I disse år blev Jehovas vidner i Addis Abeba og den sydlige del af Etiopien også forfulgt, dog ikke i samme grad som i Eritrea. I 1962 blev Etiopien og Eritrea forenet til ét land, hvilket førte til de politiske uroligheder som er fortsat ind i 1990’erne.

Selv om publikationerne havde været forbudt siden 1957, fandt brødrene udveje for at tilvejebringe åndelig føde på de lokale sprog. I 1966 blev der i løbet af to uger afholdt en Rigets Tjenesteskole i hovedstaden. Her fik udnævnte tilsynsmænd indblik i teokratisk organisering og i bibelske spørgsmål. Dette hjalp brødrene til at få en mere teokratisk og målbevidst indstilling, og i tjenesteåret 1967 var der en fremgang på 21 procent, med i alt 253 forkyndere.

I begyndelsen af 1971 havde brødrene i Etiopien meget at glæde sig over. Broder Henschel fra Det Styrende Råd besøgte Addis Abeba og Asmara og holdt foredrag for 912 tilstedeværende.

Et gavnligt besøg og mere åndelig føde

Da William Nisbet fra afdelingskontoret i Nairobi besøgte Addis Abeba, stødte han på endnu et problem. Et voksende antal unge følelsesbetonede brødre bekendte sig til de salvede, med et himmelsk håb. De samarbejdede kun med hinanden i forkyndelsen og blev fornærmede hvis nogen som ikke bekendte sig til de salvede vejledte dem. Under møderne gav de højlydt udtryk for „den hellige ånds“ virke. For eksempel kunne de ved mindehøjtiden finde på at råbe, rive symbolerne ud af hænderne på de brødre som bød dem rundt og blive stående mens de nød symbolerne, for at henlede opmærksomheden på sig selv. Det tog lang tid at behandle disse problemer. Nogle af de mest højrøstede og ubøjelige fortsatte ikke i sandheden.