-
EstlandJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
I 1950’erne virkede Fanny som kurer og bragte mikrofilm og korrespondance fra Finland til Estland. Hun var kendt for sit mod og sin forsigtighed, og hun blev aldrig pågrebet, selvom det somme tider var tæt på. Engang rejste hun for eksempel til Leningrad (Sankt Petersborg) for at hente en pakke mikrofilm hos en finsk broder i en bestemt park. Det var meningen at hun skulle give pakken videre til to estiske brødre så hurtigt som muligt. Men de estiske brødre havde lagt mærke til at de blev forfulgt af det hemmelige politi, og forsøgte at slippe væk før Fanny så dem. Desværre gik Fanny og den finske broder direkte hen imod de estiske brødre! Hvis hun havde hilst på dem eller forsøgt at give dem pakken, ville det hemmelige politi have afsløret deres forbindelse. Men utroligt nok gik Fanny lige forbi dem som om hun ikke kendte dem. Det viste sig at hun simpelt hen ikke havde set dem, selvom hun udmærket kendte dem begge to! Det betød at det hemmelige politi aldrig fandt ud af hvem kurererne var, og pakken blev senere afleveret i god behold. Fannys hjælp som kontakt betød at brødrene kunne modtage en stadig strøm af åndelig føde, og heldigvis blev ingen af forsendelserne af mikrofilm opdaget.
-
-
EstlandJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
[Illustration]
På en kureropgave i Leningrad i 1966
-