Endnu en pioner — i det skjulte rige

Omkring samme tid kom en anden modig pioner, Krikor Hatzakortzian, til Etiopien for at videregive åndelig oplysning på sit modersmål, armensk, såvel som på græsk og fransk. Han vovede sig ind i et land som på mange måder var usædvanligt.

I disse omgivelser begyndte broder Hatzakortzian i 1935 som pioner uden nogen makker, men i fuld tillid til Jehova. De følgende uddrag fra et brev om hans forkyndervirksomhed, som blev bragt i Vagttaarnet for 1. februar 1936, giver os et indtryk af hvad han kom ud for:

„Jeg synes ikke, det er saa besynderligt at blive forfulgt for Retfærdighedens Skyld, og jeg venter, at der vil komme endnu mere af den Slags. . . . Hærskarers Jehova har bevaret mig hidtil, og han vil ogsaa gøre det i Fremtiden.

En Dag ved Middagstid, da jeg kom hjem fra min Gerning, dukkede en af Satans Repræsentanter pludselig frem fra et Sted, hvor han havde skjult sig, og slog mig to Gange oven i Hovedet med en stor Stav. Slagene var saa haarde, at Staven gik i Stykker. Dog ved Herrens Hjælp og til stor Forbavselse for mine Naboer, var mit Saar ikke særlig alvorligt. Jeg laa kun i Sengen to Dage. Ved en anden Lejlighed overfaldt Fjendens Haandlangere mig med Knive; men just i det Øjeblik, de skulde til at stikke mig, slap de under Indflydelse af en usynlig Magt deres Knive og forsvandt.

[De] fortsatte imidlertid deres Forfølgelse. Denne Gang fremførte de en falsk Anklage imod mig og sendte mig til Hovedstaden (Addis Abeba), for at jeg kunde blive fremstillet for Kejseren. Under mit Ophold (fire Maaneder) i Hovedstaden gik jeg rundt alle Vegne og aflagde Vidnesbyrdet, fra Hus til Hus saavel som i Hoteller og Restaurationer. Til sidst blev jeg stedt for Kejseren. Han hørte paa mig, og da han ikke fandt nogen Skyld hos mig, gav han mig fri og beordrede mig at tage hjem. Lovet være Herren for hans Sejr!

Folket lever i Frygt og Forvirring, men jeg glæder mig i Herren. Maa den almægtige Jehova rigt velsigne jer og give jer Styrke til at fuldbyrde den Gerning, han har givet jer at udføre.

Jeres broder i Kristus

K. Hatzakortzian.“

Under den anden verdenskrigs tumulter hørte man intet fra broder Hatzakortzian. Men i begyndelsen af 1950’erne, da nogle gileadmissionærer kom til Addis Abeba, hørte de om en mand i Diredau (Dire Daua) „der taler ligesom jer“. Haywood Ward tog til denne by i den østlige del af landet og fandt en gammel mand som ikke kunne engelsk. Da missionærbroderen forklarede hvem han var, brast den gamle mand i gråd, så op mod himmelen og mumlede noget på armensk, blandt andet Jehovas navn. Det var broder Hatzakortzian. Den dag han havde længtes efter, var nu kommet! Han græd af glæde og omfavnede broder Ward. Derefter fandt han med stolthed nogle gamle kasser frem og viste nogle medtagne bøger og numre af Vagttårnet, mens han hele tiden talte fornøjet på et sprog som hans gæst ikke forstod.

Broder Ward var meget glad for at have mødt broder Hatzakortzian og regnede med at besøge ham igen, men sådan skulle det ikke gå. Da nogle andre missionærer senere ville besøge ham, fandt de kun nogle sørgende mennesker. Broder Hatzakortzian var død.

For missionærerne var han en slags „Melkizedek“. (Hebr. 7:1-3) Der var mange ubesvarede spørgsmål: Hvem var han? Hvor kom han fra? Hvor lærte han sandheden at kende? Hvad skete der med ham i de svære år under den anden verdenskrig? Ét var dog sikkert: Han havde modigt tjent som en af de første pionerer i Etiopien.