi har sikkert alle lagt mærke til nogle forkerte ting som burde blive rettet. Hvis vi gerne vil overbevise en der har myndighed, om at vedkommende må tage sig af et problem, kan det være nødvendigt at vi efterligner Ester og er tålmodige. I Ordsprogene 25:15 siges der: „En anfører kan overtales med tålmodighed, og en mild tunge kan bryde ben.“ Hvis vi venter tålmodigt på det rette øjeblik og taler med mildhed, sådan som Ester gjorde, kan en modstand overvindes, om den så er hård som ben.