Den vinter fandt den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB mig så i Tartu mens jeg opholdt mig hos Linda Mettig, en nidkær ung forkynder som var nogle få år ældre end mig.

Næste dag tog hun til Tartu og kontaktede Linda Mettig. Linda kom med denne tilskyndelse til mig: „Lad os gå i gang med at forkynde nu og rejse ud i hele Estland med den gode nyhed.“ Efter at have forandret mit udseende ved hjælp af en ny frisure, lidt makeup og et par briller gik vi i gang med at forkynde. I de følgende måneder tilbagelagde vi store strækninger på cykel. Undervejs opmuntrede vi vores trosfæller der boede rundt omkring på gårdene.

Jehovas Vidner planlagde at holde et stævne den 24. juli 1950. Det skulle foregå i en stor lade der tilhørte en bibelstudieelev der boede i nærheden af Otepää. Da vi fandt ud af at KGB kendte til vores planer, lykkedes det os at advare de fleste af de brødre som var på vej til stævnet. Vi aftalte at holde stævnet et andet sted den næste dag, og der kom cirka 115. Alle vendte glade hjem og var mere end nogen sinde før besluttede på at forblive loyale under prøve.b

Linda og jeg fortsatte med at forkynde og opmuntre vores trosfæller. Senere samme år var vi med til at tage kartofler op og havde lejlighed til at forkynde Rigets budskab for nogle af de andre arbejdere. En af gårdejerne holdt endda pause i sit arbejde og lyttede til os en times tid. „Det er ikke hver dag man hører den slags nyheder!“ sagde han.

Linda og jeg vendte tilbage til Tartu, hvor vi hørte at flere af forkynderne var blevet arresteret, deriblandt Lindas mor. De fleste af vores venner var nu blevet arresteret, også Emilie Sannamees og hendes søster. Da vi vidste at KGB ledte efter os, anskaffede vi os et par cykler og fortsatte med at forkynde uden for Tartu.

[Tekstcitat på side 23]

„Lad os gå i gang med at forkynde nu og rejse ud i hele Estland med den gode nyhed.“ — Linda Mettig