Til erstatning for Martin Kose og Friedrich Altpere blev der oprettet et arbejdsudvalg bestående af Albert Kruus, Karl Talberg og Artur Indus med Lembit Toom som assistent. Mens resten af udvalget måtte holde sig skjult, kunne broder Toom rejse frit omkring og besøge grupperne. Hvorfor? Jo, han var møller ved en vindmølle, og på vindstille dage når arbejdet med møllen var indstillet, kunne han gøre som han ville.

„I 1950 fik vi nogle eksemplarer af Vagttårnet fra Tyskland, og dem ville vi gerne give alle vores kristne brødre i Estland del i,“ fortæller Lembit Toom.

Man planlagde derfor at holde et stævne i en lade i en afsidesliggende del af landet. KGB hørte imidlertid om planerne og gjorde klar til at anholde alle brødrene og søstrene. To vognladninger soldater lagde sig i baghold ved den station hvor brødrene skulle stå af toget. Tre brødre ventede ved en kilometersten på vejen til stævnepladsen for at vise stævnedeltagerne vej. En af dem hørte en mistænkelig lyd i skoven og undersøgte sagen. Pludselig så han ind i et geværløb! Soldaterne førte ham tilbage til de to andre brødre, og de blev alle tre anholdt.

Da det gik op for Lembit Toom og Ella Kikas (senere Toom) at de tre brødre var blevet anholdt, reagerede de hurtigt. De sprang på Lembits motorcykel og kørte så hurtigt de kunne til en jernbanestation der lå tidligere på ruten, for at advare brødrene der var med det næste tog. Lembit og Ella skyndte sig ind på stationen, fór ind i toget og fik hurtigt brødrene til at stå af!

[Ramme/​illustration på side 191]

Modstanderne kunne ikke få hende til at tie

ELLA TOOM

FØDT 1926

DØBT 1946

PROFIL Idømt i alt 13 års fængsel, men løsladt efter afsoning af 5 år og 6 måneder.

◼ „MYNDIGHEDERNE satte mig i enecelle i tre dage for at få mig til at afsværge min tro så jeg ikke længere talte med andre om Guds rige eller selv troede på det,“ fortæller Ella. „Betjentene råbte: ’Vi skal sørge for at ingen i Estland så meget som husker navnet Jehova! Du bliver sendt i lejr, og de andre ryger til Sibirien!’ Hånligt tilføjede de: ’Hvor er din Jehova nu?’ Men jeg ville ikke være forræder. Det er bedre at være i fangelejr med Gud end hjemme uden Gud. Selv i fangelejren betragtede jeg mig ikke som indespærret. Jeg følte altid at Jehova havde tilladt at jeg blev ført dertil for at jeg kunne forkynde i et nyt distrikt.

I en lejr plejede jeg hver dag at gå en tur sammen med en interesseret kvinde. En dag besluttede vi at aflyse turen. Senere hørte jeg at lige præcis den dag havde nogle religiøse fanatikere planlagt at drukne mig i floden fordi jeg forkyndte.“ Det lykkedes aldrig modstanderne at få Ella til at tie, og hun tjener stadig Jehova trofast som almindelig pioner.d

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 193, 194]

„Jehova, lad din vilje ske“

LEMBIT TOOM

FØDT 1924

DØBT 1944

PROFIL Var i Estland under den tyske besættelse og derefter i en sibirisk arbejdslejr mellem 1951 og 1956.

◼ LEMBIT var en af mange unge Jehovas Vidner som måtte gå under jorden fordi de ikke ville lade sig hverve af den tyske hær. En nat foretog politiet en razzia på den gård hvor Lembit boede. De havde modtaget en klage over at en mistænkeligt udseende mand skjulte sig dér. Lembit skyndte sig at gemme sin seng af vejen og kravlede halvnøgen ned under gulvet. Han kunne høre betjentenes støvler gungre lige over sit hoved.

En betjent holdt en pistol mod gårdejerens hoved og råbte: „Nogen skjuler sig her i huset. Hvordan kommer vi ned under gulvet?“ Men gårdejeren sagde ingenting.

„Hvis den der skjuler sig, ikke kommer frem, kaster vi en granat ned under gulvet!“ råbte betjenten.

Lembit så lyset fra deres lommelygte mens de ledte efter ham. Det eneste han kunne gøre nu, var at bede: „Jehova, lad din vilje ske.“

„Det psykiske pres var næsten ikke til at bære,“ husker Lembit, „og jeg kravlede hen til et andet sted under gulvet og var lige ved at komme ud.“

Så lagde han sig roligt ned, og efter et par meget angstfyldte minutter tog politiet af sted igen. Lembit blev hvor han var i en times tid mere, indtil han følte sig sikker på at politiet ikke kom tilbage. Derefter forlod han gården før daggry for at finde et andet skjulested.

Da russerne overtog herredømmet, kom Lembit ud for andre prøver. „Jeg blev idømt ti år i en fangelejr i Norilsk i Sibirien, cirka 8000 kilometer fra Estland. Det betød hårdt arbejde i en åben nikkelmine. Forholdene i lejren var dårlige, og arbejdet var ekstremt udmattende. Vintrene er strenge i den nordlige del af Sovjetunionen nord for polarcirklen. Temperaturen kan falde til minus 30 grader, og somme tider er det endnu koldere. I to måneder om vinteren kommer solen ikke op over horisonten.“

Efter fem års tvangsarbejde blev Lembit løsladt, og i 1957 blev han gift med Ella Kikas. Gennem årene hjalp Lembit også med at oversætte og trykke bibelsk læsestof. Han er kendt for at være en medfølende og varmhjertet ældste der altid er klar med et skriftsted som kan styrke hans trosfæller.e

[Fodnote]

[Illustration]

Lembit og Ella Toom