Samme år lukkede indenrigsministeren Vagttårnsselskabets kontor i Estland, konfiskerede publikationerne og beslaglagde dets ejendom.

I mellemtiden fortsatte forkyndelsesarbejdet, og arbejdet på kontoret blev genoptaget. Gennem de følgende år blev ikke så få bøger konfiskeret. Hellin Aaltonen arbejdede på afdelingskontoret under en razzia.

Hun fortæller: „Tre unge politifolk kom først og fremmest for at konfiskere brochuren Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø, men vi havde ikke nogen. De rev alle bøgerne ned af hylderne og smed dem i en dynge på gulvet. Broder Baxter kunne ikke gøre noget, for de holdt hele tiden øje med ham. Men jeg begyndte at rydde op efter politiet og gik diskret over til broder Baxters skrivebord for at se om der lå nogen papirer som betjentene ikke skulle se. Jeg fik øje på et brev med alle forkyndernes navne og adresser. Det smed jeg i en papirkurv i hjørnet. Da betjentene begyndte at fylde bøgerne i kasser, greb overbetjenten selvsikkert fat i en kasse og hev den op med en så voldsom bevægelse at han brækkede armen! Politiet tog hurtigt af sted for at få ham på hospitalet, og det gav os tid til at gennemgå kasserne før de vendte tilbage.“

„Betjentene kom igen,“ fortsætter broder Baxter, „og mens de flyttede bøger, så jeg at en af dem lagde et eksemplar af bogen Verdensbefrielsen i en stor lomme i sin overfrakke. Jeg har tit tænkt på hvor mange andre bøger disse mænd mon stak til side til sig selv og læste.“