Der blev udnævnt flere specialpionerer, og menighederne blev nu opmuntret af en lokal kredstilsynsmand. Brødrene forkyndte frimodigt, støttet af en ændret forfatning der garanterede de grundlæggende menneskerettigheder som tilbedelsesfrihed, talefrihed og trykkefrihed. Forkyndertallet nåede et højdepunkt på 103.

Skønt der blev skrevet mange protestbreve fra hele verden, var missionærerne tvunget til at forlade landet. Så fulgte der arrestationer og afhøringer. Det førte til en prøvelsens og sigtningens tid. Nogle blev frygtsomme og forlod sandheden. Nogle få blev forrædere. Specialpionertjenesten ophørte, og flere tidligere pionerer måtte udstødes. Andre forblev imidlertid trofaste. En broder tilbragte 42 dage i fodjern og blev derefter løsladt med strenge ordrer om ikke at forkynde mere.

Arbejdet måtte fortsætte under jorden. Langt væk, ved det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i 1958, blev „Gud Maa Være Sanddru“ udgivet som den første bog på amharisk, men kun nogle få eksemplarer nåede ind i Etiopien. Loyalitetsprøver og modstand fik nogle til at forlade sandheden, så der i 1962 kun var 76 aktive tilbage.